Annonce

23. marts 2010 - 15:43

Honduras: Modstandsfront laver folkeafstemning på årsdag for kup

Den 28. juni er det et år siden, at verden blev rystet af nyheden om et dramatisk statskup i Honduras.

På den dato vil modstanderne af militæret og den siddende regering, som begge har haft en central rolle i kuppet, lave deres egen folkeafstemning. En afstemning af folket – for folket.

– Vi vil afholde folkets store folkeafstemning for at vise, at vi er massivt for en demokratisk og deltagende grundlovgivende forsamling i vores land, siger Rafael Alegría, ifølge det alternative nyhedsmedie Upside Down World. Alegría er en af lederne i Modstandsfronten mod kuppet i Honduras.

Den 28. juni sidste år tog højreorienterede politikere magten med hjælp fra militæret, og modstandsfronten ser den siddende regering som en forlængelse af det kupstyre, som dengang smed den folkevalgte præsident Zelaya på porten.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce