Kampen mod Gyldent Daggry i en tid med krise, valg og faglig konflikt

Kampen mod Gyldent Daggry i en tid med krise, valg og faglig konflikt

D. 16.-22. september er vi nogle faglige folk, der tager afsted til Athen for at lære om den græske situation efter indgåelsen af aftalen med Troikaen. Formålet er ikke at mødes med partipolitikere og topfolk i fagbevægelsen, men møde de forskellige ansatte på udsatte arbejdspladser og høre om situationen fra deres vinkel. Jeg vil op til, undervejs og efterfølgende forsøge mig med at vidensdele, rejse diskussioner og sammen blive klogere på, hvad vi kan lære af den græske situation og på, hvad der nu må gøres. Studieturen vil bl.a. munde ud i et seminar, hvor vi sammen skal blive klogere og politikudvikle. Forandring kræver handling. En af dem jeg skal afsted med, er Rasmus Weber. Han har bl.a. skrevet projekt om Gyldent Daggry og bed på da jeg spurgte om han ville skrive en blog om hvorfor den fascistiske højrefløj mere præcist udgør en trussel for fagligt aktive og vores bevægelse:

Fascisme er en trussel mod fagforeninger

Grækenland er i en situation, hvor mange konflikter er dukket helt op til overfladen, hvorfor vi på resten af den europæiske venstrefløj kan tage meget ved lære. En af de konflikter er kampen om, hvorvidt det er den revolutionære venstrefløj eller fascistiske højrefløj, der skal være drivkraft i forandringen af Grækenland – om det er folket eller føreren, der skal have magten.

Først skal det præciseres, at fascisme ikke er et begreb, der beskriver alle grupper, der er villige til at bruge vold. Fascisme er dog en ideologi, der eksisterer ved en voldelig undertrykkelse af såvel ydre som indre fjender, der skabes med henblik på at opbygge en massebevægelse. Gennem historien har fascistiske tendenser ofte agiteret mod kapitalisme og har derfor traditionelt samlet mange fra arbejderklassen, middelklassen og andre, der intet har at miste. Den fascistiske massebevægelse, bestående af folk frataget deres levegrundlag, har dog oftest vist sig at indgå alliancer med småborgerskabet og storkapitalen. De har sikret opretholdelsen af kapitalistiske produktionsforhold og i bytte fået magt og ressourcer til at undertrykke venstrefløjen. I et verdensbillede, hvor føreren ved, hvad folket vil have, er der intet behov for arbejderråd, hvorfor enhver forestilling om fagforeninger således er en trussel mod dets magtgrundlag, og de derfor altid undertrykkes med vold.

Alle ved nok, hvad Gyldent Daggry indtil videre har været villige til at gøre i deres ambition om magt, og det har været interessant, men skræmmende at følge partiets udvikling i kølvandet på, at ledelsen blev sigtet for kriminel virksomhed og i relation til Syrizas handlinger som regeringsparti. Victoria Risbjergs tidligere blog peger eksempelvis på, at Gyldent Daggry nu også organiserer sig i en gul fagforening (dvs. en der ikke vil kæmpe for bedre arbejdsforhold, men netop undergrave de rigtige fagforeningers magt) i Piræus’ havn, hvorfor den daglige kamp dér nu også risikerer at tage en markant drejning (http://modkraft.dk/blog/victoria-risbjerg-vel-squez/hvad-m-der-g-res-og-hvad-kan-vi-l-re-af-gr-kenland).

Valget i Grækenland er udskrevet

Gyldent Daggry fik ved valget i januar 2015 6,28 % af stemmerne mod Syrizas 36,34 %, og de seneste meningsmålinger fra slut juli viser 5,9-6,6 %, mens Syriza vurderes til 33,2-41,2 %. Der er imidlertid sket meget siden juli måned, herunder udskrivningen af valg, oprettelsen af udbryderpartiet fra Syriza; Folkelig Enhed, og de meget omtalte, tiltagende flygtningestrømme til landet, der gør meningsmålingerne meget usikre.

De seneste meningsmålinger viser ikke en egentlig udvikling for Gyldent Daggry til trods for, at deres mobiliseringsgrundlag udvides. Vi ser fortsat nedskæringer for den græske arbejder- og middelklasse, det er stadig internationale institutioner og deres teknokrati, der intervenerer, og Grækenlands udfordringer med høj immigration er stadig aktuelle. Hvis ikke den antikapitalistiske venstrefløj fortsat kan vise sig som en realistisk magtfaktor, så udvider det potentielt Gyldent Daggrys sociale basis markant.

Venstrefløjen i Grækenland står derfor over for nogle seriøse valg i kampen om legitimitet og magt i samfundet gennem arbejdet for gode vilkår for arbejderklassen. Taber man legitimiteten, risikerer vi, at den tabes til Gyldent Daggry, der står klar til brutalt at undertrykke immigranter, fagforeningsfolk og mange andre. Derfor er det faglige arbejde, hvor den daglige økonomiske kamp foregår så vigtig, og derfor er det så lærerigt at skulle ned som aktivister fra Danmark og høre yderligere om situationen.

Antifascisme og faglig kamp er hinandens forudsætninger

Antifascisme handler således ikke kun om at beskytte immigranter og homoseksuelle som ellers ofte er fjenden hos fascistiske grupperinger, men også om at sikre venstrefløjen rum til at kæmpe den daglige økonomiske kamp mod kapitalen gennem eksempelvis fagforeninger. Samtidig handler den faglige kamp i høj grad om at sikre ordentlige vilkår og et fællesskab med socialistiske idealer, så folk ikke bliver til falds for fascismens antidemokratiske ideer.

Følg med her, hvor der vil blive skrevet opfølgende blogindlæg om den faglige kamp, økonomiske situation og kampen mod Gyldent Daggry.