Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
5. august 2010 - 2:20

Reform af førtidspension og fleksjob: Opgør med rummeligt arbejdsmarked?



1. Kritik af førtidspension og fleksjob.

VK – regeringen vil i efteråret 2010 fremlægge forslag til en reform af overførselsordningerne for personer med nedsat arbejdsevne: Førtidspension og fleksjob. Forslagene kendes endnu ikke konkret, bortset fra at de Konservative har spillet ud med forslag om en midlertidig 3 årig førtidspension for unge under 40. Generelt må det forventes, at regeringens forslag vil læne sig op ad overvejelserne fra Arbejdsmarkedskommissionen.

Regeringens formål er at reducere tilgangen til ordningerne, som man i lighed med arbejdsgiverorganisationer, en række borgerlige partier og nyliberalistiske økonomer kritiserer for at være steget for meget. Altså en voldsom stramning.

Kritikken af førtidspensions – og fleksjobordningerne fra disse kredse – falder i 3 hovedgrupper. For det første anføres, at tilstrømningen til førtidspension, fleksjob og fleksydelse under et har været for stor, navnlig til fleksjob, og resulteret i en benyttelse af ordningerne udover det rimelige og tilsigtede.

For det andet anklages ordningerne, navnlig fleksjob, for at være for attraktive, ja der tales når bølgerne går højest direkte om at misbrug. I denne forbindelse stiller kritikerne særligt spørgsmålstegn ved, om det kan have sin rigtighed at omkring halvdelen af førtidspensioner i dag tildele på baggrund af psykiske lidelser og at omkring halvdelen gives til unge under 40 år? I sammenhæng med denne kritik for uretmæssige tildelinger og misbrug af ordninger anklages kommunerne for mangelfuld dokumentation og kontrol i forbindelse med tildeling af ydelserne.

Sidst, men ikke mindst omhandler kritikken for det tredje sig helt grundlæggende, at ordningerne findes for dyre og anklages for at belaste de offentlige budgetter og samfundsøkonomien for meget.

2. Utilsigtet stor tildeling af fleksjob?

Langt hen ad vejen holder denne kritik imidlertid ikke og dermed heller ikke begrundelserne for voldsomme stramninger.

Vedrørende det første kritikpunkt om for stor tilgang til og tildeling af førtidspensions – og fleksjobordningerne må det selvfølgelig anerkendes som en kendsgerning, at antallet af personer i ordningerne under et er steget fra omkring 250.000 personer i 2000 til omkring 300.000 i 2008 dvs. med omkring 50.000 personer.

Her skal det dog tages med i betragtning, at tilgangen til fleksjob delvist modsvares af faldende tilgang til revalidering, fordi det for kommunerne er billigere at benytte fleksjob. Herudover er det nok så væsentligt, at der ikke er noget overraskende og forkert i, at fleksjob i et vist omfang også er blevet benyttet af en ny brugergruppe, for ordningen retter sig netop mod personer, som ikke er dækket ind af førtidspensionsordningen, som den er i dag: Mennesker, hvor arbejdsevnerne ikke er så stærkt nedsatte, at det berettiger til førtidspension, men dog nok er nedsat så meget, at de ikke kan klare normal beskæftigelse. Arbejdsgivernes kritik af fleksjobordningen for at have udviklet til en utilsigtet udvidelse af førtidspension skyder således helt forbi og handler i virkeligheden om, at man synes velfærden hermed er blevet for stor og dyr.

3. Misbrug?

Tilsvarende spørgsmålstegn kan stilles ved det andet gennemgående kritikpunkt fra borgerlig/nyliberalistisk hold mod førtidspension og fleksjob, som handler om anklager for ”uberettiget” tildeling og oppebærelse, ja når bølgerne går højt, om misbrug af ordningerne. I hvilken forbindelse der også rettes kritik mod kommunerne for ikke at være tilstrækkeligt nøjeregnende med tildeling af ydelserne. Navnlig stiller kritikerne spørgsmålstegn ved, om det kan være rigtigt, at godt halvdelen tildelingen af førtidspension sker på baggrund af psykiske lidelser og at omkring en fjerdel går til unge under 40 år?

I både kritikken af kommunerne og i anklagerne for ”uberettiget” tildeling og oppebærelse og ”misbrug” ligger en insinuation om, at fleksjob og førtidspension er noget man selv vælger, fordi det er fordelagtigt. Disse insinuationer skyder voldsomt ved siden af. Ordningerne misbruges ikke, der er ikke tale om et ”tag selv bord”, men om, at ydelserne, navnlig førtidspension, først tildeles efter omfattende kontrol og prøvning af arbejdsevne og efter lange forløb, hvor førtidspension og fleksjob tildeles som sidste mulighed. Det skal da også bemærkes, at meget af kritikken af kommunerne går på ikke at have papirerne i såsom mangelfuld udfyldelse og indsendelse mm. af skemaer.

Kritikken for, at der tildeles et stigende antal førtidspensioner på baggrund af psykiske lidelser er straks et mere kompleks fænomen. Det må anerkendes, at der har været en sådan stigning.

Men det er vigtigt at holde sig for øje, at der IKKE er tale om et dansk fænomen, men om en tendens i hele den vestlige verden. Da der i øvrigt her er tale om ganske forskellige artede social- og velfærdssystemer, må det hermed tilskrives mere grundlæggende objektive arbejdsmarkeds og samfundsforhold. Formentlig afspejler tendensen et arbejdsmarked, hvor det fysisk betonede arbejde er på retur og hvor det spiller en stigende rolle, hvis man ikke har de intellektuelle, emotionelle og sociale kompetencer, som det moderne service - og vidensarbejde kræver. Hvilket kan være baggrunden for stigende fokus på og flere diagnoser om psykiske lidelser, som gør uarbejdsdygtig - også for unges vedkommende.

At de konservative særligt er ude efter unge under 40, der får tildelt førtidspension på sådan baggrund, er ganske uberettiget. Det er dokumenteret, at der i mange af disse tilfælde er tale om alvorlige psykiske lidelser, jf nedenstående diagram.


Endelig synes regeringen og kritikkerne for det tredje grundlæggende set at mene, at der samfundsøkonomisk og på de offentlige finanser ikke er råd til omkring 40 mia. kr. årligt til førtidspension og fleksjob. Men selvsamme regering med flere mener modsat, at der har været råd til gennem skattestop og skattelettelser at tappe statskassen for 60 mia. kr. årligt i 2010. Det er således ikke et spørgsmål om råd, men om prioritering.

4. Midlertidig førtidspension.

Det siger sig selv, at når begrundelserne halter, bliver det næppe bedre, hvad angår regeringens reformforslag.

Som anført kender vi endnu ikke de helt konkrete forslag, men følger man Arbejdsmarkedskommissionens overvejelser, vil et hovedforslag omhandle indførelse af en midlertidig førtidspension i form af såkaldte 5 årige ”udviklingsforløb”.

I sig selv må det siges at være fornuftigt med en systematisk rehabiliteringsindsats. Problemet er for det første, at det for det store flertal, som fremover vil blive placeret i udviklingsforløb, vil give en fundamental usikkerhed om deres ydelser oveni deres i forvejen vanskelige situation. Og videre er problemet, at forslaget indebærer er et betydeligt lavere forsørgelsesgrundlag end den nuværende førtidspension. Hermed vil der være stor risiko for, at kommunerne i trængte økonomiske tider blot vil langtidsparkere mennesker med nedsat arbejdsevne i udviklingsforløb, fordi der i forhold til egentlig førtidspension kan spares penge herved.

Omkring fleksjob vil det - hvis man følger Arbejdsmarkedskommissionen – medføre en kraftig devaluering af ordningen, fordi kommissions hovedforslag indebærer, at niveauet for det offentlige løntilskud til fleksjob sænkes fra at kunne gå op til 24.000 kr. til fremover maksimalt at kunne udgøre omkring 17.000 kr. samt at løntilskuddet aftrappes kraftigt for lønninger over bundniveau. Når arbejdsgiverbetalingen må forventes uændret, bliver forsørgelsesgrundlaget for alle andre end de dårligst lønnede fleksjobbere forringet kraftigt og permanent. Hermed indføres et lønmæssigt A og et B-hold på arbejdspladserne.


5. Ingen beskæftigelseseffekt.

Det angivelige formål med forringelserne af forsørgelsesgrundlaget for både førtidspension og fleksjob er ifølge Arbejdsmarkedskommissionen og regeringen at skabe øget beskæftigelse. Men under høj og vedvarende arbejdsløshed skaber det ikke mere beskæftigelse, hvis man gennem forringet forsørgelsesgrundlag søger at presse mennesker med i forvejen begrænset arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet. Kun mere arbejdsløshed og/eller ringere sociale vilkår. Dermed vil disse forslag selvsagt heller ikke forbedre de offentlige finanser.

Så hvad er meningen?

Den fulde KRITISKE ANALYSE på 19 s inkl. resume, illustrationer og noter kan læses på www.henrikherloevlund.dk/Art...
Vederlagsfrit prøveabonnement på KRITISKE ANALYSER kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce