»Jeg så mange sårede, der var gennemvædet af blod«

Inger Höger er parlamentsmedlem for det tyske venstrefløjsparti Die Linke. Hun var ombord på det tyrkiske skib »Mavi Marmara«, da den israelske specialenhed Shayetet’13 om natten mandag den 31. maj kaprede skibskonvojen og dræbte en ukendt antal aktivister.

I dette interview fortæller hun om de traumatiske hændelser ved overfaldet og soldaternes hærgen på skibet.

Du var ombord på skibet »Mavi Marmara« – hvordan oplevede du de israelske soldaters overfald på konvojen, der skulle bringe medikamenter og fødevarer til Gaza?

– Vi var selvfølgelig godt klar over, at Israel ikke uden videre ville acceptere, at en skibskonvoj tager til Gaza - fyldt med nødhjælpsforsyninger og med 700 mennesker om bord. Men et så brutalt militært overfald havde ingen af os forventet, siger Inger Höger.

»Ved solopgang var vores skib pludselig opringet...«

Hvordan var din personlige oplevelse?

– Jeg hørte ikke skuddene, fordi jeg var på kvindedækket i den nedre del af skibet, som i starten var låst af. Over skibets højtalere informerede kaptajnen os om, at vores fartøj var blevet overtaget af israelerne. Vi skulle samles på et andet dæk sammen med de øvrige passagerer, siger Inger Höger og fortsætter:

– Forskellige folk fortalte mig derefter, hvad der var hændt og hvor brutalt de israelske specialstyrker havde været: Ved solopgang blev vores skib pludseligt omringet af israelske krigsskibe og hurtigbåde. Soldater blev firet ned på dækket fra en helikopter. Der blev kastet tåregas og samtidigt blev der affyret de første skud.

Inger Höger fra Die Linke er chokeret over den behandling de internationale nødhjælpsaktivister fik af det israelske militær. Foto: PR.

Der er divergerende oplysninger om antallet af dræbte. Nogle kilder taler om ni døde andre om 19. Kan du opklare dette?

– Ud fra det jeg har set og hørt kan jeg ikke bedømme, hvor mange det drejer sig om. Vores kollega og læge Matthias Jochheim har personligt set fire lig. Jeg selv har ikke set nogen af de dræbte. Men rundt omkring på skibet så jeg mange sårede blive behandlet af skibets eget førstehjælpskorps. Deres tøj og forbindninger var gennemvædet af blod. Det samme var lægernes skjorter.

»Alt var kaos«

Hvordan var kontakten med de israelske soldater?

– I første omgang så vi kun uniformer, ansigtsmasker og maskinpistoler, der var rettet mod os. Soldaterne tillod ikke, at vi bevægede os frit rundt på skibet. Derfor vil jeg ikke kalde det »kontakt«. Alle passagerer blev visiteret – én for én. Soldaterne gik frem efter lister, der var udarbejdet på forhånd og forsynet med portrætfotos af mange af de deltagende aktivister. Jeg kunne se, at billederne var taget på Kreta, hvor vi havde vores første forberedelsesmøde i forbindelse med nødhjælpskonvojens afgang. Ved dette møde var den israelske efterretningstjeneste altså til stede, Inger Höger og fortsætter:

Efter visitationen blev vores hænder bundet med kabler. Mange fik armene bundet på ryggen. Mændene måtte sætte sig på knæ, mens kvinderne fik lov til at sætte sig på bænke. Sådan måtte vi forblive hele mandag formiddag. Imens kredsede helikoptere uafbrudt over vores skibe. De sårede blev hentet, mens stadig flere soldater ankom på skibene. De forsvandt med fuldt udstyr ned under dækkene. Hen på eftermiddagen måtte vi gå ned til opholdsrummene for at hente noget mad til os. Vi troede ikke vores egne øjne: Soldaterne havde hærget som galninge. De havde ødelagt og spredt vores bagage ud over det hele. Alt var kaos.

Da fragtskibene under militær kommando så ankom til havnen i byen Ashdod, blev I overtaget af de israelske myndigheder. Blev I i det mindste korrekt behandlet der?

– Intet var korrekt. Det hele begyndte med brutale overgreb i internationalt farvand og dermed er det et brud på folkeretten. Sådan som vi blev behandlet kan kun betegnes på en måde : kidnapning, mener Inger Höger.

Du blev i går morges sat på et fly, men du er kommet til Berlin-Schönefeld uden nogen bagage?

– Jeg har slet ikke haft mulighed for at tage min bagage med mig. Jeg fik kun udleveret mit diplomatpas. Mine bolignøgler, mobiltelefon, notiser, etc. måtte jeg ikke tage med mig. Ved hjælp af mit pas lykkedes det mig og min parlamentskollega Annette Groth at få etableret kontakt med den tyske ambassade. Dette var vi blevet nægtet indtil sent om aftenen. Ambassaden havde hele dagen forgæves forsøgt at komme i kontakt med os. Det israelske militær nægtede også dette.

Interviewet er oprindeligt offentliggjort i det tyske venstrefløjsdagblad Junge Welt, d. 2.juni. Denne version er oversat og let redigeret af autonom info-service.

Læs flere øjenvidneberetninger fra løsladte aktivister i artiklen »Gaza aid flotilla activists talk of beatings, electric shocks« af Associated Press.

Læs også interview med andre øjenvidner og nødhjælpsaktivister i the Guardians artikel »Gaza flotilla raid: ’We heard gunfire – then our ship turned into lake of blood’«.