Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
25. maj 2010 - 14:20

ja, vi skal holde igen

Cepos er her under krisen ude med en lille-tabel-påstand om, at hvis bare regeringen holdt igen på de offentlige udgifter havde vi ikke stået i en økonomisk krise nu. Så kunne skattelettelserne have fået fuld effekt, og det havde ikke været nødvendigt at bede de fattigste om at betale krisen. Det er lige før den liberale tænketank lyder helt social. Så der må være noget galt.

Det er der også.

Når jeg siger, det er en lille tabel-påstand fra Cepos, er det fordi det ikke kræver hverken den store uddannelse eller store regnemaskine at indse, at når de offentlige udgifter stiger samtidig med at skatterne sættes ned, så får man et problem. Regeringen har prøvet at blæse og at have mel i munden på samme tid. Det lykkedes ikke.

Men udfordringen ligger et helt andet sted.

Nu er der ingen der snakker klima mere, men klimaproblemerne ligger der stadig og bliver værre måned for måned. Kravene om en gigantisk omlægning af økonomien gør det også. På et tidspunkt hvor selv folk som statsminister Lars Løkke Rasmussen har talt om grøn vækst, og hvor ord som ressourceøkonomi ikke længere er fremmedord, har den danske regering imidlertid ufortrødent satset på at løse krisen ved at øge væksten i det private forbrug frem for at styre økonomien. Derfor gik den frigivne SP-opsparing midt under krisen til flere ferierejser til Thailand. Derfor er den overordnede udvikling gået den forkerte vej.

Man reducerede skatter for at få øget vækst i det private forbrug, og man talte også lidt om at det kunne lokke folk til at arbejde mere, men strengt taget gav det jo også mange folk råd til at holde mere fri.. Da krisen kom, og overforbrug førte til eksploderende gæld, gik VKO så i gang med at reducere den styrede offentlige del af økonomien, mens den stadig appellerer til øget privat forbrug. For kun med et kæmpemæssigt privat forbrug kan der efter 10 års skattestop skabes offentlige indtægter nok til at finansiere det offentlige forbrug.

Fra individuelt til fælles forbrug

Logikken kræver det modsatte. Langt de fleste middelindkomstdanskere har mere end rigeligt til privat individuelt forbrug. Men de vil gerne have gode skoler, gode børneinstitutioner, tryghed i alderdommen. Flere varme hænder kaldes det også. Derfor er der brug for at styre pengene væk fra et – ofte klimaskadeligt – individuelt forbrug og over i retning af et bedre styret fællesforbrug som både giver omsorg og isolering. Bedre og mere energirigtige offentlige bygninger og med gode mennesker, der arbejder for fællesskabet.

Forudsætningen kan være at en større og ikke en mindre del af de samlede indtægter i samfundet ledes over i den offentlige sektor (altså højere skatter), samtidig med at privatforbruget med tilskud og afgifter styres i langt mere bæredygtig retning.

Det ville samtidig medføre en økonomi, der i den private sektor stiller krav om forkants-teknologi, og det ville være starten på et bæredygtigt eksperiment, der ville give genlyd.

Bedre livskvalitet

Professor Wolfgang Sachs fra det tyske Wuppertal Institut for klima, miljø og energi var i København på besøg hos Det Økologiske Råd her i foråret. Han talte om den nye økonomi, der er brug for i verden, og om at et af de lærestykker, de rige samfund er nødt til at tage til sig, er at overdreven levestandard kan forringe livskvaliteten. Lidt lavere standard med hensyn til individuelt forbrug og bedre adgang til fælles goder skåner ressourcerne og giver mulighed for højere livskvalitet. Måske endda for mere frihed.

Regeringen har således ikke uret, når den siger at vi skal skære ned. Det er bare på en helt anden måde, end VK og O taler om lige nu. Til gengæld kan der i denne anden måde komme sammenhæng mellem økonomisk tænkning og tænkning om klima og langsigtet bæredygtighed.

Og vi vil nok få det bedre.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce