Annonce

31. oktober 2009 - 14:17

Krystalnat 1938

Efter anden verdenskrig har verdenssamfundet lovet, at man aldrig mere vil opleve en Krystalnat, som det skete den 9.november 1938 i Nazi-tyskland, hvor Hitlers SA og SS bander gennemførte en progrom mod den jødiske befolkning i landet.

De satte ild til synagogerne, arresterede titusinde jøder, smadrede jødiske forretninger og jagede kendte jøder gennem gaderne, før de slæbte dem til KZ-lejre.

Jeg kan aldrig glemme »krystalnatten«,som jeg oplevede sammen med mine forældre i Berlin.Vi hørte hele natten SS- og SA-folk, som kørte med deres lastvogne brølende gennem gaden, og vi hørte Hitlers hæse stemme i radioen, hvor han betegnede jøder som en pest, man måtte udslette.

Krystalnatten var indledning til den planlagde udryddelsesproces som endte med Auschwitz.

Først efter Krystalnattens rædsler har mine forældre forstået, at man måtte flygte fra Tyskland, hvis man ville overleve. Men det var for sent.

Mange lande havde lukket deres grænser for flygtninge. De havde indført stramme asylbestemmelser. Ingen asylret for kollektiv forfølgelse.Det samme som også i dag i Danmark. Kun engelske hjælpeorganisationer organiserede hjælpeaktioner for at redde jødiske børn ud af Hitlertyskland, derfor kan jeg nu berette om Krystalnatten.

Efter sejren over Nazityskland har verdenssamfundet vedtaget mange menneskeretskonventioner for at beskytte asylsøgende, men den danske regering misagter de konventioner, som skal sikre mennesker i nød og give dem asylret.

Når vi minder den mørke fortid, som begyndte 1933 med Hitlers terrorregime, med demonstrationen den 9.november på Nytorvet kl.17 og går i fakkeltog til Rådhuspladsen, vil vi med talere og musik understrege at vi må lære fra historien.

Derfor vil Jacob Tamsmark, talsmand for Kirkeasyl og Anders Chr.Jensen, formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, tale på Rådhuspladsen.

Annonce