Annonce

Kalender

Ingen Regering - Vælt Regeringen

Dato: 
Lørdag, 20. okt. 2012 - 17:00 til 23:00
Sted: 
Blågårds Plads
Nørrebro
2200
København
Arrangør: 
Ingen Regering
Entré: 
Gratis

Nu er der gået et år, siden der var regeringsskifte i Danmark. Hvad har ændret sig?
Intet!

Der er nye ansigter på borgen, men deres politik har ikke ændret sig; der føres stadig den samme tyranniske, inhumane og borgerlige politik som altid.
Der er heller ikke sket meget fra vores side det sidste år; vi er blevet sendt ind i en dvale. Hver gang vi går på gaden, bliver vi mødt af en hårdtslående statsmagt – politiet. De møder os med gas, peberspray og anholdelser med efterfølgende sigtelser, der bliver hårdere og hårdere.

Nu må folk stå op, stå sammen og gå imod overmagten!
Cirkus ”Rød Klovn vs. Blå Klovn” må stoppes nu. Lad os dog til en begyndelse kalde dem det, de er: magtliderlige fascister styret af de kapitalistiske magter.
Vi må ignorere truslen fra politiet og gå på gaden for at ytre vores holdninger og sige hvad vi mener. Vi kan ikke lade politiet undertrykke os i deres forsøg på at beskytte de kapitalistiske magter, der styrer landet og for den sags skyld resten af verden.
Det er tid til at vise, at vi vil noget andet. Det er tid til at vælte systemet og vise, at vi ikke vil stille os tilfredse med deres repræsentative demokrati.
Lørdag d. 20. oktober slår vi et slag i kampen for frihed og kræver selvstyre lokalt såvel som globalt.

VI MØDES PÅ BLÅGÅRDS PLADS I KØBENHAVN LØRDAG DEN 20. OKTOBER KL. 17, hvor vi sammen går på gaden for at vise, at vi ikke giver op. Vi finder os ikke i mere! Det er tid til at kæmpe for vores ret til selvstændighed og en retfærdig verden, hvor alle er lige og ikke skal undertrykkes af kapitalens politikere og politi.
 

Annonce