Annonce

3. november 2008 - 14:25

Krystalnatten

Den 9. november 1938, Krystalnatten i Hitler-tyskland, markerer man over store dele af verden modstand mod racisme og støtte til dens ofre.

Som en katastrofe, der oprindeligt overgik det jødiske folk, har Krystalnatten udviklet sig til et symbol på den racisme og det fremmedhad, der er rettet mod mange andre folkeslag over hele verden, også flygtninge og indvandrere her i landet.

For mig som har oplevet Krystalnatten sammen med mine forældre i Berlin, er det en stor oplevelse at demonstrere sammen med min familie på 70 års dagen for Krystalnatten på Nytorv i København mod racisme og fremmedhad. Det havde jeg ikke i mine vildeste fantasier forstillet mig dengang i Berlin som 13-årig.

Siden Hitlers magtovertagelse i 1933 blev jødiske borger i Tyskland i de tyske massemedier, som var ensrettet, fremstillet som jordens afskum. Store dele af den tyske befolkning blev ofre for den ondartede rædselspropaganda, som tjente til at gøre jøderne til syndebukke for alle økonomiske og sociale problemer
i landet.

Hitler havde også brug for en syndebuk i forbindelsen med genoprustning og forberedelserne til erobringskrigen i Europa. Undertrykkelsen af anderledes tænkende, grusom forfølgelse af alle politiske modstandere, kommunister, socialdemokrater og fagforeningsledere havde i 1938 nået et højdepunkt. Angsten bredte sig i befolkningen efter oprettelsen af mange KZ-lejre, arrestationer og tortur af titusinder af tyske antinazister.

Efter krigen fandt man papirerne, der viste, at Gestapo, SS og SA var godt forberedt på Krystalnatten. Siden progromer i Tsar-rusland havde man ikke oplevet nogle værre terrorhandlinger.

191 synagoger blev sat ild til, 815 jødiske forretninger og 171 beboelseshuse blev ødelagt, 20 000 jøder blev arresteret og mange af dem myrdet. I Frankfurt smed SS-folk en rabbiner ud af vinduet. Ustraffet kunne SS og SA-tropper gennemføre de voldsomme terroraktioner.

Jeg var dengang 13 år gammel. Min angst kendte ingen grænser. Lastvogne susede forbi i vores gade med brølende SS-tropper. I radioen hørte vi Hitlers truende stemme. Han truede alle jøder med udslettelse. Denne nat blev jeg voksen. Efter Krystalnatten havde mine forældre indset, at vi ikke kunne blive i Tyskland. Men spørgsmålet var, hvordan kunne vi flygte.

De fleste lande i Europa havde lukket deres grænser for flygtninge. Også Danmark, som trods Krystalnatten endnu officielt mente, at politiske modstandere af Hitler-regimet og jøder ikke var i fare i Nazityskland.

Til USA kunne man heller ikke komme. De havde et kvote-system. I denne frygtelige situation fandt nogle humanistiske organisationer i England sammen om at redde i hvert fald jødiske børn ud af helvedet i Tyskland.
Børnetransporter blev organiseret, og mine forældre overtalte mig til at rejse med til England. De vidste, at det var et spørgsmål om liv eller død for mig.
På den måde overlevede jeg Holocaust, men mine forældre omkom i Auschwitz.

Efter sejren over Hitler-tyskland og andre fascistiske lande lovede det internationale samfund, at det der skete under Anden Verdenskrig aldrig måtte sket igen. Man grundlagde verdensorganisationen FN og vedtog FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder. Man skabte politisk og juridisk
enighed med forbud mod krige uden FN-sanktion.

Men vi ved alle, at mange mennesker også lider i dag på grund af krigshandlinger og undertrykkelse. Desværre har også mange krige i Mellemøsten ført til store lidelser. Jeg føler meget stærkt med den palæstinensiske befolkning i Israel og i de besatte palæstinensiske områder.

Jeg vil på aftenen for Krystalnattens minde udtrykke min støtte til de kræfter i og udenfor Israel, som går imod terror, og som søger en fredelig forhandlingsløsning på problemerne i Mellemøsten. En forhandlingsløsning, der resulterer i oprettelsen af en levedygtig palæstinensisk stat.

Det vil være stærkt medvirkende til at mindske undertrykkelsen i verden.

Annonce