Annonce

10. juni 2011 - 15:37

Tyrkisk menneskerettigheds-organisation slår alarm: Læg pres på Tyrkiet NU!

JPEG - 125.2 kb
Mogens Lykketoft tog imod Öztürk Türkdogan, formand for IHD på sit kontor i Folketinget 25. maj 2011 og udtrykte sin støtte til demokratiet i Tyrkiet i forbindelse med det forestående valg 12. juni. foto:lilsim

Da Öztürk Türkdogan, advokat og formand for den tyrkiske menneskerettighedsorganisation IHD gæstede København i slutningen af maj for at fortælle om tilstandene for menneskerettigheder i Tyrkiet, var et af hans redskaber først og fremmest årets første 4-måneders rapport med 11.426 registrerede overtrædelser af menneskerettighederne i Sydøsttyrkiet.

Dertil en detaljeret viden og mange års erfaring i arbejdet som advokat og menneskerettighedsformand under et styre baseret på en klassisk statsideologi, der på den ene side erklærer sig demokratisk og vil ind i EU og på den anden side systematisk undertrykker ytringsfriheden og menneskerettighederne i sin alleryderste konsekvens.

-  Den tyrkiske stat lægger i stigende grad pres på de kurdiske politikere, på journalisterne, på menneskerettighedsfolk og på alle, der forholder sig kritisk og politisk til staten”.

Sagde formanden og forklarede CBS-studerende, som folketingsmedlemmerne Mogens Lykketoft, Kamal Qureshi, Özlem Cekic og Mogens Blicher Bjerregård og Michael Wagtmann fra Dansk Journalistforbund, at når den tyrkiske stat systematisk kan lukke munden på alle, der er i opposition til regeringen, er det ”den civile domstol med særlig bemyndigelse”, straffelovens paragraf 220 og 314 og anti-terrorlovens paragraf 2, der legaliserer dette.

Det er paragrafferne i både straffe- og anti-terrorlovgivningen, som gør det muligt for den tyrkiske regering at fængsle den ene borger efter den anden, uden at de kan forsvare sig på anden måde end gennem ”domstolen med særlig bemyndigelse”. Og denne domstol er på ingen måde uafhængig.

Tværtimod, fortæller Öztürk Türkdogan.

Al efterforskning sker under indflydelse af regeringen. Den lovgivning, som praktiseres nu, er vedtaget af den nuværende regering. Og det er også værd at bemærke, at de tyrkiske domstole gør alt for at undgå de retspraksis og vedtagelser, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kommer frem til på en række områder, sagde formanden.

En bog eller en bombe – strafudmålingen er ens

Nogle af de anklager journalister flest bliver fængslet og retsforfulgt for, er når en journalist ”skriver om kendte menneskers privatliv” eller når en journalist ”skriver om en igangværende retssag”. Begge dele er efter straffeloven anledning til, at journalisten kan blive retsforfulgt.

Ifølge anti-terrorloven kan journalister også blive retsforfulgt , hvis de ”propaganderer for illegale bevægelser og organisationer” eller hvis de ”er medlem af en forbudt organisation”.

Anklager efter straffeloven medfører ikke nødvendigvis en sigtelse med det samme, hvorimod når det gælder anti-terrorloven, bliver de sigtede smidt i fængsel med det samme. Og ofte op til flere år, før der falder dom.

Ikke kun journalister er mål for systematisk chikane med sagsanlæg efter sagsanlæg, fortæller Öztürk Türkdogan. Også de, der er i opposition til staten og regeringen. Og i og med de kurdiske medier behandler kurdiske emner, bliver de konstant retsforfulgt for at propagandere for den kurdiske oprørsbevægelse.

Ligesom chikanen også bliver brugt mod den venstreorienterede oppositionelle presse, mod intellektuelle og de mere moderate og demokratiske reformkræfter – fra denne gruppe nævnte Türkdogan som et aktuelt eksempel Ahmet Sik og Nedem Sener, to journalister, der har lavet dybdeborende journalistik med blandt andet optrevling af Ergenekon-sagen og om ”den dybe stat”.

Samme journalister har også skrevet om religiøse sekter. De er i dag begge fængslede. Senest blev Ahmet Sik fængslet, fordi han var i gang med at skrive en bog med titlen: ”Imamens Hær”, om gülenbevægelsen (religiøs sekt), som også premierminister Recep Tayyip Erdogan er medlem af. Denne bog er ikke engang udgivet, det er kun et manuskript.

Ahmet Sik, der skriver en bog, bliver sigtet ud fra samme paragraf, som de, der har haft våben, har kastet en bombe eller har begået en eller anden voldelig terrorhandling.

Ifølge straffelovens paragraf 220, 314 og terrorlovens paragraf 2, står der meget tydeligt sort på hvidt, at man kan blive straffet, selvom man ikke er medlem af en illegal organisation, men hvis man handler, eller i dette tilfælde som med Ahmet Sik, skriver, bliver betragtet som at han propaganderer til fordel for deres mål. Det vil sige, skriver man om en illegal organisations handling eller mål, så kan man sådan set blive straffet på samme måde, som hvis man var medlem af denne organisation.

Det kan for eksempel være det i Tyrkiet forbudte Kurdistans Arbejderparti (PKK),
som stadig har sin stærke og betydningsfulde leder Abdullah Öcalan, selvom han sidder fængslet for livstid på en ø, der kommer med en erklæring om, hvordan de mener, det kurdiske spørgsmål skal løses.

Hvis der så er en eller anden journalist, som laver en nyhed på udsagnet fra den forbudte bevægelse, så kan hun blive straffet. Og så træder de tre paragraffer, de to i straffeloven og den ene i anti-terrorloven, i kraft, således at den pågældende journalist bliver tiltalt, fængslet og måske dømt på et tidspunkt, når det passer ”domstolen med særlig bemyndigelse” at gøre det.

Catch-22

-  IHD har længe arbejdet med en strategi om at skabe dialog og komme væk fra militære og voldelige løsninger, sagde Türkdogan.

Han mente, i linje med IHD’s strategi, er der kun én vej til løsning af det kurdiske spørgsmål: Den demokratiske løsning; gennem politiske forhandlinger i parlamentet af de folkevalgte politikere.

Dette sagde Türkdogan med lige så stor selvfølgelighed som han fortalte, at når Tyrkiet i dag har så mange krænkelser af ytringsfriheden (11.426 på fire måneder), er det en konsekvens af de praksisser og den lovgivning, der er lavet, netop fordi Tyrkiet har det kurdiske spørgsmål.

Altså en slags Catch-22.

-  Så længe vi ikke får en ændring af forfatningen, tror jeg ikke på, at vi får løst problemet.

Öztürk Türkdogan mente, at hovedperspektivet kun kan ændres gennem en ny grundlov.

En forfatningsændring er netop også det krav majoriteten af kurderne går til valg på søndag 12. juni som den eneste overordnede løsning på det kurdiske spørgsmål.

”Frihed eller Frihed”, gjaldede sloganet for den kæmpe Newroz-fest Freds- og Demokrati Partiet (BDP) afholdt i marts tidligere på året forskellige steder i Tyrkiet. Pludselig får kurdernes nye år en meget større betydning, taget i betragtning af, at kurderne siden 23. marts 2011 har lavet den ene ulydighedskampagne efter den anden. Hver dag i disse måneder bliver adskillige kurdere deraf sigtet og fængslet.

Læs tidligere blogindlæg: Glæden, smerten og håbet bor i Diyarbakir

Læs tidligere blogindlæg: Öcalan er symboler på FRIHED, ikke kamp!

Kurderne har selv taget deres rettigheder

Öcalan sagde lige før Newroz: ” Vi vil vente indtil Newroz”, og da nytårsfesten bragede igennem med slogans for frihed, lighed og demokrati, var det bare starten på de trin, der skal give kurderne deres længe ventede rettigheder som et folk med parlamentsvalget 12. juni som kulminationen.

Kurderne har ikke fået nogen som helst rettigheder af den tyrkiske stat. De har selv taget dem. Stykke for stykke. Trin for trin.

Indtil 2009, helt fra Atatyrk’s dannelse af staten Tyrkiet, er kurderne blevet nægtet deres etnicitet som et folk af ligeværdige borgere. Men efter 2009, og med det kurdiske initiativ, der desværre viste sig at være tomt, blev kurderne i Tyrkiet for første gang anerkendt som eksisterende.

Herefter startede regeringen systematisk med at presse og chikanere alle kurdiske bevægelser, foreninger og organisationer.

Blandt andet fængslede den tyrkiske stat mange politikere fra Det Demokratiske Samfunds Parti (DTP), det politiske parti, som ved lokalvalget i 2009 fik stor fremgang i de kurdiske områder. Men selvom politikerne var valgt på demokratisk vis og nu var parlamentsmedlemmer, blev de anholdt i hobetal. Mange politikere er stadig er fængslede eller fortsat sigtet, to år efter og stadig uden dom, blandt andre overborgmester Osman Baydemir fra Diyarbakir. I efteråret 2009 blev DTP i øvrigt dømt forbudt af staten. I dag hedder det tilsvarende parti Freds- og Demokrati Partiet (BDP).

Men AKP har ingen chance for at stoppe kurderne mere, mener Öztürk Türkdogan.

Tyrkiet opruster sikkerhedssektoren

Risikoen for hvad der vil ske, hvis der ikke kommer en løsning på det kurdiske spørgsmål i kølvandet på valget, mente Türkdogan var, at situationen i lighed med tidligere tider kunne udvikle sig til borgerkrigslignende tilstande i de kurdiske områder i Tyrkiet.

-  Og det vil jo så give en risiko for, at Europa pludselig vil få en flygtningestrøm FRA Tyrkiet i stedet for som EU og Tyrkiet længe har forhandlet om, at Tyrkiet er buffer for flygtninge, der kommer TIL Tyrkiet, så ikke Europa bliver oversvømmet af flygtninge, sagde Öztürk Türkdogan.

I løbet af de sidste fire måneder er 2.800 mennesker blevet anholdt i de kurdiske områder af Tyrkiet. 750 af dem er fængslet og den militære optrapning er påbegyndt igen.

Antallet af politibetjente er oversteget 300.000, special- sikkerheds-officerernes antal er 120.000, en hær på en million og 70.000 landsbyvagter. Det er en stor sikkerhedsenhed, der samlet nærmer sig to millioner. Hvad skal Tyrkiet med så mange bevæbnede mennesker?

Hvis en stat bliver ved med at investere i sikkerhedssektoren, viser det, at denne stat er i gang med at forberede sig på det store brud.

-  Vi er meget bekymrede, selvom vi selvfølgelig altid er forhåbningsfulde, men de seneste måneders udvikling viser ikke god grund til at være optimistiske.
Öztürk Türkdogan og formodentlig alle andre borgere i Tyrkiet venter spændt og med bekymring på valget 12. juni 2011.

Læg pres på Tyrkiet NU!

Menneskerettigheder er universelle. Öztürk Türkdogan, formand for den ældste og mest respekterede organisation for menneskerettigheder i Tyrkiet, kom til Danmark for at fortælle om den truende situation for mennesker i Tyrkiet, som bruger deres demokratiske rettighed til at fortælle, hvad de mener om forholdene i deres land.

Ytringsfrihedsproblematikken og overholdelse af menneskerettighederne er alle menneskers ansvar. Også når det gælder Tyrkiet. Og netop når det gælder Tyrkiet, som er i forhandling med EU om at blive optaget som medlem.

Mogens Lykketoft, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og tidligere udenrigsminister med mere, var ikke i tvivl om at give sin uforbeholdne støtte til Öztürk Türkdogan’s arbejde for menneskerettighederne i Tyrkiet, da de mødtes på Christiansborg 25. maj 2011.

-  Lad det være klart, at i al fald det danske Socialdemokrati jo selvfølgelig er en stærk støtte til, at der er lige vilkår og at demokratiet fungerer korrekt, også i Tyrkiet, sagde han.

Samtidig benyttede han lejligheden til at beklage, at EU-processen for optagelse af Tyrkiet er gået i stå. Lykketoft mente, at EU er et godt værktøj til at få forbedret forholdene i Tyrkiet.

Lykketoft takkede Öztürk Türkdogan for orienteringen om forholdene i Tyrkiet og tilkendegav, at han håbede mødet mellem dem fremover kunne give ham en løbende orientering.

JOINT-ACTION/MISSION

På Dansk Journalistforbund mødtes Öztürk Türkdogan med Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund og Michael Wagtmann fra International Media Support (IMS), der begge var interesserede i at samarbejde med formanden for IHD i fremtiden.

En aftale om at lave et udvidet samarbejde mellem tyrkiske journalistforbund på den ene side og nordiske og måske tyske journalistforbund blev bragt frem som en oplagt idé til at kunne lægge et pres på de myndigheder i Tyrkiet, som ikke overholder hverken journalisternes ytringsfrihed såvel som menneskerettighederne.

JPEG - 217.9 kb
Formanden for den tyrkiske menneskerettighedsorganisation IHD opfordrer det internationale samfund til at lægge pres på Tyrkiet for at få dem til at overholde menneskerettighederne. Alene i de første fire måneder af 2001 er der registreret 11.426 krænkelser i Sydøsttyrkiet. foto:lilsim

Mogens Blicher Bjerregård mente, at et pres udefra på landet Tyrkiet, skulle have en vis vægt før det kunne mærkes. Han mente ikke, at en gruppe journalister alene kunne gøre noget. Derfor så han, at en bredere gruppe af forfattere, journalister og universitetsfolk med organisationerne Dansk Pen, Dansk Journalistforbund og Akademikernes Centralorganisation sammen med de tilsvarende organisationer fra de nordiske lande og Tyskland, kunne udgøre en delegation der sammen med de tyrkiske organisationer kunne lave en JOINT-ACTION/MISSION.

Formålet skulle være dels at lægge et pres på Tyrkiet og dels at finde ud af, hvad de kunne gøre for at hjælpe de menneskerettighedskrænkede.

Denne projektidé for samarbejde lovede Dansk Journalistforbund at arbejde videre på.

Valgobservation i Tyrkiet

Kamal Qureshi (MF), SF’s ordfører for menneskerettigheder og samtidig medlem af både Udenrigsudvalget og OSCE, tilbød sig som valgobservatør ved det kommende parlamentsvalg 12. juni i Tyrkiet.

JPEG - 131.9 kb
Kamal Qureshi (MF), SF’s ordfører for menneskerettigheder og samtidig medlem af både Udenrigsudvalget og OSCE, tilbød sig som valgobservatør ved parlamentsvalget 12. juni i Tyrkiet ved møde med den tyrkiske formand for IHD i København. foto:lilsim

Han opfordrede Öztürk Türkdogan til at komme igen til efteråret for at han kunne have bedre tid til at forberede en deputation i Udenrigsudvalget.

Özlem Cekic tilbød på samme måde at være med til at arrangere for eksempel en konference i Folketinget, hvis den tyrkiske formand kommer igen til efteråret for at opdatere vores viden om forholdene i Tyrkiet.

Kan man give 166 års fængsel til en journalist?

Ytringsfriheden i Tyrkiet er ikke under retssikkerhed. Hvordan kan man give 166 års fængsel til redaktøren af Azadiya Welat, som i øvrigt er det eneste kurdiske dagblad i Tyrkiet. Ikke engang verdens farligste forbryder kunne få så stor en fængselsdom.

Man kan godt give en høj straf til dem, der kaster bomber og dræber mange mennesker, men kan man give samme straf til en journalist? Spørger Öztürk Türkdogan.

Annonce