Annonce

19. september 2012 - 17:36

Om Chris Holmsted og Venstreekstremisme.

Så er Chris Holmsted Larsen på pletten igen. Ikke bare var han (fraværet af) en "ekspert" da Libertære Socialister, Antifascistisk Aktion og Socialistisk Ungdomsfront skulle sværtes til i pressen, han får nu også lov til at fortælle hvad der motiverer den "yderste venstrefløj" efter at 14 aktivister i nat blev anholdt, til trods for at hans enormt pinlige bestillingsjobs demonstrerer, at han ikke ville kende en socialist om en så bed ham i røven.

Man kan mene hvad man vil om det korrekte i sabotageaktioner imod tomme politibiler og banker. Jeg tænker mit. Men der er ingen tvivl om at den sidste regering, og deres håndlangere i politi og efterretningstjeneste, har alt for mange beføjelser - og anvender dem til at chikanere en venstreradkal bevægelse der stiller stadigt flere, ubehagelige spørgsmål.

Som med anholdelsen af over 1000 mennesker uden sigtelse til COP15, eller den chikane vi nu oplever i medierne, skal det skræmme folk til ikke at begå civil ulydighed, eller ønske demokratisk forvaltning af samfundets økonomi.

Derudover er det sandeligt imponerende aftpolitiet (der tidligere har måttet opfinde en tankelæsende OG tidsrejsende taskforce for at sigte folk) at vide med sikkerhed at deltagerne er "venstreekstremister", samt at hævde at samtlige ønskede at angribe "offentlig ejendom" - for hvis det er noget der ikke er offentligt eje i det her samfund, så er det godt nok økonomien og bankerne!

Det er simpelthen absurd og krænkende, at PET har tid og resourcer til at statuere eksempler fra den aktivistiske venstrefløj, men ingen har til at stoppe White Pride fra at slå sagesløse borgere ned eller angribe faglige blokader i Århus! Hvis PET har anden årsag til at gribe ind i denne sag end at have snuppet nogle "ekstremister" til kvoten inden næste budget skal på plads, ville det klæde dem gevaldigt at den kom frem i lyset!

Annonce