Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
10. januar 2011 - 14:48

Udsigterne ringe for at beskæftige 140.000 efterlønnere.

1. Beskæftigelsesspørgsmålet afgørende.

Afgørende for, om en evt. afskaffelse af efterlønnen vil medføre offentlige besparelser eller merudgifter er spørgsmålet om, hvorvidt de 137.000 efterlønnere nu eller i en overskuelig fremtid vil have udsigt til beskæftigelse.

Kommer de i beskæftigelse, vil det offentlige ikke alene spare udgiften til efterløn, men også vinde på en højere skatteindbetaling. Omvendt – som påvist foran – bliver det ikke tilfældet og er alternativet til efterløn tværtimod dagpenge og førtidspension, ja så indebærer afskaffelse af efterlønnen som anført INGEN besparelse, men påfører tværtimod det offentlige merudgifter.

Når det fra de borgerlige partier, arbejdsgiverorganisationerne, CEPOS, ja selv Det Økonomiske Råd hævdes, at afskaffelse af efterlønnen vil give besparelser og forbedring af de offentlige finanser, bygger dette således implicit på en antagelse/påstand om, at der kan sikres efterlønnerne beskæftigelse.

2. Øget arbejdsudbud ikke lig øget beskæftigelse.

Afskaffelse af efterlønnen øger imidlertid IKKE pr automatik beskæftigelsen, men i sig selv kun arbejdsudbuddet dvs. skaber flere arbejdssøgende. Men de kan kun komme i beskæftigelse, hvis EFTERSPØRGSLEN efter arbejdskraft vokser tilsvarende.

Men en sådan voldsom øget efterspørgsel efter arbejdskraft er der i den nærmeste årrække INGEN udsigt til, fordi der i forvejen er en bruttoledighed på 170.000 og fordi ledigheden tværtimod vil forblive vedvarende høj en række år frem.

Denne bruttoledighed er udtryk for at arbejdsstyrken overstiger antallet af jobs. Arbejdsstyrken udgjorde ifølge Danmarks Statistik i 2. kv.2010 i alt 2.926.000 personer. Heraf var dog godt 46 studerende, som vi vil se bort fra. Nettoarbejdsstyrken udgør således 2.880.000 personer.

Men antallet af jobs = beskæftigelsen udgjorde ifølge Danmarks Statistik i 2. kvartal 2.710.000 personer. Herved fremkommer altså et jobunderskud på 2.880.000 arbejdssøgende – 2.710.000 job = bruttoledighed på omkring 170.000 personer.


Afvikling af efterlønnen skaber som anført i sig selv IKKE FLERE JOBS, men øger alene arbejdsudbuddet, idet der ved afvikling af efterlønnen tilføres arbejdsmarkedet 140.000 flere arbejdssøgende. Skal de i beskæftigelse skal der altså skabes jobs til dem ved andre tiltag end selve afviklingen af efterlønnen dvs. skabes 140.000 FLERE jobs.

Det har i denne forbindelse intet at sige, om en del ældre fremover – hvis de ikke kan gå på efterløn – så i stedet bliver i deres hidtidige jobs. Der er jo som anført kun 2.710.000, hvilket efterlønnens af vikling ikke ændrer på. Og arbejdsmarkedet er forbundet. I øjeblikket træder yngre generationer ind i de 60 til 62 åriges jobs, hvis disse går på efterløn. Hvis dette generationsskifte bremses ved efterlønnens afskaffelse, forhindre de yngre i at overtage de ældre jobs og bliver så selv ledige i stedet for. For antallet af jobs er som anført givet. Hvis ældre bliver i dem, kommer de yngre ikke ind.

Paradoksalt nok kan efterlønnens afskaffelse således både medføre en stærkt stigende ungdomsarbejdsløshed såvel som stærkt stigende ældre arbejdsløshed.

Skal efterspørgslen efter arbejdskraft på kortere sigt vokse så markant, at der kan opsuges et merudbud af arbejdskraft på over 100.000 personer, kræver det en tilsvarende stigning i den samfundsøkonomiske efterspørgsel, så der produceres mere og dermed ansætte flere. Men en sådan efterspørgselsstigning kan kun komme fra stigende eksport, stigende privat forbrug og investeringer og/eller stigende offentligt forbrug og investeringer. Men som tingene ligger i dag tegner udviklingen ikke lyst på nogen af områderne.

3. Lavvækst så langt øjet rækker.

Ganske vist har eksporten rettet sig noget, navnlig i kraft af, at Danmarks største eksportmarked, Tyskland, i øjeblikket har økonomisk fremgang. Men dette positive forhold modvirkes af, at hele det omkringliggende EU på grund af gældskrisen er ved at spare opsvinget væk gennem massive offentlige besparelser. Alt tyder på, at EU de nærmeste år vil udgøre et hav af lavvækst med kun 1½ pct. realvækst i BNP. Hermed vil arbejdsløsheden og krisen vokse i hele EU og det er derfor mere end sandsynligt, at denne situation også vil smitte af på Tyskland og igen forringe danske eksportmuligheder hertil.

Den anden mulighed for vækst i den private sektor er /en stærk stigning i det indenlandske private forbrug. Men uanset at VKO har hældt milliarder ud i skattelettelser, er det ikke lykkedes afgørende at bryde den tilbageholdenhed i det private forbrug, som satte ind med boligkrisen. For VKO lykkedes jo med under højkonjunkturens boligboble at få boligejerne til at gældsætte sig over skorstenene, men så brast boblen og boligpriserne styrtdykkede og med dem friværdierne.

Så længe boligkrisen ikke vender klart, vil boligejerne og dermed forbrugerne derfor fortsætte med at spare og nedbringe gæld.

Og med VKO s nulvækstplan og offentlige besparelser kan det offentlige heller ikke få lov til at blive en løftestand under økonomien og beskæftigelsen. Tværtimod vil besparelserne øge ledighed. Og det samme er som anført ved at ske i hele resten af EU. Og heller ikke i USA og Japan tegner det de kommende år til overvældende høj vækst, jf. OECD seneste prognose.

Og når der ikke er udsigt til væsentlig ordrefremgang, vil virksomhederne naturligvis også fortsætte den hidtidige tilbageholdenhed med deres investeringer. Alle vegne fra tegner den økonomiske udvikling således til fortsat lavvækst så langt vi kan se og dermed fortsat og vedvarende høj arbejdsløshed.



4. Afskaffelse af efterløn vil øge arbejdsløsheden.

Når der således er udsigt til lavvækst, så langt øjet rækker, så vokser efterspørgslen efter arbejdskraft heller ikke, tværtimod. En afskaffelse af efterlønnen har således ingen udsigt til at øge beskæftigelsen.

Og dette gælder jf. foran ikke blot i dag med den nuværende beskæftigelsessituation, men altså en længere årrække frem til 2013/2015.

Tværtimod vil en stærk forøgelse af arbejdsudbuddet med omkring 140.000 personer gennem afskaffelse af efterlønnen som anført blot betyde flere arbejdssøgende, men hvis de ikke kan finde job, får dette kun en effekt - at øge arbejdsløsheden vedvarende i tilsvarende omfang.

Og hermed vil den i Del I anførte beregning af økonomiske konsekvenser af afskaffelse af efterlønnen ikke blot være dagsaktuelt gældende, men vil have fortsat gyldighed så langt vi økonomisk kan se frem – formentlig helt frem til 2015.

Og hvad der sker herefter, kan ingen sige. Herunder heller ikke om vi står overfor en længere 10 årig periode med lavvækst og vedvarende høj arbejdsløshed.

Så langt vi kan se, vil afskaffelse af efterlønnen således ikke føre til den af arbejdsgiverorganisationer, borgerlige partier og presse og borgerlige økonomer postulerede beskæftigelsesfremgang og forbedring af de offentlige finanser.

Tværtimod vil afskaffelse af efterlønnen i en situation med høj og vedvarende arbejdsløshed grundet utilstrækkelig efterspørgsel fra den private sektor efter arbejdskraft forøge arbejdsløsheden og dermed forringe de offentlige finanser.

5. Ændrer den demografiske udvikling herpå?

Der har i den forbindelse også været peget på, at arbejdsstyrken i de kommende år skrumper, fordi store årgange født i 40´erne skal nu erstattes af mindre årgange født i 80´erne.

Det er også rigtigt, at en ren demografisk fremskrivning viser, at der i løbet af det næste årti vil ske en reduktion af arbejdsstyrken med 50.000 personer.


Men dette billede modvirkes af, at uddannelsesniveauet vil i det kommende årti stige, hvilket vil virke i retning af øget arbejdsmarkedstilknytning og senere tilbagetrækning. Tages højde herfor reduceres faldet i arbejdsstyrken frem til 2020 til omkring 10.000 personer.


Men et sådant begrænset rekrutteringsbehov vil langt fra kunne opsuge en forøgelse af arbejdsudbuddet med 140.000 personer gennem afskaffelse af efterlønnen.

6. Kan det offentlige beskæftige de 140.000?

Det skal også tages i betragtning, at en ganske stor del af afgangen fra arbejdsmarkedet i de kommende på grund af pensionering vil ramme den offentlige sektor. Her kunne givet skabes øgede beskæftigelsesmuligheder.
Men for den offentlige sektor har VKO jo som bekendt imidlertid med opbakning fra arbejdsgiverorganisationer og borgerlige økonomer har indført nulvækst frem til 2013 og taler nu åben om at forlænge denne nulvækst helt frem til 2020. Da nulvækst indebærer besparelser svarende til mellem 5 og 9.000 fuldtidsstillinger årligt, vil det kraftigt reducere omfanget af det offentliges rekruttering.
Og da der som anført i forvejen vil være en arbejdsløshed omkring 200.000 personer i de kommende år, vil det offentlige ikke få mulighed for at beskæftige op til 140.000 flere arbejdssøgende efter afskaffelse af efterlønnen.
De borgerliges spareplaner er således i dyb modstrid med deres løfter om beskæftigelse til efterlønnere.

7. Konklusion.

De borgerliges påstand om, at der kan spare 16 mia. kr ved at afskaffe efterlønen har således intet på sig. Efterlønnens afskaffelse forøger nemlig ikke i sig selv beskæftigelsen med et eneste job, men alene arbejdsudbuddet, som stiger med godt 140.000 personer. De offentlige udgifter går kun ned, hvis disse kommer i beskæftigelse. Ellers træder udbetaling af dagpenge eller førtidspension bare i stedet for udbetaling af efterløn og da satserne for dagpenge og førtidspension er højere end efterlønnen bliver dette bare 8½ mia. kr dyrere for det offentlige.

Men der er som beskrevet ringe udsigter til, at den private sektor indenfor en overskuelig årrække vil kunne øge efterspørgslen med 140.000 pga. boligkrise og forbrugsstagnation, offentlige besparelser og fortsat international økonomisk lavvækst. Den offentlige sektor derimod kunne bruge en hel del af de 140.000. Men den vil jo ikke få lov hertil pga. VK s nulvækst, som angiveligt nu skal videreføres helt frem til 2020.

Afvikling af efterlønnen vil således indenfor en overskuelig årrække frem til 2013/2015 alene betydet en forøgelse af arbejdsløsheden med over 100.000 og i stedet for besparelser merudgifter for det offentlige i størrelsesordenen 8½ mia. kr.

Den fulde KRITISKE RAPPORT (25 s) med dokumentation, noter og illustrationer kan downloades på www.henrikherloevlund.dk/Art...

Vederlagsfrit abonnemt på det månedlige nyhedsbrev KRITISKE ANALYSER kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce