Annonce

3. august 2010 - 19:32

Racismesag mod Lars Hedegaard vækker glæde

Den anti-muslimske forfatter, debattør og formand for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard skal møde i retten ved Frederiksberg den 24. januar 2011 tiltalt for overtrædelse af racisme-paragraffen.

Sagen er rejst af Statsadvokaten og bliver ført som en bødesag, da Lars Hedegaard ikke tidligere er straffet for samme forseelsen.

Retssag vækker glæde

Anledningen til retssagen er formandens udtalelser sidste år i et interview om, at muslimske mænd voldtager deres egne børn.

Det er næstformand for Århus Kommunes Integrationsråd, Yilmaz Evcil, der anmeldte Lars Hedegaard til politiet, efter han i et interview udbredte sig om muslimers »sande natur«.

JPEG - 25.6 kb
Lars Hedegaard har gjort en karriere ud af at kritisere muslimer og islam. Nu skal han en tur i retten og forklare sig. Foto: Screenshot/Youtube.

Statsadvokatens beslutning vækker glæde blandt én af de muslimer, der dagligt beskæftiger sig med integration af nydanskere.

– Jeg er utrolig glad for, at statsadvokaten er kommet frem til den her afgørelse, da det viser, at man tager danske muslimer alvorligt. I stedet for at føle sig fremmedgjort så får vi nu en følelse af at blive lyttet til som ligeværdige borgere, siger integrationskonsulent og forfatter Mohammad Rafiq til Ritzau.

Læs artiklen »Statsadvokaten rejser sag mod Lars Hedegaard for racisme« hos Politiken.

Læs artiklen »Lars Hedegaard tiltales for racisme« hos Jyllands-Posten.

Læs artiklen »Hedegaard risikerer kun bøde i racisme-sag« hos DR.

Læs artiklen »Muslimsk glæde over racismetiltale« hos Berlingske Tidende.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce