Jeg taler normalt om aktuelle begivenheder og anarkistisk perspektiv, men i dag truer geografilektierne, og jeg er blevet inspireret til at skrive om noget lidt andet til formiddagens overspringshandling: Krig i Afrika.
Jeg følger ivrigt de mange og og tragiske konflikter på kontinentet, fordi nogen må gøre det, og fordi medierne sjældent giver et bare nogenlunde korrekt billede af begivenhederne bag. Den seneste udvikling, der har fået folk fra Villy Søvndal til Stephen Harper til at love assistance, er at Frankrigs indsættelse af militær i Mali optrappes. Vi får hurtigt at vide at "islamister" vil vælte den siddende regering, og at de er farlige og gode til at slås. Frankrigs FN-ambassadør forklarer at alle medlemmer af FNs sikkerhedsråd støtter op om frankrig, og Generalsekretær i FN Ban-Ki Moon, stiller sig ligeledes solidarisk.
Men hvorfor, egentligt? Det plejer at være en big deal at sætte sine tropper i et andet land, og Frankrig landede tropper blot et par uger efter FN vedtog at militær styrke kan autoriseres som sidste løsning. Frankrig var i panik for at redde sine aktiver, men mere om det senere.
Mali er et af de lande der blev syet sammen af den europæiske kolonialisme, og alle de magtkampe, skillelinjer og ufred - som man kan forestille sig en sådan historisk arv giver - er til stede og flår i landets sammenhængskraft. I den nordlige del af landet blev Tuareg-folket pacificeret af franske kolonister men har alle dage opretholdt en tradition af modstand mod kolonial besættelse. I 1960'erne, da det meste af kontinentet blev afkoloniseret, blev tuaregernes hjemland delt op mellem flere forskellige stater, en af hvilke der blev til republikken Mali efter yderligere et par opdelinger og sammenlægninger.
Januar sidste år besluttede det nyligt dannede MNLA - "Nationalbevægelsen for Azawads befrielse" (Azawad er et af navnene for det nordlige Mali) - at udnytte mængden af tunge våben og håndvåben der styrter ud af Ghadaffi's plyndrede arsenaler i Libyen, til at starte en opstand mod Malis regering. MNLA sagde da, at de kæmpede for et uafhængigt og sekulært hjemland til Tuareg-folket.
Tuareg-nationalisterne har imidlertidigt fået støtte af islamistiske veteraner der kalder sig selv Ansar Dine (mest kendt i nyhederne for at have ødelagt hellige gravmæler i Timbuktu for nyligt), og i samarbejde har de to grupper kunnet lægge enormt pres på den i forvejen svage Malinesiske regering i de første måneder af 2012.
I Marts tog soldater fra Malis hær så og startede et kup mod regeringen, antageligvis baseret på dennes dårlige håndtering af opstanden i nord. En militærjunta fik kontrol med hovedstaden, men under kaoset faldt hele det nordlige Mali til de religiøse krigere og Tuareg-oprørerne. Derefter, baseret på hvad vestlige medier svagt postulerede (husk, igen, at der er meget få nøjagtige rapporter i denne slags konflikter), kom MNLA og Ansar Dine op og slås over hvordan deres nye stat skulle se ud. Islamisterne vandt, i hvert fald ifølge den historie medierne har bragt.
Imellemtiden blev juntaen i hovedstaden Bamako mødt af en række sanktioner, og deres tid optaget af forhandlinger med vestlige regeringer. Imens har FN, og Frankrig især (Frankrig har nemlig en enorm imperialistisk tilstedeværelse i Afrika, der næsten aldrigt bliver nævnt i engelske eller danske medier), uden tvivl iagtaget situationen med voksende gru, efter som Ansar Dine forlod det nordlige Mali og pressede sydpå. FN-resolutionen der autoriserede vold når alt andet blev udtømt, kom nu i spil efter medlemslandene så deres muligheder blive udtømt for øjnene af dem.
Frankrigs perspektiv er altså, at situationen udviklede sig langt hurtigere end de har været trygge med (en islamistisk eller tuareg-ledet stat har sandsynligvis ingen stor lyst til samarbejde dem dem!), og derfor har de hastet med at aktivere sine militære aktiver, og indsætte dem i Mali - og sådan gik det til at vi på hurtig og svagt gennemskuelig er blevet vidner til at vestlige magter fører en led og intens konflikt i Afrika!
Jeg håber jeg her har kastet lidt lys på hvorfor den her krig er gået i gang med så lidt synligt build up, og hvorfor den ikke er blevet dækket så godt (surprise surprise!) af medierne.