Annonce

4. juni 2010 - 14:14

Globalt raseri mod Israel

Kommunistiske partier, arbejderpartierne, fredsorganisationerne, solidaritetsbevægelsen og mange andre folkelige organisationer udtaler en enig og voldsom fordømmelse af Israels overfald på skibe med nødhjælp og fredelige aktivister på vej til nødlidende mennesker i Gaza.

Fra Venezuela over Europa til Australien lyder den samme række af fordømmelser og krav. Det er den udbredte holdning, at nu rækker det ikke med ord. Der skal handling til. Israel skal mærke, at det seneste brud på international ret og på enhver menneskelig anstændighed får konsekvenser.

De samme krav går igen i udtalelser, protester og erklæringer fra partier og organisationer i hele verden:

* Hæv blokaden mod Gaza!

* Sanktioner mod Israel nu!

* USA og EU er medskyldige i Israels forbrydelser og statsterror.

* USA må stoppe sin økonomiske bistand og sin våbenleverance.

* EU må ophæve sin associeringsaftale med Israel.

Også fra mennesker i Israel og for jøder rundt omkring i verden lyder der vred fordømmelse og sorgfuld medfølelse med ofrene.

Blod på hænderne

Organisationen Jødisk Stemme for Fred er blandt de mange, som »fordømmer Israels angreb og drab på medlemmer af Friheds-Flotillen, der ville bringe hårdt tiltrængt hjælp til den belejrede Gaza-stribe«.

»Israel har blod på hænderne. Mindst ti passagerer er dræbt og omkring 30 er såret i international farvand. Det er endnu en morderisk optrapning af Israels grusomme undertrykkelse af ikke-voldelige protester mod besættelsen, som er betalt med amerikanske skattedollar«, skriver organisationen, der i USA har indkaldt til demonstrationer i New York, San Francisco, Washington, Seattle og Miami.

Et af skibene i flotillen og en del af aktivister kom fra Irland. Både Irlands Kommunistiske Parti og Irlands Arbejderparti kræver, at regeringen i Dublin afbryder de diplomatiske forbindelser med Israels og udviser den israelske ambassadør.

»Irlands Kommunistiske Parti tilkendegiver sin dybeste sympati med familier og venner til de myrdede på Gaza Friheds-Flotillen. Til de internationale, humanitære frivillige på flotillen udtrykker vi vores beundring for jeres mod og ære, som står i stærk kontrast til den irske regerings og vestmagternes eftergivende politik... Denne eftergivende politik først og fremmest fra USA og EU må høre op. De har stået ved Israels side, og tilladt at den israelske regering kan handle uden at skulle stå til ansvar for mord på tusinder af palæstinensere og udsultning af en million mennesker med fire års blokade mod Gaza.«

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce