Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
13. december 2010 - 13:24

VK s udspil til reform af førtidspension og fleksjob: Hjælp til at komme i arbejde – eller parkering i lavindkomst og uvished?

VK s reformforslag og begrundelser.

VK – regeringen har fremlagt forslag til reform af førtidspension og fleksjob til forhandling med forligspartierne fra 2003, der udover VK selv omfatter DF, RV, S og SF.

VK’s begrundelser for indgrebene er, at tilgangen til førtidspension, ledighedsydelser og fleksjob har været langt større end forventet: + 50.000 fra 2003 til 2009, hvorved det offentlige hævdes påført merudgifter på 8,5 mia. kr. Endvidere stiller man spørgsmålstegn ved berettigelsen af, at et stigende antal ”unge” under 40 tildeles førtidspension på grundlag af psykiske lidelser. Og endelig anfægter man aflønningen i fleksjob på baggrund af, at fleksjob i visse tilfælde er tildelt til personer med indkomster på op til 700.000 kr.

Begrundelser holder ikke.

Men disse begrundelser holder ikke. Vedr. tilgangen gælder, at en række forskellige offentlige overførselsordninger - førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, sygedagpenge, revalidering og kontanthjælp - hænger sammen som forbundne kar og i et ikke - uvæsentligt omfang er alternativer til/substituerer hinanden. Ser vi således på den samlede tilgang til alle disse ordninger under et, fremkommer et noget andet billede. Fra 2003 til 2009 er antallet at personer i fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension ganske vist steget betydeligt, nærmere bestemt i dette åremål med godt + 37.000, men modsat er det samlede antal personer i sygedagpenge, på kontanthjælp og i revalidering faldet med – 41.000. Samlet er der således ingen stigning.


Heller ikke spørgsmålstegnet ved berettigelsen af førtidspension til under 40 årige på grundlag af psykiske lidelser holder. VK anfører som begrundelse, at disse har mulighed for at blive bedre. Men undersøgelser fra SFI viser, at det kun indtræffer for en lille del af førtidspensionister, mens det store flertal får det værre. Samtidig er det dokumenteret, at kun få nytilkendelser af førtidspension til under 40 årige sker på grundlag af ikke kroniske lidelser.


Der er altså modsat tale om, at det store flertal af tilkendelser af førtidspension til under 40 årige på grundlag af psykiske lidelser sker på grund af alvorlige, kroniske lidelser med ringe og kun langsigtet potentiale for forbedring.

Hvad angår endelig kritikken af aflønningen i fleksjob, så skyder et generelt indgreb mod hele aflønningen i fleksjob langt over målet, idet de meget omtalte superhøje fleksjobindkomster kun er tilfældet for et meget lille antal fleksjobbere. Den gennemsnitlige indkomst er under det halve (334.000 kr.)


Påstanden om, at de offentlige er påført ekstra udgifter på over 8 mia. kr holder heller ikke for en nærmere prøvelse. Det er rigtigt at stigningen i antal fleksjobbere og førtidspensionister isoleret set har kostet mere, men samtidig og i sammenhæng hermed er antallet af revalidender, kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere som anført faldet i perioden 2003-2009, hvilket har sparet det offentlige for et tilsvarende beløb. Samlet er der altså ikke tale om merudgifter.

Førtidspension: Ingen adgang for under 40 årige.

Regeringens hovedforslag vedrørende førtidspension er, at under 40 – årige fremover – bortset fra helt oplagte sager - ikke skal kunne modtage førtidspension, men indplaceres i såkaldt ”udviklingsforløb”; at personer over 40 – år tilbydes et udviklingsforløb på op til 5 år inden der tages stilling til permanent førtidspension, at forsørgelsesniveauet tager afsæt i den ydelse, den enkelte modtog forud for udviklingsforløb (så længe vedkommende er berettiget hertil) og herudover fastsættes en minimumssats (formentlig = kontanthjælpsats) samt endelig, at kommunernes refusion for førtidspensionister nedsættes fra 35 pct. til 20 pct.

VK s udspil vedr. førtidspension er imidlertid dybt kritisabelt. Det indebærer for det første, at førtidspensionister fremover efter 5 år skal igennem en ny vurderingsmølle og på igen skal kæmpe for at få deres ydelse. For under 40 årige ifølge regeringens forslag tilmed flere gange. Det skaber en stor usikkerhed og stress for en gruppe mennesker, der i forvejen har vanskeligt ved at klare og overskue tilværelsen, og vil ikke bidrage til at de får det bedre, snarere tværtimod.

Tilmed skal de i udviklingsforløb for det andet klare sig på et ringere forsørgelsesgrundlag og det uden videre udsigt til at komme ud af det. Ydelsen i udviklingsforløb tager afsæt i den hidtidige ydelse, hvilket imidlertid betyder, at den næsten halvdel af førtidspensionister, som kommer kontanthjælp, umiddelbart vil få mindre end de ville have fået i førtidspension. Tilmed må man forvente, at man kun bevarer fx sygedagpenge indtil varighedsbegrænsningen sætter ind og at man i udviklingsforløb herefter overgår til en minimumssats svarende til kontanthjælp. Hvis det blir tilfældet, blir der tale om en generel forringelse af ydelsen for alle i udviklingsforløb.


Og de af regeringen anførte behandlingstilbud minder mere om aktivering og vil på ingen måde være tilstrækkelige for det store flertal til at opnå sådanne forbedringer af arbejdsevnen, at de kan komme i beskæftigelse. Reelt langtidsparkeres nogle af samfundets svageste mennesker således på et samfundsmæssigt sidespor på fattigdomsvilkår.

Og med reduktionen af refusionssatserne vil kommunerne for det tredje også få et stærkt økonomisk incitament til overhovedet ikke at tildele førtidspension uanset manglende erhvervsevne og ringe helbred. Et helt igennem socialt skævt forslag, der i den grad vender den tunge ende nedad.

Kun midlertidige fleksjob.

Regeringens hovedforslag vedrørende fleksjob er, at fleksjob gøres helt midlertidig. Under 40 årige kan kun tildeles midlertidige fleksjob for 5 år ad gangen og over 5 årige tildeles i første omgang et midlertidigt 5 årigt fleksjob, hvorefter der tages stilling til permanent fleksjob. Løntilskuddet omlægges, således at det er størst ved mindst arbejdsgiverbetaling og herefter aftrappes op til et loft svarende til maksimal dagpengesats. Hermed forringes også ydelsen i fleksjob for langt de fleste over lavtløn. Også for fleksjob nedsættes refusion, navnlig for de efter det første følgende fleksjob.

Også VK s forslag vedr. fleksjob er dybt forkerte. Forslagene indebærer for det første, at fleksjobbere uanset alder nu efter 5 år skal igennem en ny vurderingsmølle og igen skal kæmpe for at få deres ydelse. For under 40 årige ifølge regeringens forslag tilmed flere gange. Det skaber også for fleksjobbere en stor usikkerhed og stress omkring deres i forvejen vanskelige situation.
Tilmed skal langt de fleste fleksjobbere for det andet klare sig på et ringere forsørgelsesgrundlag fordi løntilskuddet nedsættes og navnlig nedtrappes og fordi Løndannelsen ikke længere er bundet til overenskomstmæssige vilkår. Alle andre end fleksjobbere på lavtløn vil få forringet deres ydelse væsentlig og effekten vil sikkert – som tilsigtet – være at afholde mange med lønninger over lavtløn fra at søge ordningen, fordi de ikke har råd. Fleksjob vil fremover blive forringet til en fattigdomsordning. Det er uværdigt at behandles samfundets svageste således.


Og med reduktionen af refusionssatserne vil kommunerne for det tredje også få et stærkt økonomisk incitament til ikke at oprette fleksjob og navnlig til at finde begrundelser for at sige nej efter det første midlertidige fleksjob. Der er således tale om et helt igennem socialt skævt forslag, der tilmed i praksis lægger gift for. at personer med reduceret arbejdsevne kan blive på arbejdsmarkedet. Selvom forslaget hævdes at sigte på at fleksjobbere skal finde/blive i ordinær beskæftigelse, vil den stensikre konsekvens i stedet blive, at mennesker med begrænset arbejdsevne presses helt ud af arbejdsmarkedet og over på kontanthjælp eller i udviklingsforløb

Ingen reel udsigt til behandling eller beskæftigelse.

VK s hævder, at alternativet for mennesker med manglende eller reduceret arbejdsevne i stedet er behandling så de kan komme tilbage til arbejdsmarkedet. Det skal ske gennem en beskæftigelsesmæssig, social og sundhedsmæssig indsats. Men den foreslåede ”behandling” minder mere om aktivering og opkvalificering af ledige (som desværre efterhånden også er blevet udstrakt til almindelige syge) end om egentlig behandling af fx psykiske lidelser. Og den omfattende og langstrakte behandling fra regionernes psykiatriske system og fra kommunernes sociale, som vil være nødvendig, er der ingen udsigt til. Psykiatrien i Danmark er udsultet og regionernes sundhedssystem vil blive yderligere besparet i de kommende ligesom det sociale område i kommunerne.

Ligeså er der meget ringe udsigt til beskæftigelse for de, hvis arbejdsevne trods alt måtte blive bedre, da de økonomiske udsigter de kommende år lyder på høj og vedvarende ledighed.

Alternativer til VK s reformforslag.

I stedet for VK s asociale reformudspil kan stilles en række alternative forslag:

• Revalidering bør prioriteres som effektivt instrument til rehabilitering, bl.a. gennem øget refusion.

• Behandlingssystemet bør oprustes gennem tildeling af større midler.

• Beskæftigelse af personer med reduceret arbejdsevne bør støttes gennem præmiering af virksomheder, som opretter sådanne jobs.

• Førtidspension bør bevares for både under og over 40 årige – det handler ikke om alder, men om udsigter til generhvervelse af erhvervsevne.

• Der bør udstedes førtidspensionsbevist, således at førtidspensionister kan afprøve evt. bedre funktions – og erhvervsevne uden risiko for at miste førtidspensionen, hvis det ikke holder

• Men den forud for førtidspension gående undersøgelse, arbejdsprøvning og sagsbehandling kan måske med fordel samles i et tidsbegrænset 3 til max 5 årigt rehabiliteringsforløb med reelle behandlingstilbud?

• Fleksjob bør ikke gøres midlertidige og løntilskudsmodel og ydelse bør i hovedsagen bevares, således at de følger med arbejdsgiverbetalingen op.

• Dog bør der indføres et loft, således at der ikke gives tilskud for arbejdsgiverbetaling udover 200- 250.000 kr.

Den fulde ”KRITISKE RAPPORT” på 35 sider med illustrationer og noter kan downloades på www.henrikherloevlund.dk/art...
Analysen er udsendt med det vederlagsfri nyhedsbrev ”KRITISKE ANALYSER”. Abonnement herpå kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce