Annonce

30. august 2011 - 21:04

Den borgerlige uansvarlighed 1

Af uransagelige årsager mener journalister og meningsdannere, at de borgerlige er bedre til af få styr på økonomien end de røde. En vildfarelse, som jeg i denne og et par kommende blogs vil rokke lidt ved.

Intet i denne valgkamp er nemlig vundet, og der skal kæmpes hvert eneste minut for at sikre os ikke bare en ny regering men et rødere Folketing.

Dagens tema: Borgerlige bag dybfrossent boligmarked

Når boligmarkedet er interessant i valgkampen, er det ikke for at kapre hjemløse centrum-demokratiske stemmer, eller for at græde snot over den fordampede murstensformue. Det er fordi, det har enorm betydning for samfundsøkonomien og fordi de borgerlige har fucket ejerboligmarkedet så voldsomt, at både rød og blå stue lige nu er parate til at bruge mere end en milliard kroner som plaster på såret – et forslag som vel og mærke hjælper lige så meget som et plaster på en overrevet pulsåre.

Det dybfrosne danske boligmarked er resultat af Bent Bendtsens og Anders Foghs overbudspolitik. I 2003 indførte VKO - sammen med S og R – de berømte afdragsfri lån, som sammen med en historisk lav rente (omkring 2,5 %), skattestop og høj økonomisk vækst fik boligpriserne til at eksplodere. I gennemsnit steg priserne mellem 58-68 procent fra 2003 til 2006 (for hhv parcel/rækkehus og ejerlejligheder). Ja, det er meget meget voldsomme prisstigninger.

Forklaringen er, at efterspørgslen var stabil høj, mens udbuddet kun langsomt kunne følge med (det tager tid at bygge boliger). Når folk får flere penge mellem hænderne pga. høj vækst og omkostningerne ved at sidde i boligerne falder som følge af skattestop, lav rente og endelig afdragsfrihed, har alle mulighed for at betale mere i kontantpris for ejerboligerne uden at de nødvendigvis har mindre til privatforbrug. Bingo, priserne eksploderer.

Ved at hælde benzin på boligmarkedet blev alle husejere rige på papiret og satte gang i forbrugsfesten. Nogen, typisk potentielle førstegangskøbere og beboere, der var på det private udlejningsmarked, blev efterladt på perronen i dette ræs, men højrefløjens kernevælgere fik en forbrugsfest, de sent vil glemme. Samtalekøkkener, firhjulstrækkere og lækkert tøj.

I dag kender vi prisen for de borgerliges uansvarlige økonomiske politik (og betalerne for en fest, de aldrig blev inviteret til). I titusindvis af boliger kan ikke sælges, mange er teknisk insolvente eller belånt til max og vi kan ikke bruge boligmarkedet som katalysator for at få gang i økonomien igen.

Ejerboligmarkedet spiller en helt central rolle i samfundsøkonomien, fordi det udgør mere end halvdelen af alle boliger i Danmark, udgifter til renter og afdrag udgør en meget stor del af ejernes indkomster, boligerne binder store dele af almindelige menneskers formue og samtidig er markedet forholdsvist tungt i røven, dvs at udbuddet er lang tid om at omstille sig efter efterspørgsel. Er der usikkerhed om værdien af boliger, reagerer almindelige mennesker forsigtigt ved at undlade at købe nyt og sparer i stedet op (eller nedbringer gæld). Omvendt, hvis der er forventninger til at priserne vil stige, så stiger formuen og der er råd til øget privatforbrug.

Danmark er ikke et planøkonomisk samfund og det er ikke bureaukrater eller politikere, der bestemmer priserne. Heller ikke på ejendomsmarkedet. Til gengæld kan markeder reguleres politisk for at imødegå negative virkninger af markedet eller ’markedsfejl’.

Men den borgerlige regering har haft så travlt med at købe stemmer hos middelkasse-Danmark, at der er reguleret med strømmen i stedet for imod den. I en situation, hvor der er høje vækstrater og lav rente (i øvrigt en positiv sjældenhed) skal politikerne naturligvis ikke tillade afdragsfrihed ( lov om realkreditlån og realkreditobligationer fra 2003) eller indefryse ejendomsværdiskatten. Når huskøberne kan betale flere penge om måneden og udbuddet kun langsom følger med, så stiger priserne. Det er uansvarlig politik, så det batter!

I dag står vi i den modsatte situation. Ingen ønsker at handle hus, fordi huspriserne stadig vurderes at være for høje og ingen har lyst til at øge den private efterspørgsel, der ellers er det som til syvende og sidst er det, der skal bringe os ud af krisen.

Tænk hvis politikerne i dag havde haft det private boligmarked som politisk håndtag til at sparke gang i væksten. Desværre drejede de borgerlige håndtaget i bund på det forkerte tidspunkt.

Annonce