Annonce

4. november 2010 - 16:33

Israels hær snydt for panser-bulldozere

Fredsaktivister verden over fejrer i disse dage, at den multinationale producent af bulldozere, Caterpillar, har besluttet at tilbageholde snesevis af pansrede bulldozere til det israelske militær, mens en retssag om drabet på aktivisten Rachel Corrie kører i Israel.

Corrie blev kørt ned af en pansret Caterpillar D9-bulldozer i 2003, mens hun forsøgte at forhindre nedrivningen af et palæstinensisk hus i Rafah i det sydlige Gaza.

Hendes forældre har tidligere forsøgt at lægge sag an mod Caterpillar Corporation i USA for deres rolle i hendes død. Nu er det lykkedes dem at få en retssag i selve Israel mod det israelske militær og de soldater, som deltog i mordet på datteren.

JPEG - 60.2 kb
Et billede taget af fredsaktivisten Rachel Corrie umiddelbart før hun blev dræbt under en pansret bulldozer fra Caterpillar. Foto: ISM

Sydney Levy fra den jødiske fredsgruppe Voice for Peace, er en af de aktivister verden over, der i årevis har lagt pres på Caterpillar, for at firmaet dropper sine kontrakter med det israelske militær. Han er tilfreds med Caterpillars beslutning om at tilbageholde en handelsaftale.

– Vi tager dette som en indirekte indrømmelse fra selskabet af, at disse bulldozere bliver brugt til at krænke menneskerettighederne, og at de overtræder loven. Corrie-episoden er desværre blot en af tusindvis af historier om tab og smerte. En suspension af salget af bulldozere er dét, vi har bedt Caterpillar om i over syv år nu, siger han ifølge den palæstinensiske netportal IMEMC.

Flere end ti tusinde familier ramt

Han tilføjer, at Caterpillars uansvarlige opførsel har kostet dyrt.

– I de sidste ti år er 11.795 boliger blevet revet ned. Disse tal kan ikke illustrere den virkelige smerte, der har ramt så mange familier i form af ødelagt levebrød og knuste drømme, siger Sydney Levy.

Caterpillar har ikke udsendt en erklæring om fastfrysningen af salget af bulldozere, men Sydney Levy mener, at det alligevel er en sejr i kampagnen mod Caterpillar.

– Det er første gang, at Caterpillar har taget noget kritisk skridt, slutter han.

Læs artiklen »Ingen bulldozere til Israel« på Arbejderen.dk

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce