Annonce

2. juli 2011 - 16:13

Jeg støtter Gaza flotillen - selvfølgelig

Israels lobbyindsatser er effektive. Gaza-flotillen er allerede i Grækenland blevet tilbageholdt. De græske havnemyndigheder og politi har været ombord på blandt andet den dansk-canadiske båd og fjernet de officielle papirer, der er nødvendige for at kunne sejle. Angiveligt er det en ministeriel ordre, der har ført til en de facto tilbageholdelse af skibene.

Formålet med flotillen – der består af ti skibe, der med sig ombord har frivillige fra en række forskellige lande og medbringer mad, fødevarer, medicin og brændstof til indbyggerne i Gaza – er at bryde den israelske blokade, som Gaza-striben har været underlagt siden midten af 2007 og som ikke bare har hindret folk i at komme ind og ud men også i stort mål har blokeret nødhjælp og andre livsnødvendige forsyninger at komme ind til den fattige befolkning (Verdensbanken vurderede for et år siden før en mindre lempelse, at 80% af den nødhjælp, der kom ind, kom via de underjordiske tunneller under grænsen til Ægypten).

Med til historien hører Israels voldsomme militære angreb (dec 2008-jan 2009), der kostede mere end 1500 palæstinensere livet (de fleste civile, over 400 var børn). Angrebet smadrede hospitaler, sundhedsklinikker, skoler, fabrikker, forretninger og private hjem, ligesom vand og sanitetsforhold blev ødelagt.
Det har bragt Gaza på sammenbruddets rand og udviklet sig til en humanitær katastrofe – men omverdens reaktioner overfor denne kollektive afstraffelse af indbyggerne i Gaza (som jo altså hænger sammen med resultatet at det internationalt overvågede demokratiske valg i januar 2006) har været sparsomme.

Det er egentlig ikke så svært. I Mellemøsten har staten Israel siden 1967 holdt store dele af de palæstinensiske områder under besættelse. I strid med international ret. Med krænkelse af også menneskerettighederne og krigens love. Israel har tillige gennemført denne systematiske blokade af Gaza.

Alt det kan man lukke øjnene for, ignorere eller være ligeglad med. Men man kan ikke fornægte, at det er virkeligheden.

Lige så længe har det store flertal af regeringer, med få klædelige undtagelser, i vores del af verden forholdt sig kritisk ved festlige lejligheder men grundlæggende eftergivende overfor Israels krænkelser af folkeret og menneskerettigheder og knægtelse af den palæstinensiske befolknings rettigheder som individer og som folk.

I min verden er Palæstina-spørgsmålet i sin essens et spørgsmål om alt det, som vi har kæmpet for siden afslutningen af 2.verdenskrig: Opbygningen af et internationalt retssamfund, et stærkt FN med en række FN-grundfæstede principper og rettigheder - herunder Menneskerettighedskonventionen.

FN har gennem tiden vedtaget en række resolutioner, der præcis vedrører relationen mellem Israel og Palæstina. Men alligevel er der ikke sket noget, fordi det internationale samfund pga stormagtspolitik har ladet stå til.

Det kan man lukke øjnene for, ignorere eller være ligeglad med. Men man kan ikke fornægte, at det er virkeligheden.

Derfor er det sgu ikke særlig svært at se ikke bare det sympatiske men også nødvendige i, at ganske almindelige mennesker også her til lands siger stop. Free Gaza-bevægelsen bygger på civil modstand og på anvendelse af ikke-voldelige midler og med det mål at bryde den militære og økonomiske blokade af Gaza-striben. Det turde ikke være svært at bakke op om.

Jeg gør. Og havde min egen livssituation været en anden, så ville jeg være sejlet med.
For et frit Gaza.

Annonce