Annonce

28. maj 2012 - 13:59

EU-formandskabet svigter kurderne

Tyrkiets undertrykkelse af kurderne forstærkes, men det danske EU-formandskab har ikke tid til at mødes med en af kurdernes fremmeste repræsentanter.

En af de mest prominente repræsentanter for den kurdiske befolkningsgruppe i Tyrkiet, Leyla Zana, blev i torsdags idømt 10 års fængsel ved retten i Diyarbakir.

Den officielle begrundelse for dommen var, at hun havde ”propaganderet for en terrororganisation” i ni taler i 2007-2008, bl.a. i en tale i EU-parlamentet. Men den reelle begrundelse er, at hun har tilladt sig at kritisere undertrykkelsen af kurderne i Tyrkiet.

Dommen over Leyla Zana er ikke et særsyn i dagens Tyrkiet. Tusinder af kurdiske aktivister sidder fængslet på mere eller mindre absurde anklager om ”støtte til terrorisme”, herunder en lang række tidligere parlamentarikere, borgmestre, byrådsmedlemmer, fagforeningsledere, journalister samt tillidsfolk i det kurdiske parti, BDP.

Den demokratiske åbning, som prægede de første år efter at det islamiske AKP-parti under ledelse af Recep Erdogan vandt regeringsmagten i 2002, er blevet afløst af en voldsom optrapning af undertrykkelsen af alle, som forsvarer den kurdiske befolknings rettigheder.

Alligevel markerer dommen over Leyla Zana et nyt højdepunkt i regimets konfrontationspolitik. For Leyla Zana er ikke hvem som helst. Hun er nok en af de allermest respekterede repræsentanter for den kurdiske befolkning. Det viste sig senest ved parlamentsvalget i juni 2011, hvor hun blev valgt til det tyrkiske parlament med et overvældende stemmetal i den kurdiske hovedby, Diyarbakir.

Det er ikke første gang, at den 51-årige Leyla Zana er blevet valgt til det tyrkiske parlament. Det blev hun også i 1994 som den første kurdiske kvinde nogensinde. Men det holdt ikke så længe. Da hun aflagde sin ed som nyvalgt parlamentsmedlem, afsluttede hun sin tale med følgende ord på kurdisk: ”Jeg aflægger denne ed for broderskabet mellem det tyrkiske og det kurdiske folk”.

Det var mere end det tyrkiske regime kunne tolerere. Ikke alene tillod hun sig at tale kurdisk, men antydede også frækt, at der overhovedet eksisterede et kurdisk folk. Det kostede hende pladsen i parlamentet og en dom på 15 års fængsel.

Mens hun sad fængslet voksede støtten, også internationalt. Ikke bare fra menneskerettigheds-organisationer som Amnesty International, men også fra politiske personligheder og forsamlinger. Blandt andet fik hun kort efter sin fængsling tildelt den danske Rose-pris, hvor daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen holdt en passioneret tale til hendes forsvar.

I 1995 fik hun også tildelt EU-parlamentets prestigefyldte Sakharov-pris for sin kamp. En pris, som hun dog først var i stand til at modtage efter sin løsladelse i 2004. På grund af denne pris har hun siden haft en tæt tilknytning til EU-parlamentet og deltager ofte i møder og konferencer om kampen for menneskerettighederne.

På den baggrund var det derfor også kun naturligt, at hun i et brev til Europaminister Nicolai Wammen fra den 2. april 2012 anmodede om et møde med det danske EU-formandskab i forbindelse med EU-parlamentets april-samling den 17-20. april.

Men Leyla Zana gjorde regning uden vært. Selvom hun stod overfor risikoen for et alvorligt overgreb fra de tyrkiske myndigheder og derfor havde al mulig brug for en støtte fra det officielle EU, så valgte det danske EU-formandskab at afvise at mødes med hende.

Efter at anmodningen havde været en tur omkring Udenrigsministeriet på Asiatisk plads i København blev et møde med en dansk minister afvist med henvisning til ”forpligtigelser i parlamentssalen og allerede eksisterende bilaterale forpligtigelser”.

For at sige det lige ud: Denne begrundelse er direkte latterlig. Selvfølgelig ville det danske EU-formandskab have haft muligheden for at finde et kvarter til at mødes med Leyla Zana og dermed udtrykke sin solidaritet i forhold til de trusler, hun stod overfor. Præcis som f.eks. formanden for EU-parlamentet gjorde.

Men det kræver selvfølgelig, at man har vilje til at sætte sig op mod den tyrkiske undertrykkelsesmaskine. Og den vilje har det danske EU-formandskab ikke. I stedet lister de rundt på diplomatiske kattepoter for ikke at komme på kant med det tyrkiske regime, som af en eller anden uransagelig grund opfattes som en demokratisk åbenbaring.

Prisen blev i torsdags betalt af Leyla Zana med en fængselsdom på 10 år. Og den betales dagligt af de millioner af kurdere, som er frataget deres elementære ret til selvbestemmelse.

Annonce