Annonce

10. august 2010 - 15:42

Den israelske hær udsletter beduinlandsby

I Jordandalens ørken står et gammelt fjernsyn midt i det brændende sand. Ved siden af hænger en enlig frakke på en stumtjener og vifter i ørkenvinden. Følger man hjulsporene videre væk fra hovedvejen – forbi skilte, der på engelsk, arabisk og hebraisk advarer om »live fire zones« – finder man flere spor af civilisation.

En traktor, et æsel, en trehjulet cykel, møbler og køkkenredskaber – og til sidst også ruinerne af de 26 teltlignende hytter, der indtil tidligt torsdag morgen udgjorde beduinlandsbyen Al-Farisiya.

Den 5. august blev beduinlandsbyen Al-Farisiya i Jordandalen på Vestbredden jævnet med jorden af den israelske hær. Det er anden gang på kun to uger, at Al-Farsiya oplever at blive revet ned.

Fik tæv med kæppe

Et stykke derfra har en gruppe af landsbyens beboere fundet skygge under et bliktag på fire pæle – den eneste bygning, morgenens bulldozere har ladet stå. Resten af Al-Farisiyas befolkning, der tæller omkring 170 indbyggere, er blevet evakueret til en nærliggende landsby sammen med de får og geder, der er beduinlandsbyens vigtigste næringsvej.

JPEG - 75.3 kb
Beboerne i beduinbyen Al-Farisiya på Vestbredden er blevet hjemløse efter at Israels militær i sidste uge jævnede byen med jorden. Foto: Lise Olivarius.

Rydningen skete omkring klokken halv syv torsdag morgen, da israelske soldater ankom i tretten jeeps og to bulldozere. De sovende beboere blev vækket af soldater, der bevæbnet med maskingevær tvang dem ud af deres huse og væk fra landsbyen. Desuden blev to unge mænd slået med kæppe.

En time senere var Al-Farisiya jævnet med jorden.

For kun to uger siden, den 19. juli, var Al-Farisiya scene for et lignende optrin, da den israelske hær ødelagde 23 af byens 26 huse. Beboerne har brugt de sidste to uger på at genopbygge deres landsby.

Et forfulgt beduinfolk

Jordandalen er et af regionens mest omstridte områder, og palæstinenserne her hører til blandt de hårdest ramte af den israelske besættelse.

Størstedelen af Jordandalens befolkning tilhører beduinfolket. De er et såkaldt oprindeligt folk, der traditionelt er meget afhængige af de naturressourcer, som Jordandalen oprindeligt var rig på, men som hærens og bosætternes annektering efterhånden har drænet området for.

JPEG - 89 kb
Forholdende i Jordandalen på Vestbredden efter lader meget tilbage at ønske. Foto: Lise Olivarius.

Israels konfiskering af land, vand og husdyr er mere omfattende og systematisk i Jordandalen end i resten af de palæstinensiske områder. Som et resultat har befolkningen her svært ved at opretholde deres levestandard, og 20% lever nu under fattigdomsgrænsen.

Israel kræver byggetilladelse

De første israelske bosættelser i Jordandalen blev anlagt allerede kort tid efter besættelsen af Vestbredden i 1967. Området blev hurtigt et af de mest militariserede på Vestbredden. Denne udvikling fortsatte de næste fyrre år.

Osloaftalen i 1993 blev katastrofal for Jordandalen, da aftalen betød at 89% af området blev underlagt israelsk militær og civil kontrol. Konsekvenser er at bygninger uden byggetilladelse jævnligt bliver revet ned og palæstinensiske familier gjort hjemløse. Samtidig har de israelske myndigheder gjort det stort set umuligt for palæstinensere at opnå byggetilladelse.

JPEG - 93.1 kb
De israelske bulldozere har omdannet en hel by til en bunke skrald for anden gang på to uger. Foto: Lise Olivarius.

Som følge heraf lever en stor del af Jordandalens befolkning stuvet sammen i midlertidige, slumlignende skure flikket sammen af blikplader og andre forhåndenværende materialer. Den manglende byggetilladelse var også den officielle grund til nedrivningen af Al-Farisiya.

En zig-zag tilværelse i et militærområde

Den israelske besættelsesmagt har tidligere luftet tanken om at bygge en apartheidmur – i stil med den, der skærer gennem den vestlige del af Vestbredden – rundt om hele Jordandalen, som dermed ville blive afskåret fra resten af Vestbredden.

Denne plan blev dog forpurret, da FNs internationale domstol i 2004 erklærede muren på Vestbredden for ulovlig.

I stedet for den fysiske mur har israelerne skabt et sindrigt system af checkpoints, paskontrol og lokale grænser og begrænser på den måde bevægelsesfriheden den oprindelige befolkning så meget som muligt.

Beduinfolket er dybt afhængige af at kunne flytte deres husdyr fra sted til sted, hvilket betyder, at de må zigzagge af snævre stier mellem bosættelser, militærbaser og såkaldte »live fire zones«. Det er områder, som den israelske hær påstår at bruge som skydebaner og derfor kan forbyde palæstinensere adgang til under påskud af sikkerhedshensyn. Disse zoner er oprettet henover hovedet på beboerne og betyder, at mange byer pludselig er blevet militær område.

JPEG - 71.6 kb
Trods chikane fra den israelske hær og en manglende byggetilladelse er aktivister begyndt at bygge beduinlandsbyen Al-Farisiya op igen. Foto: Lise Olivarius.

Lokale og internationale aktivister har siden lørdag den 7. august arbejdet på at genopbygge Al-Farisiya igen. Da man ikke kunne finde jord til landsbyen uden for live fire-zonen, måtte man nøjes med at rykke landsbyen hundrede meter væk fra dens oprindelige placering i et forsøg på at undgå endnu en nedrivning.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce