Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
18. maj 2010 - 12:07

VK ´s besparelser langt større end 4 mia.kr og 8.000 stillinger.

1. Indledning.

Forsøger regeringen bevidst at male et tilsløret billede af de kommende besparelser?

Det spørgsmål må man stille på baggrund af, at regeringen synes at være i gang med et forsøg på at udbrede en opfattelse, at dens nulvækstplaner IKKE er besparelser. Regeringen har således i forbindelse med sine spareplaner hævdet, at offentlig beskæftigelse og velfærden generelt ikke vil blive forringet. Og i forlængelse heraf taler regeringen konsekvent kun om egentlige besparelser i forbindelse med de 10 mia. kr. som regeringen vil reducere budgetterne med i stat og kommuner for at frigøre ressourcer først og fremmest til sundhedsvæsenet (den såkaldte omprioriteringsplan)

Og vedrørende kommunerne har Lars Løkke Rasmussen ligefrem hævdet, at besparelserne her begrænser sig til 4 mia. og 8.000 stillinger i kommunerne over 3 år og har her beskyldt SF leder Villy Søvndal for uærlighed, når han har hævdet at besparelser i kommunerne er større. Lars Løkke: ” »Det overraskede mig en anelse, da vi mig bekendt har meldt ud, at vi gerne vil have kommunerne til at reducere deres udgifter med fire mia. over tre år”

Ingen af disse påstande fra Løkke og regeringen er imidlertid korrekte.

2. Størrelsen af regeringens samlede besparelser.

Regeringen vil gerne bibringe det indtryk, at der kun ved den såkaldte ”omprioriteringsplan” er tale om besparelser.

Det er ikke korrekt.

Der er ved besparelserne på 10 mia. kr. tale om, at regeringen ønsker at undtage nogle få udvalgte sektorer fra sin tidligere bebudede nulvækst, først og fremmest sundhedsområdet og dermed regionerne. Indenfor disse områder skal udgifterne de næste 3 år have lov til at stige med i alt 10 mia. kr. Men da der samlet fortsat skal herske nulvækst for de offentlige udgifter fra 2011 til 2013, skal andre - stat og kommuner – finde kompenserende ”budgetforbedringer” dvs. opveje det med besparelser.

Men det afgørende er, at de besparelser på 10 mia. kr., som regeringen nu aktuelt har annonceret i stat og kommuner - kommer OVENI de besparelser, som VK tidligere har fremlagt i det såkaldte ”Konvergensprogram”.

I følge regeringens ”Konvergens-program” skal der gennem nulvækst spares hele 31 mia. kr. frem til 2015, heraf 24 mia. kr. 2011 til 2013. De samlede omfang af regeringens besparelser er således langt større end det i omprioriteringsplanen indeholdte.

3. Nulvækst er også besparelser.

Når regeringen kun vil tale om besparelser i forbindelse med de 10 mia. kr. hænger det sammen med, at der her er tale om en reduktion i forhold til de hidtidige budgetter, mens regeringen i forbindelse med nulvæksten har fremført, at der jo her kun er tale om at der ikke bliver tale om nogen vækst. Og det jo oven i købet kun realvæksten i de offentlige udgifter, som stoppes. For det offentlige får jo lov til at pris - og lønregulere sine udgifter.

Men nulvækst er fuldt ud besparelser. For de kommende år vil det være nødvendigt med en realvækst i det offentlige forbrug, hvis ikke servicen for den enkelte bruger slet og ret skal forringes.

Det skyldes først og fremmest, at der frem til 2015 bliver mange flere ældre på pension, hvilket i sig selv kræver en betydelig realvækst i det offentlige forbrug på mellem 0,9 og 1,2 pct. årligt i gennemsnit, hvis ikke antallet af offentligt ansatte pr bruger skal reduceres og dermed serviceniveauet. Hertil kommer, at der også på andre områder, fx det sociale område, erfaringsmæssigt er et løbende behov for tilførsel af øgede ressourcer på grund af øgede behov.

Kommunerne kan ikke bare ”aflyse udgiftsvæksten”, sådan som regeringen fremstiller det. Udgiftsvæksten repræsenterer en tilgang af borgere med legitime krav på velfærdsydelser. Når regeringen nedsætter den realvækst i offentlige forbrug til nul i forhold til, hvad der er nødvendigt for at sikre uændret standard og uændret antal offentligt ansatte pr bruger, repræsenterer dette i sig selv dermed betydelige besparelser i serviceniveauet - UDOVER førnævnte 10 mia.kr.

4. Regeringen underdriver tilmed nulvækstens omfang.

Tilmed underdriver regeringen omfanget af disse besparelser som følge af nulvæksten. I konvergensprogrammet opgør regeringen nemlig sparekravet som følge af selve nulvæksten i forhold til det planlagte dvs. i forhold til den afsatte ramme i 2015 – planen, som for 2011 til 2013 udgør 0,9 pct. årlig realvækst i offentligt forbrug.

Men - som også gjort opmærksom på af Nationalbanken - har den faktiske årlige realvækst i det offentlige forbrug siden 2002 været 1,6 – 1,7 pct..Og dette udgiftspres vil som ovenfor nævnt fortsætte fremover pga. flere ældre og stigende behov.

Når regeringen i Konvergensprogrammet har opgjort sparekravet for offentligt forbrug til 13,5 mia. kr. til 2013, repræsenterer det hermed et absolut minimum. I forhold til det faktiske udgiftsbehov hidtil og fremover vil besparelserne på offentligt forbrug i realiteten vil løbe op i over 20 mia. kr. frem til 2013 – altså betydeligt mere end regeringen har fremlagt.

Og ser vi på de samlede offentlige udgifter har regeringen angivet besparelserne frem til 2013 til 24 mia. kr. i forhold til det i 2015 planen planlagte. Men set i forhold til faktisk vækst og udgiftspres vil besparelserne snarere løbe op i 35 til 40 mia. kr. Og set helt frem til 2015 angiver regeringen, at der skal spares 31 mia. kr. – men igen i forhold til planlagt vækst. Ser vi det i forhold til faktisk vækst og udgiftspres, vil besparelserne reelt nærme sig 50 mia. kr.

5. Offentlig beskæftigelse forringes.

Hermed til påstanden om, at hverken offentlig beskæftigelse eller velfærden vil blive forringet.

Det er selvfølgelig korrekt, at når de offentlige budgetter pris og lønreguleres, vil man kunne beskæftige det samme antal offentligt ansatte som i dag. Men offentlig beskæftigelse forringes jo kraftigt relativt set. Når realvæksten i det offentlige forbrug nedsættes ned til nul, indebærer det i sig selv betydelige personalebesparelser i forhold til, hvad stigende antal brugere og stigende behov ville have krævet – også på løn.

Forudsættes at en forholdsmæssig del af den i Konvergensprogrammet varslede besparelse i offentligt forbrug fordeles på løn, svarer det til en samlet offentlig lønbesparelse til 2013 på 9 mia. kr. i forhold til det planlagte udgiftsforløb, hvilket igen svarer til omkring 18.000 stillinger. Men i forhold til faktisk udgiftsvækst/-udgiftspres, vil den samlede offentlige besparelse løbe op i 13,5 mia. kr. over de 3 år, svarende til op mod 27.000 stillinger.

Hertil kommer, at statsministeren ikke har kunnet ”udelukke fyringer” i forbindelse med regeringens omprioriteringsplan. Det forbehold er nok ganske klogt, for der kan næppe undgås fyringer. Hvis det offentlige bliver nødt til at fyre i den forbindelse, vil det i hvert tilfælde koste det offentlige dagpengeudgifter og mistede skatteindtægter. Antages at 50 pct. fyres i kommunerne og omprioriteringsplanen på 10 mia. kr. kan altså svare til omkring 16.000 stillinger.

Hertil kommer, at også personalebesparelser som følge af nulvæksten, kan risikere at medføre fyringer. Disse besparelser kan nemlig enten gennemføres ved standarden pr bruger nedsættes navnlig indenfor ældrerelateret service. Så oprettes der ikke stillinger til flere brugere. Eller besparelserne kan gennemføres på andre velfærdsområder for at skaffe flere ressourcer til navnlig de flere ældre brugere. I det sidste tilfælde nedlægges stillinger regulært – formentlig indenfor daginstitutioner og skole.

Både nulvækst og omprioriteringsplan indebærer altså forringelse af offentlig beskæftigelse og tilmed i betydeligt omfang.

6. Og velfærden forringes også.

Når antallet af ”varme hænder” pr bruger forringes i forhold det påkrævede de næste 3 år for at sikre uændret servicestandard pr bruger, er det også selvklart, at velfærden forringes på trods af regeringens påstand om det modsatte. Oven i købet vil velfærden blive markant forringet bedømt ud fra de personalebesparelser som nulvæksten svarer til.

Regeringen underdriver således systematisk omfanget af besparelser, af personalebesparelser og af velfærdsnedskæring.

Nulvækst betyder reelt betydeligt større besparelser i kroner og øre end regeringens aktuelt proklamerede 10 mia. kr.. Og det svarer igen til en større personalebesparelse end de 8.000 sparede stillinger, som regeringen senest har løftet sløret for.

Og sidst, men ikke mindst er der som anført reelt tale om en omfattende nedskæring i velfærdsniveauet.

Hvorfor disse systematiske ”underdrivelser” af besparelser og stillingsnedlæggelser? Handler det mon om et forsøg på at forhindre, at det virkelig omfang heraf af nedskæringen af velfærden og at det virkelige omfang af personalereduktionerne i de spareudsatte sektorer går op for befolkning og offentligt ansatte - i hvert fald indtil valget er overstået.

7. Besparelserne i kommunerne.

Mere end 2/3 af det offentlige forbrug til serviceydelser afholdes i kommuner og regioner, der således bliver hovedmål for besparelserne her.

Antages kommunerne at skulle stå for kommuners og regioners forholdsmæssige del af det besparelsen på det offentlige forbrug, indebærer alene nulvæksten her, at man årligt på drift og serviceudgifterne minimum vil opleve en ”mindrevækst” på 3 mia. kr. målt i forhold til den i 2015 planen planlagte vækst. Men igen er den reelle vækst og udgiftspres større. Skal man i udover det planlagte også sørge for at bremse opdriften i udgifterne, der har indtil nu har været og som også fremover vil melde sig på grund af flere ældre og stigende behov, skal man her spare op mod 2 mia. kr. yderligere.

Hertil kommer så oveni, at sundhedsudgifterne som beskrevet ikke er omfattet af nulvæksten. Da disse primært ligger i regionerne og udgør hovedparten af regionernes budgetter er regionerne således undtaget. Men pengene hertil skal som fremgået findes ved, at kommunerne OVENI NULVÆKSTEN skal spare ekstra 4 mia. kr. (plus staten 6 mia. kr. ekstra).

De samlede besparelser i kommunerne som følge af både nulvækst og omprioriteringsplan er således betydeligt større end de 4 mia. kr. som regeringen gerne vil tale om.

8. Personalebesparelser i kommunerne.

På samme måde gælder at omfanget af personalebesparelser i kommuner også vil være betydeligt større end de 8000, som Løkke og regeringen har talt om i forbindelse med omprioriteringsplanen.

Kommuner og regioner forvalter op mod 2/3 af de samlede offentlige udgifter og beskæftiger dermed også en meget stor del af offentligt ansatte. Lægges til grund, at lønudgifterne også i kommunerne udgør omkring 2/3 af det samlede forbrug til serviceydelser, svarer alene nulvæksten til minimum at der årligt spares 4.000 stillinger alene i forhold til planlagt vækst, men op mod 6.500 stillinger årligt i forhold til hidtil faktisk vækst.

Her gælder imidlertid, at det ikke kan udelukkes, at nulvæksten i nogle sektorer (folkeskole og ældrepleje) ligefrem vil medfører fyringer. Hvis det sker, skal den samlede stillingsreduktion øges, hvis den samlede nettobesparelser skal opnås, fordi det offentlige hermed på føres udgifter til dagpenge samt tab af skatteindtægter.

Hertil kommer, at statsministeren ikke har kunnet ”udelukke fyringer” i forbindelse med, at kommunerne som nævnt indledningsvist skal frigøre 4 mia. kr. og reducere med 8.000 stillinger. Det forbehold er nok ganske klogt, for der kan næppe undgås fyringer. Hvis kommunerne bliver nødt til at fyre i den forbindelse, vil det i hvert tilfælde koste det offentlige dagpengeudgifter og mistede skatteindtægter. Antages at 50 pct. fyres, kan det derfor – for at opnå samme nettobesparelse – stiger omfanget af stillingsnedlæggelser til 12.000 frem til 2013.

Også de samlede personalebeparelser som følge af både nulvækst og omprioriteringsplan er således betydeligt større end det af VK hævdede omfang.

9. Afslutning.

Det er altså ikke Villy Søvndal, som misinformer omkring besparelsernes omfang. Om end de ikke er 24 mia. kr. i kommunerne 2011 til 2013, som Søvndal kom til at sige, så er besparelserne både for det offentlige generelt og for kommunerne langt større end regeringen vil være ved.

Det er således regeringen som misinformerer. Og også om besparelsernes alvorlige konsekvenser for både offentlig beskæftigelse og velfærden.
Hvorfor? Tja – er der måske tale om et forsøg på at tilsløre for befolkningen det virkelig omfang af nedskæringerne indtil valget er udskrevet? Et formidabelt valgbluffnummer?

Den fulde KRITISKE ANALYSE inkl. noter og illustrationer kan læses på www.henrikherloevlund.dk/Art...
Abonnement på det månedlige vederlagsfrie nyhedsbrev KRITISKE ANALYSER kan tegnes ved at maile til herloevlunde@mail.dk

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce