Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
27. december 2009 - 14:45

Anmeldelse: 158 siders råben

Man sidder tilbage med en lidt tom fornemmelse efter at have tygget sig igennem Nils Bredsdorffs bog Tiden råber på satire – venstrefløjen, kulturradikalisterne og muhammedkrisen.

Bogen skal roses for at have et stort og udbygget noteapparat samt for at gengive politiske modstanderes citater udførligt og fyldestgørende. Der er ikke nogle usle forsøg på at snyde med citat-fusk og fordrejninger. Den ros skal bogen absolut have.

Men derudover synes bogen ikke at bidrage med så meget nyt eller bringe diskussionen videre på venstrefløjen i forhold til ytringsfrihed og håndteringen af religiøse spørgsmål.

Bogens er 158 siders kritik af de dele af de personer - fordelt ud over det politiske spektrum, men dog især på venstrefløjen – der mener, at udtryksfriheden er ukrænkelig, men at man alligevel godt må tænke sig om, når man bruger den, for eksempel i forbindelse med udgivelsen af Muhammed-tegningerne.

Nils Bredsdorffs mission er, at venstrefløjen skal begynde at håne, spotte og latterliggøre religion. Samtidig ønsker forfatteren at vise, at venstrefløjen svigtede, da man ikke bakkede Jyllands-Posten op, efter at avisen havde publiceret de 12 Muhammed-tegninger i september 2005.


Bogen er et anklageskrift mod det, Nils Bredsdorff kalder den politiske korrekthed og den multikulturelle respekt.

Måske kan bogens pointe sammenfattes kort i en kort sætning på side 124 i bogen: »Hensyntagen og tolerance er noget, der skal udvises af den lyttende, mens den talende skal sige sin ærlige mening – inden for lovens vide rammer«.

Ansvaret for en kommunikation og dialog påhviler tilsyneladende udelukkende den lyttende, mens den ytrende part åbenbart ikke skal lade sig begrænse af noget som helst.

Men er det noget, der bringer diskussionen videre om politik og religion på venstrefløjen? Næppe.

Satire er svaret – hvad er spørgsmålet?

Nils Bredsdorff gør sig tilsyneladende ikke de store anstrengelser for at fortælle os, hvorfor hån, spot og latterliggørelse er så vigtigt i forhold til Muhammed-tegningerne. Eller hvorfor det i det hele taget er vigtigt.

Det overordnede mål må jo være at få konservative, religiøse personer til at ændre deres indstilling til demokrati, ligestilling med mere. Samt forhindre udbredelsen af konservative religiøse idéer i samfundet.

Hvis det er målet, så kan man derefter overveje, hvordan man bedst får disse personer til at ændre holdning – og/eller forhindrer dem i at få andre personer til at dele deres holdninger.

Ud fra denne logik må man spørge sig selv: Hjælper hån, spot og latterliggørelse i denne sammenhæng?

Forfatteren har desværre en tendens til at forfalde til at fokusere på midlet – hån, spot og latterliggørelse – uden at forklare, hvilket formål det skal tjene.

Ingen selvcensur i Enhedslisten

Der en mindre fejloplysning i bogen vedrørende Enhedslisten. Der står på side 46, at Enhedslisten skulle have forbudt et medlem at indrykke en Muhammed-tegning i medlemsbladet.

Dette er ikke korrekt. Forretningsudvalget godkendte tegningen. Tegneren valgte siden selv at trække sin tegning.

Vigtige diskussioner er ikke med

Der er en række diskussioner, som Nils Bredsdorff kunne have valgt at tage op for at bringe diskussionen videre.

For eksempel er det interessant at diskutere, hvor grænsen går mellem selvcensur og det at tænke sig om og tage hensyn, når man bruger sin ytringsfrihed. Undlader man for eksempel at udtrykke sig, fordi man er bange for repressalier eller vold – bevidst eller ubevidst? Eller gør man det uden frygt af hensyn til andre mennesker?

Det kunne også være rart, hvis Nils Bredsdorff i højere grad forsøgte at anskueliggøre, dokumentere og forklare, at hån, spot og latterliggørelse er det rigtige våben i kampen mod religiøse dogmer i dag.

Nils Bredsdorff har ikke valgt disse diskussionsemner, men har udelukkende valgt at skælde ud. Det er han jo i sin gode ret til.

Problemet er bare - som det også sås med Muhammed-tegningerne: Det er svært at lytte til folk, der bare står og råber af en.

Rune Lund er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten. Han er nu ansat som udviklingskonsulent i Gladsaxe

Nils Bredsdorff: Tiden råber på satire – venstrefløjen, kulturradikalisterne og muhammedkrisen. Skriftserie fra Roskilde Universitetsbibliotek nr. 52.

Bogen kan rekvireres mod forsendelseomkostninger (50 kroner) ved henvendelse til Roskilde Universitetsbibliotek, Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, eller downloades på bibliotekets hjemmeside som pdf-fil.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce