På mandag er det 40 år siden at Folkebevægelsen mod EU blev dannet. Dengang var det under navet Folkebevægelsen mod EF, og dannelsen skete som en reaktion mod dansk tilslutning til EF. Og på den måde kan man jo sige, at vi har tabt: målet var at stoppe EU, at få Danmark meldt ud af EU, og i det hele taget at begrænse EU. I dag må vi konstatere, at EU vedvarende har tiltaget sig mere magt, og at EU aldrig har haft så stor betydning både for det samfund vi lever i og for vores liv som borgere.
Men selv om vi således ikke har sejret os selv ihjel, så har vi vundet mange kampe; at EU’s udvikling ikke er gået endnu hurtigere og at Danmark i dag har 4 forbehold, der holder os ude af en væsentlig del af samarbejdet, ja det må vi i Folkebevægelsen have lov til at tage vores del af æren for. Men vi er – heldigvis – slet ikke alene i Europa med modstanden mod EU, den er faktisk ganske grænseoverskridende, og vi har derfor mange gode venner, der f.eks. har været med til at sikre, at Frankrig stoppede EU’s Forfatning.
I Danmark har EU-debatten på mange måder stået stille de sidste år. Der er kommet nye aftaler og nye traktater, som gradvist har overladt magt til EU, og imens vi på den ene side har sagt ”dette skal vi stemme om” eller ”dette er for galt, det må stoppes”, har vi på den anden side hørt svar som ”Folketinget er valgt til at træffe beslutninger – derfor skal der ikke være folkeafstemning” og ”dette har slet ikke så stor betydning”. Dermed har diskussionen ofte været præget af uenighed om, hvorvidt noget overhovedet betyder noget eller om der bør være en folkeafstemning. Det er egentlig trist, for den udvikling EU har været igennem – og stadig går igennem – betyder så meget, at vi i højere grad burde tage os tid til at diskutere hvad og især hvorfor.
I Folkebevægelsen er vi netop nu i gang med en af den slags kampagner, hvor vi især snakker om en folkeafstemning – og misforstå mig ikke, det er skam rigtig vigtigt. Det er nemlig vigtigt, at befolkningen bliver spurgt, og at politikerne ikke bare hiver ting ned over hovedet på os – og derfor giver det god mening, når vi laver en underskriftsindsamling for at kræve folkeafstemning. Heldigvis giver det også anledning til at snakke om indholdet.
Og man må sige, at det kan godt være at vi fylder 40 år, men der er ikke tale om nogen ”fyrre, fed og færdig” organisation, i stedet har vi en konstant medlemsfremgang, og vi mærker organisationen vokse i alle led. Vi har også haft vores svære år, hvor det er gået lidt trægt, men frustrationerne over EU vokser, ikke bare i Danmark, men i hele EU, og det kan også tydeligt mærkes i Folkebevægelsen.
Selv om vi måtte ønske, at vi snart havde sejret os selv ihjel, kan vi glæde os over, at ind til det sker, så bliver vi stærkere og stærkere.
Vi fejrer i øvrigt 40 års jubilæum på lørdag i Amager Bio. Se programmet og bestil billetter her.