Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
26. november 2010 - 17:35

Afskaffelse af efterlønnen er INTET økonomisk vidundermiddel

Danske Erhverv: Tjene 18 mia. på at afskaffe efterlønnen.

Nu er det handelens - og serviceerhvervenes arbejdsgiverorganisation Danske Erhverv, der har omgangstjansen med at fremføre den velkendte universalmedicin fra borgerlige kredse om, at bare vi afskaffer af efterlønnen, så er alle Danmarks økonomiske problemer løst. Det sker i en artikel fredag d. 26. november i Børsen: "Unge afviser at betale forældrenes regning" (s. 25)

Danske Erhverv har - meget sigende - ansat den tidligere CEPOS - mand Gert Laier Christensen som analysechef og fra ham flyder nu det velkendte CEPOS budskab om efterlønnens afskaffelse.
Med henvisning til Arbejdsmarkedskommissionen påstås det, at afskaffelse af efterlønnen på sigt vil give 100.000 flere i beskæftigelse og bedre holdbarheden i de offentlige finanser.

Afskaffelse af efterløn øger IKKE beskæftigelse.

Påstanden savner imidlertid økonomisk grundlag. Afskaffelse af efterlønnen øger nemlig IKKE pr automatik beskæftigelsen, men i sig selv kun arbejdsudbuddet dvs. skaber flere arbejdssøgende. Men de kan kun komme i beskæftigelse, hvis EFTERSPØRGSLEN efter arbejdskraft vokser tilsvarende.

Men en sådan voldsom øget efterspørgsel efter arbejdskraft er der i den nærmeste årrække INGEN udsigt til, fordi der i forvejen er en bruttoledighed på 170.000 og fordi ledigheden tværtimod vil forblive vedvarende høj en række år frem.

Vedvarende høj ledighed en række år.

Skal efterspørgslen efter arbejdskraft på kortere sigt vokse så markant, at der kan opsuges et merudbud af arbejdskraft på over 100.000 personer, kræver det en tilsvarende stigning i den samfundsøkonomiske efterspørgsel, så der produceres mere og dermed ansætte flere.
Men en sådan efterspørgselsstigning kan kun komme fra stigende eksport, stigende privat forbrug og investeringer og/eller stigende offentligt forbrug og investeringer. Men som tingene ligger i dag tegner udviklingen ikke lyst på nogen af områderne.



Lavvækst så langt øjet rækker.

Ganske vist har eksporten rettet sig noget, navnlig i kraft af, at Danmarks største eksportmarked, Tyskland, i øjeblikket har økonomisk fremgang. Men dette positive forhold modvirkes af, at hele det omkringliggende EU på grund af gældskrisen er ved at spare opsvinget væk gennem massive offentlige besparelser. Alt tyder på, at EU de nærmeste år vil udgøre et hav af lavvækst med kun 1½ pct. realvækst i BNP. Hermed vil arbejdsløsheden og krisen vokse i hele EU og det er derfor mere end sandsynligt, at denne situation også vil smitte af på Tyskland og igen forringe danske eksportmuligheder hertil.

Den anden mulighed for vækst i den private sektor er en stærk stigning i det indenlandske private forbrug. Men uanset at VKO har hældt milliarder ud i skattelettelser, er det ikke lykkedes afgørende at bryde den tilbageholdenhed i det private forbrug, som satte ind med boligkrisen. For VKO lykkedes jo med under højkonjunkturens boligboble at få boligejerne til at gældsætte sig over skorstenene, men så brast boblen og boligpriserne styrtdykkede og med dem friværdierne.

Så længe boligkrisen ikke vender klart, vil boligejerne og dermed forbrugerne derfor fortsætte med at spare og nedbringe gæld.

Og med VKO s nulvækstplan og offentlige besparelser kan det offentlige heller ikke få lov til at blive en løftestand under økonomien og beskæftigelsen. Tværtimod vil besparelserne øge ledighed. Og det samme er som anført ved at ske i hele resten af EU. Og heller ikke i USA og Japan tegner det de kommende år til overvældende høj vækst, jf. OECD seneste prognose.

Og når der ikke er udsigt til væsentlig ordrefremgang, vil virksomhederne naturligvis også fortsætte den hidtidige tilbageholdenhed med deres investeringer. Alle vegne fra tegner den økonomiske udvikling således til fortsat lavvækst så langt vi kan se.

Afskaffelse af efterløn vil øge arbejdsløsheden.

Når der således er udsigt til lavvækst, så langt øjet rækker, så vokser efterspørgslen efter arbejdskraft heller ikke, tværtimod. En afskaffelse af efterlønnen har således ingen udsigt til at øge beskæftigelsen.

Tværtimod vil en stærk forøgelse af arbejdsudbuddet med over 100.000 personer gennem afskaffelse af efterlønnen som anført blot betyde flere arbejdssøgende, men hvis de ikke kan finde job, får dette kun en effekt - at øge arbejdsløsheden med over 100.000.

Og statsunderskuddet vil vokse.

En afskaffelse af efterlønnen vil der således alene komme det ud af, at et stort antal flere personer vil melde sig på jobcentrene som aftagere af arbejdsløshedsdagpenge. Hermed vil staten imidlertid ikke tjene 18 mia. kr. for den gevinst kommer kun, hvis det offentlige udbetaler færre dagpenge samt får højere skatteindtægter fra beskæftigelse.

I stedet vil effekten jo altså tværtimod blive øget dagpengeudbetaling, som bare træder i stedet for udbetaling af efterløn. Men efterlønssatsen er jo for de mange efterlønnere (som går på efterløn som 60 årige) lavere end dagpengesatsen. Staten vil derfor ikke alene skulle udbetale flere dagpenge, men vil som helhed få øgede udgifter. De offentlige finanser vil således ikke forbedres, MEN FORVÆRRES GENNEM AFSKAFFELSE AF EFTERLØNNEN.



Påstand om virkning af efterlønnens afskaffelse bygger på nyliberalistisk ideologi.

Hvis der ikke fra økonomiens efterspørgselsside er udsigt til stigende behov efter arbejdskraft, kan en øget beskæftigelse gennem afskaffelse af efterlønnen kun opstå på en anden måde. Ifølge nyliberalistisk inspirerede såkaldte "udbudsøkonomiske teorier" kan øget arbejdsudbud på meget langt sigt øge beskæftigelsen, men kun igennem, at det øgede arbejdsudbud på kortere sigt skaber øget arbejdsløshed, således som også beskrevet ovenfor.

Og denne øgede arbejdsløshed bremser så lønudviklingen, hvorved det på meget langt sigt bliver profitabelt for arbejdsgiverne at investere og at ansætte flere.

Men hvis det er denne udbudsøkonomiske tankegang, som ligger bag borgerlige økonomers og politikeres påstand om, at afskaffelse af efterlønnen vil øge beskæftigelsen, så glemmer de at fortælle befolkningen, at der før den "gyldne fremtid" med øget beskæftigelse ligger mange år inden med indkomststagnation og øget arbejdsløshed.

Værsgo og spis.



Bliver en usandhed sand af at blive gentaget igen og igen?

De økonomiske realiteter handler som anført derfor om, at afskaffelse af efterlønnen en årrække frem IKKE vil medføre øget beskæftigelse og bedre statsfinanser, men tværtimod vil indebære øget arbejdsløshed og statsunderskud. Men arbejdsgiverinteressen i at få bremset lønudviklingen og rulle velfærdsstaten tilbage er så åbenlys og massiv, at hensigten åbenbart helliger midlet.

Man fremfører uden at blinke igen og igen - og på skift - de usande påstande om de positive samfundsøkonomiske konsekvenser af efterlønnens afskaffelse - og satser åbenbart på, at man herved kan få etableret usandheder som - SANDHEDER.

Måske har påstandene fra DI og DA, tidligere og nuværende økonomiske ”vismænd” og nyliberalistiske politikere fra RV over Konservative til Liberal Alliance haft den funktion, at overbevise højrefløjen selv i dansk økonomisk politik om sandheden i påstanden om afskaffelse af efterlønnen som universalmidlet til at klare Danmarks økonomiske problemer.

Der er ingen grund til, at andre køber, hvad der i bund og grund handler om nyliberalistisk ideologi, borgerlig fordelingspolitik og arbejdsgiverinteresser. Problemerne i dansk økonomi er med over 200.000 tabte arbejdspladser, en forværring af de offentlige finanser med over 150 mia. kr og produktivitet og vækst på et historisk lavpunkt alt for komplekse og alvorlige til, at vi kan bruge sådan forenklede patentmediciner til noget.



Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce