Annonce

Kalender

Enhedslisten Vesterbro: Distortion for alle

Oehlenschlægersgades Skole, Oehlenschlægersgade 57, 1663 København

Når Distortion på fredag rammer Vesterbro, har Enhedslisten Vesterbro sørget for en lille hyggelig oase midt i myldret.

Enhedslisten Vesterbro gentager succesen fra sidste års Distortion og åbner igen i år dørene til ’Beergarten’ på Oehlenschlægersgades skole. Arrangementet starter kl. 16.00 med børneaktiviteter, økologisk grillmad og vegetarretter, billig økologisk fadøl og sodavand samt masser af musik.

Programmet favner bredt. Om eftermiddagen sørger singer-song-writerne Séan Needham og Karen Kathrine Brendstrup samt det rytmiske band Overlap Lines for en hyggelig stemning.

Kl. 19.00 går bandet Tempomatador, der også spillede på dette års Start Festival, på, herefter overtager rapperen Babak Vakili, inden aftenen sluttes af med dj’sne Tonton Pédro og Bassel, der spiller henholdsvis hip hop/electro og dubstep.

Der er altså lagt på til en hyggelig eftermiddag og aften i skolegården på Oehlenschlægersgades skole med musik, aktiviteter, mad og drikke for alle – store som små.

Program:
16.00 - 16.30 Tonton Pédro (dj warm-up)
16.45 - 17.15 Overlap Lines (Rytmisk center)
17.30 - 18.00 Séan Needham (irsk singer song-writer)
18.15 - 18.45 Karen Kathrine Brendstrup (singer song-writer)
19.00 - 1945 Tempomatador (dansk musik a la Loveshop, spiller på Start Festival her i weekenden)
20.00 - 20.30 Vakili (hip hop/rap)
20.45 - 21.45 Tonton Pédro (hip hop/electro)
22.00 - 23.00/00.00 Most High Warriors (Roots og Dub)

Annonce