Annonce

22. december 2012 - 16:49

Mattias Tesfaye - den omvendte Robin Hood

Mattias Tesfaye - den omvendte Robin Hood

Om hvorfor det giver god mening at kæmpe for de svageste hvis man vil hjælpe folk som de er flest.

 

 

Om at have det hårdt.

Mattias fortæller igen her i sin julehilsen til venstrefløjen om sin baggrund og opvækst der var hård og somåbenbart giver ham ret til at være hård i sine politiske prioriteringer.

Da jeg en gang har sovet brandert ud på Mattias mor køkkengulv i den vilde ungdom og selv kommer fra trange kår, må jeg ifølge Mattias også gerne være hård overfor hans såkaldte opråb til venstrefløjen og hans politiske udmeldinger.

Jeg vil dog nøjes med at konstatere at min gamle kammerat stadig ikke er blevet klogere og tager fejl på to afgørende punkter, men dog er kommet et skridt nærmere det forventede medlemsskab af Socialkammeraterne.

 

Nødhjælp fra kartoffelrækkerne til klienterne.

Mattias T kalder i sit nyeste debat-indlæg venstrefløjen til kamp for den arbejdende middelklasse, dem der også kaldes ”folk som de er flest”.

Han beskylder store dele af venstrefløjen for at være i tilhængere af en ”kartoffelrækkesocialisme”, en forbrydelse der åbenbart består i at ville være åbne overfor flygtninge, kulturelle forskelligheder og arbejdsløse.

Tesfaye tordner mod en slags ”nødhjælpssocialisme”, som hans gamle parti Enhedslisten praktiserer, et parti han og hans nye venner kalder for et ”klientparti” (underforstået, et parti der gerne vil skabe et velfærdssystem hvor folk fastholdes som klienter i stedet for at tvinge dem i arbejde).

Men, at ville forsvare de svages rettigheder har intet som helst med nødhjælpssocialisme at gøre – og det er i øvrigt også det eneste fornuftige at gøre hvis man vil hjælpe ”folk som de er flest”.

 

Om velfærd og velstand.

”Et samfunds rigdom skal måles på hvordan det behandler sine svageste” lyder et gammelt ordsprog (eller hvad det nu er...).

Men, det er nu engang også en god politisk taktik hvis man vil skabe resultater for folk som de er flest og i øvrigt har forstået hvad kapitalisme går ud på.

Pointen er, at jo værre man som samfund kan behandle de arbejdsløse, jo dårligere forhold får dem i arbejde også.

De arbejdsløse er nemlig ikke arbejdsløse fordi de er dovne eller fordi naturlovene bestemmer hvor mange arbejdspladser der findes i landet.

De arbejdsløse er uden arbejde fordi den til enhver tid førte politik bestemmer hvor mange arbejdspladser der findes i landet (og den nuværende regering er åbenbart mere interesseret i at afvikle end at udvikle arbejdspladser).

For at kunne styrke vores konkurrence-evne og skabe evig vækst, behøver man arbejdsløshed, fordi det at få mindre i løn er et eviggyldigt godt alternativ til ikke at få noget i løn. Arbejdsløsheden er altså strukturel – en del af samfundets orden – og derfor er der god logik i at jo bedre de arbejdsløse har det, jo bedre får dem i arbejde det også.

 

Hvordan kan man misforstå Robin Hood?

Mattias og Thor Møger (den tidligere folkesocialistiske skatteminister) har opfundet en tredje vej i politik der skal føre os til det socialistiske himmerrige hvor ”folk som de er flest” kan være solidariske og trygge. Problemet med denne tredje vej er, at den hverken er spor solidarisk eller tryg.

Som vi så med skattereformen (de to ideologers svendeprøve) handlede den tredje vej nemlig om at omfordele fra de fattige til de mindre fattige og de rigeste.

Det resten af venstrefløjen har prøvet at forklare de to folkesocialister lige siden er, at de har misforstået Robin Hood (hvordan det så end er lykkedes dem?).

Hele venstrefløjen og arbejderklassen og det flertal der stemte regeringen til magten skriger på økonomisk omfordeling – men af den rigtige slags.

Den omfordeling som Robin Hood også kæmpede for.

Den omfordeling der handler om at den rigeste tredjedel skal betale til de to fattigste tredjedele. Det er jo ellers nemt nok.

Som offentligt ansat er den problematik klar for mig hver evig eneste dag. Her er der masser af intern omfordeling at lave.

Hvorfor tjener de højestlønnede indenfor det offentlige f. eks op til 5 gange så meget som de hårdest arbejdende i det offentlige?

 

Problemet er...

...ikke at venstrefløjen fører venstreorienteret politik, men at dens såkaldte regering fører højreorienteret politik og at Mattias og Thor støtter denne.

Arbejderklassen flygter til højrefløjen på grund af de brudte løfters politik, ikke fordi nogen råber op om at de svagestes interesser også skal tilgodeses.

Og hvis dette problem ikke erkendes af d’herrer Tesfaye og Møger og co, og løses af resten af venstrefløjen, så kan vi ikke se frem til ti år i borgerligt mørke, men mange mange flere...

Annonce