De to sultestrejker i Strasbourg og i tyrkiske fængsler, omtalt i blogindlæg for 11 dage siden, og Modkraft for 5 dage siden, sluttede i weekenden 23. og 24. april efter 52 og 65 dage.
Men kampen for de urimelige vilkår for fængslede kurdere og for den kurdiske befolkning generelt fortsætter i aktioner og i andre nye former, sagde aktivisternes repræsentant Gönul Kaya på vegne af de 15 sultestrejkende lørdag 24. april på et udendørs pressemøde foran Saint Maurice Church, Strasbourg.

Gruppens mål om at trænge igennem til EU-parlamentet med appel om EU’s indgriben overfor de urimelige forhold for kurderne i Tyrkiet, lykkedes, da parlamentsmedlem Jürgen Klute, Die Linke/GUE/NGL (De Rød-Grønne), på et møde i Parlamentet 18. april, stillede spørgsmål om kurdernes uendeligt urimelige vilkår.
På samme måde kom sultestrejken siden 15. februar af omkring 2000 kurdiske fanger i tyrkiske fængsler også endelig til en ende dagen før, 23. april:
- Vi slutter vores indsats, der nu er nået det punkt af følsomhed, offentligheden i Kurdistan, Tyrkiet samt Europa kan tåle, sagde Deniz Kaya, titel, på vegne af de sultestrejkende fanger. Han opfordrede den tyrkiske stat og AKP-regeringen til at indstille sine racistiske angreb og politiske benægtelse af kurderne og respektere det kurdiske folks rettigheder og fjerne isoleringen af Öcalan, der på 13. år er fængslet på øen Imrali, og de seneste 65 dage har været holdt isoleret fra kontakt.
Læs “PKK and PAJK prisoners end hunger strike” hos Firat News Agency