Nuancer i Brexit-debatten

Efter den britiske befolkning valgte at stemme sig ud af EU d. 23 juni – sendte det chokbølger gennem hele det politiske system. Mange blev overrasket over det britiske exit (Brexit) og beslutningen har siden affødt store diskussioner om årsagerne og ikke mindst konsekvenserne ved det britiske valg.

Også på venstrefløjen i Danmark og resten af Europa har der været forskellige holdninger til, hvordan folkeafstemningen bør tolkes.

Meget tyder på at Brexit også i 2017 vil fylde meget i debatten, så nu hvor Brexit er kommet lidt på afstand, og der har dannet sig et klare billede af afstemningen, vil jeg forsøge at opridse nogle påtrængende nuancer i debatten om Brexit.

Hvem var Brexit-vælgerne?

Som jeg tidligere har skrevet om i mit blogindlæg ”Seks myter i Brexit-debatten”, var den dominerende, men ofte misvisende fortælling i mange medier i dagene umiddelbart efter folkeafstemningen, at det britiske nej til EU primært var et uoplyst, ungdomsfjendsk, racistisk og nationalistisk nej.

Samme fortælling er sidenhen blevet genfortalt – oftest uden at blive underbygget af meget andet end anekdoter og overfladiske analyser fra de samme kommentatorer og tænketanke, som tog grueligt fejl, både med hensyn til sandsynligheden for Brexit og de efterfølge økonomiske konsekvenser. Senest i Politiken ”Brexit-folk er ikke globaliseringstabere” og i Information ”Topsociolog om Brexit: ’En sten er blevet løftet, og alle mulige ubehagelige væsener er kravlet frem’".

Men når over 50 procent af de britiske vælgere stemmer nej til EU, så kan man ikke sige, at det skyldes et enkelt parti eller en bestemt type borgere. Det kræver en bred opbakning fra mange forskellige grupper.

Ser man nærmere på de mange analyser, som er blevet lavet i tiden efter folkeafstemningen d. 23 juni, af baggrunden for Brexit, tegner der sig også et langt mere nuanceret billede. Bl.a. har den britiske faglige hovedorganisation TUC (svarende til dansk LO) fået lavet en stor undersøgelse af Brexit-vælgerne, som indeholder mange interessante resultater.

I et forsøg på at bringe lidt flere nuancer ind i debatten har jeg forsøgt, ud fra et venstrefløjsperspektiv, at beskrive nogle af de mest interessante resultater af de mange undersøgelser. Her er fem vigtige observationer.
 

1. Immigration fyldte hos vælgerne - men langt fra hos alle

Spørgsmålet om immigration fremhæves ofte som den altoverskyggende dagsorden, som førte de britiske vælgere til at stemme sig ud af EU. Og det er da også rigtigt, at immigration var højt på dagsordenen hos mange af de vælgere, som stemte for Brexit. Men langt fra hos alle.

• For næste en tredjedel af Brexit-vælgerne (28 procent) var immigration ikke blandt de tre vigtigste grunde til udfaldet af deres stemme. (Kilde: TUC-undersøgelse)

Og selvom immigration var vigtigt for Brexit-vælgerne, var det ikke dét vigtigste – det var derimod spørgsmålet om demokrati og suverænitet.

• Blandt Brexit-vælgerne var det vigtigste emne for udfaldet af deres stemme spørgsmålet om suverænitet (75 procent) efterfulgt af immigration (72 procent). (Kilde: TUC-undersøgelse)
   

Der har været en uheldig tendens til at sammenligne den britiske debat om immigration med bl.a. den danske indvandre- og flygtningedebat. Dele af venstrefløjen har udlagt Brexit som et entydigt udtryk for fremmedhad og racisme. Men det er et alt for forsimplet billede af virkeligheden.

Som danske Sara Hagemann, lektor i EU-Politik på London School of Economics og til daglig rådgiver for det britiske parlament, beskriver det i et interview,

"Jeg har lært rigtig meget af de analyser, vi har leveret om fx de økonomiske aspekter på flygtninge- og immigrationsområdet. Det er jo to forskellige ting, men som i andre europæiske lande bliver de også i Storbritannien sat i samme kategori. I Brexit-kampagnen var problemet faktisk ikke modstanden mod syriske flygtninge i Storbritannien, men det stigende antal EU-borgere, som briterne bliver mere kritiske overfor. ”

Ligesom Danmark har Storbritannien store problemer med social dumping og skrupelløse arbejdsgivere, som bruger arbejdskraftens fri bevægelighed i EU til at importere primært østeuropæisk arbejdskraft, der får en ussel løn og som har endnu ringere arbejdsforhold. Det presser arbejdere til at acceptere lavere løn og ringere arbejdsvilkår.

Storbritannien var et af de få lande, som ikke lavede en overgangsordning i forbindelse med Østudvidelsen i 2004, hvorfor landet har været særligt udsat i forhold til social dumping.

Et omfangsrigt universitetsstudie, som prøver at forklare årsagerne til Brexit ved at se på sammenhænge, tegner et billede af, at særlig social dumping som konsekvens af import af Østeuropæisk arbejdskraft, mere end modstand mod flygtninge og indvandring i almindelighed, kan have spillet en rolle for afstemningsresultatet.

• Der er en sammenhæng imellem immigration fra Østeuropa, til forskellige lokalområder, og antallet af Brexit-stemmer. Samme sammenhæng kan imidlertid ikke spores i de områder, som har oplevet en stigning i immigration fra de øvrige EU-lande eller fra lande uden for EU. Det tyder altså på, at immigration fra overvejende østeuropæiske lande har haft en effekt på vælgerne. (Kilde: Who Voted for Brexit? A Comprehensive District-Level Analysis. Centre for Competitive Advantage in the Global Economy Department of Economics)
   
• Der kan også spores en klar sammenhæng mellem nedskæringer i velfærden og antallet af Brexit-stemmer. I de lokalområder, som har oplevet de hårdeste velfærdsnedskæringer, har vælgerne været mere tilbøjelige til at stemme for Brexit. (Kilde: Who Voted for Brexit? A Comprehensive District-Level Analysis. Centre for Competitive Advantage in the Global Economy Department of Economics) 

3. Der var ikke to klart adskilte grupper i immigrationsdebatten

Det er i udlægningen af den britiske EU-afstemning ofte blevet fremstillet som om, at der var to klart adskilte grupper i debatten om immigration og forholdet til EU. En gruppe, som ønskede at trække Storbritannien ud af EU og begrænse immigrationen til landet. Og en anden gruppe, som ønskede forsat EU-medlemskab og som så positivt på immigration.

Virkeligheden er dog langt mere nuanceret. Faktisk var der bred enighed om at begrænse immigrationen til Storbritannien – også blandt Remain-vælgere og folk på venstrefløjen. Det underbygger en forklaring, hvor immigrationens-debatten i høj grad også skal forstås som en debat om social dumping.

• Blandt Remain-vælgerne mente 44 procent, at det er essentielt, at reducere antallet af immigranter, som kommer til Storbritannien. Kun 20 procent var uenig. (Kilde: TUC-undersøgelse)
   
• Også et flertal (41 procent) blandt traditionelle venstrefløjsvælgere mente at antallet af migranter til Storbritannien burde begrænses. Kun 31 procent var uenige. (Kilde: TUC-undersøgelse)

Det er flere gange blevet fremført, at Brexit har medført et Storbritannien med mere xenofobi og fremmedhad. Men hvad siger undersøgelserne egentligt? På flere parametre tegner der sig faktisk et billede af, at synet på indvandrere i Storbritannien er blevet forbedret efter Brexit (eller i hvert fald ikke er blevet dårligere), hvis man sammenligner med januar 2014.

• 60 procent af briterne erklærerede sig i januar 2014 enige i udsagnet ”As long as the system is well managed, immigration can be good for Britain”. Tallet var efter Brexit steget til 66 procent. (Kilde: TUC-undersøgelse)
   
• 49 procent af briterne erklærerede sig i januar 2014 enige i udsagnet ”Immigrants tend to work hard and make a contribution to Britain”. Tallet var efter Brexit steget til 54 procent. (Kilde: TUC-undersøgelse)
   
• Også briternes holdning til migranters adgang til det britiske sundhedsvæsen er blevet forbedret. 32 procent af briterne erklærerede sig i januar 2014 enig i udsagnet “Recent immigrants should be able to use the NHS (det britiske sundhedsvæsen red.) if they fall sick”. Efter Brexit var tallet steget til 38 procent. (Kilde: TUC-undersøgelse)

5. Taberne af globaliseringen stemte for Brexit 

I Politiken kunne man fornyelig læse en artikel under overskriften, ”Brexit-folk er ikke globaliseringstabere”. Artiklen byggede på udtalelser fra Simon Tilford, der er vicedirektør i den britiske tænketank Centre for European Reform – en tænketank, som aktivt arbejdede imod Brexit og hvis finansiering kommer fra nogle af de største multinationale selskaber og banker, heriblandt Goldmans Sachs, Shell, PwC, Deutsche Bank og JP Morgan.

Det udsagn er det dog svært at finde belæg for i de undersøgelser, der er lavet om årsagerne til Brexit. Blandt andet finder flere undersøgelser en stor sammenhæng mellem de dele af Storbritannien, som har været mest udsat for global konkurrence, og andelen af Brexit-stemmer.

• Her er bl.a. hvad to britiske forskere skriver I en artiklen om Brexit, “In particular, there is evidence that UK regions characterised by declining shares of manufacturing employment, lower real wage growth, and increasing income inequality voted systematically more to leave the EU.”
   
• De konkludere også at, “We find that Leave vote shares are systematically higher in regions that have witnessed larger import shocks. “ og senere “Globalisation, and in particular the Chinese import shock, was a key driver of the vote for Brexit.” (Kilde: Globalisation and Brexit: areas that voted to Leave were most affected by the Chinese import shock)

6. Brexit var en dom over eliten

Det har efter folkeafstemningen været omdiskuteret, hvorvidt de britiske vælgeres ønske om at forlade EU, kunne ses som et oprør mod eliten. Ser man på tallene tegner der sig et billede af, at Brexit i høj grad var en dom over eliten. 

• Et flertal (58 procent) blandt de britiske vælgere, som mente at etablissementet har svigtet almindelige mennesker, stemte for at forlade EU. (Kilde: TUC-undersøgelse)
   
• Modsat var billedet blandt de britiske vælgere som mente, at etablissementet har bidraget positivt. Blandt disse vælgere stemte 61 procent for at forblive i EU. (Kilde: TUC-undersøgelse)

Der er ingen tvivl om, at kampagnen op til folkeafstemningen i Storbritannien d. 23 juni ikke var uden problemer, set ud fra et venstrefløjsperspektiv. Debatten var på mange måder domineret af en fremmedfjendsk retorik og venstrefløjen var slet ikke tydeligt nok til stede i debatten.

Men det er ikke det samme som, at debatten var repræsentativ for vælgernes holdninger over en bred kam. De efterfølgende undersøgelser af årsagerne til Brexit tegner således et langt mere nuanceret billede end det billede, som nogle har forsøgt at tegne.