Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
19. januar 2011 - 16:21

FTF i udsalg af efterlønnen

Samtidig ser man formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, argumentere imod bevarelse af efterlønnen. Bettina Post, som sidder i FTF s forretningsudvalg, torpederer således en af den centrale begrundelser for ordningen, ved at hævde at efterlønnen slet ikke er for nedslidte – det er førtidspensionen. Men det er formalistisk regelrytteri, når Bettina Post henviser til at man formelt skal være til rådighed for arbejdsmarkedet for at modtage efterløn.

Realiteten er, at efterlønnerne er mere syge, har større dødelighed og kortere levetid. DVS at de er nedslidte og søger efterlønnen på grund heraf. Bettina Post hævder endvidere fejlagtigt, at det er nødvendigt at afskaffe ordningen for at løse det demografiske problem med flere ældre og færre unge i arbejdsstyrken.

Men der er ingen udsigt indenfor en overskuelig årrække til, at 140.000 efterlønnere vil komme i arbejde, bl.a. på grund af VK s nulvækstpolitik, der i det offentlige koster 5-10 jobs årligt. Men udsagnene fra Bettina Post mod efterlønnen vil ikke desto mindre blive taget til indtægt af VK regeringens forsøg på at afskaffe efterlønnen og vil dermed styrke dens muligheder for at genvinde valget. Og fortsætter nulvæksten til 2020 samt at gennemføre en massiv tilbagerulning af velfærden.

Intet mindre end et katastrofalt og fejlbaseret udsalg af efterlønnen.

1.FTF åbner op for udsalg af efterlønnen.

1.1. FTF udsalg af efterløn – til den rigtige pris.

FTF s forretningsudvalg har 18/1 2011 udsendt en udtalelse: ”Efterløn kan kun ændres i større reform” . I udtalelsen hedder det, at FTF ”afviser regeringens efterlønsudspil”.

Nærlæser man imidlertid teksten viser det sig imidlertid, at der langt fra er tale om en afvisning, snarere tværtimod. For godt nok er det nuværende udspil uacceptabelt, MEN: ”FTF er villige til at drøfte efterlønnen i en bredere reform”, ja ”FTF er indstillet på at drøfte ændringer i efterlønsordningen”.
Ønskerne fra FTF er, at det ”er forhandlet og aftalt med arbejdsmarkeds parter og indeholder løft i den generelle uddannelsesindsats, initiativer vedr. forbedret arbejdsmiljø samt en smidiggørelse af bl.a. reglerne for førtidspension og fleksjob”.

Med andre ord: Bare prisen er den rigtige vil FTF sælge efterlønnen.

I den aktuelle udtalelses fra FTF´s forretningsudvalg gives ingen begrundelse, men FTF s formand Bente Sorgenfrey udtalte i forbindelse med FTF s seneste kongres sig parat til reform af efterlønnen med følgende to begrundelser:

1)”Senere eller mere gradvis tilbagetrækning er helt nødvendigt, hvis vi vil sikre arbejdskraft til både at levere og finansiere den brede velfærd”, sagde Bente Sorgenfrey.

2) Det nuværende politiske forlig om efterlønnen er uholdbart, hvorfor ”vi bliver nødt til at tage den politiske debat om de nødvendige reformer og tage vores del af ansvaret.

FTF s begrundelser for at afskaffe efterlønnen er således følgende: 1) Det skal skaffe finansiering til velfærden 2) Der bliver arbejdskraftmangel 3) Det er det politisk rigtige at gøre.

1.2. FTF s begrundelser fejlagtige: Afskaffelse af efterlønnen vil IKKE øge beskæftigelse og bedre offentlige finanser.

FTF s begrundelser for at ændre efterlønnen er imidlertid helt forkerte.
Afskaffelse af efterlønnen ikke økonomisk sikre finansiering af velfærden.

Afgørende for, om en evt. afskaffelse af efterlønnen vil medføre offentlige besparelser og merindtægter er spørgsmålet om, hvorvidt de 137.000 efterlønnere nu eller i en overskuelig fremtid vil have udsigt til beskæftigelse.
Kommer de i beskæftigelse, vil det offentlige ikke alene spare udgiften til efterløn, men også vinde på en højere skatteindbetaling. Så vil finansieringen af den offentlige sektor ganske rigtigt blive bedre, hvis da vel at mærke pengene bruges hertil.

Det er der imidlertid næppe udsigt til, da det sagtens kan være en del af VK s plan, at gentage opskriften fra 2007, hvor provenuet fra velfærdsaftalen blev brugt til skattelettelser. Noget sådan er allerede meldt ud af de Konservative. At Venstre af taktiske grunde holder sig tilbage hermed, skal man næppe lægge andet i – end taktik. Der er altså ikke sikkerhed for, at hvis der overhovedet kom et merprovenu ved afskaffelse af efterlønnen at det ville gå til den offentlige sektor

Men afskaffelse af efterlønnen styrker kun de offentlige finanser, hvis der skabes flere jobs til de 140.000 efterlønnere¬ Afskaffelse af efterlønnen øger i sig selv kun arbejdsudbuddet. Men der kommer kun beskæftigelse herudaf, hvis også EFTERSPØRGSLEN efter arbejdskraft vokser tilsvarende. Det er der i den nærmeste årrække imidlertid ringe udsigt til, fordi der i forvejen er en bruttoledighed på 170.000 og fordi ledigheden tegner til at ville forblive høj en række år frem.

Skal efterspørgslen efter arbejdskraft vokse, kræver det en tilsvarende stigning i den samfundsøkonomiske efterspørgsel fra stigende eksport eller fra stigende private forbrug og private investeringer i Danmark eller stigende offentligt forbrug og investeringer. Imidlertid tegner udviklingen ikke lyst på nogen af områderne. Ganske vist har eksporten til Tyskland rettet sig. Men hele det omkringliggende EU er på grund af gældskrisen ved at spare opsvinget væk og vil i de nærmeste år udgøre et hav af lavvækst og heller ikke USA og Japan tegner særlig høj vækst. Derfor må eksportfremgangen forventes at falde igen.

Den anden mulighed for vækst i den private sektor er stigning i det private forbrug. Men så længe boligkrisen ikke vender klart, vil boligejerne og dermed forbrugerne fortsætte med at spare og nedbringe gæld. Og når der ikke er udsigt til væsentlig ordrefremgang, vil virksomhederne vedblivende være tilbageholdende med investeringer. Og meget tyder tilmed på, at de investeringer, der trods alt kommer, i høj grad vil blive lagt i udlandet fra de store eksportfirmaer side eller vil handle om øget produktivitet. Alle vegne fra tegner det således til fortsat lavvækst så langt vi kan se og til at den vækst, der kommer, bliver jobløs.

1.3. Arbejdskraftmangel i den offentlige sektor også fejlagtig begrundelse.

Her henviser FTFI så imidlertid for det andet til en forventning om, at der i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft til den offentlige sektor på grund af en betydelig afgang af ældre medarbejdere i det kommende tiår i forbindelse med pensionering, mens der kommer færre unge ind.

Det er også rigtigt, at den demografiske udvikling bevirker frem til 2020, at arbejdsstyrken falder med brutto 50.000- 100.000. Tages der dog højde for effekten af samtidig stigende uddannelsesniveau reduceres dette dog til 10 – 20.000. Og her skal man altså lige huske på, at der i forvejen er en bruttoledighed på 170.000. Der er altså noget at tage af, før vi når i bund med arbejdsløsheden,

Men hertil kommer, at det også i høj grad vil være den offentlige sektor, som i de kommende år mærker afgangen på grund af pensionering. Det offentlige vil dermed objektivt set have et betydeligt rekrutteringsbehov. MEN det offentlige vil ikke få lov til at realisere dette rekrutteringsbehov, hvis VKO flertallet fortsætter for hermed fortsætter nulvæksten ikke blot til 2013, men er allerede annonceret fortsat til 2020.

Og VKO s nulvækstplan og offentlige besparelser svarer til en årlig reduktion af offentlig beskæftigelse på mellem 5 og 10.000 personer offentligt. Derfor er der næppe udsigt til at det offentlige kan beskæftige 140.000 efterlønnere. Udsigterne for beskæftigelse af 140.000 efterlønnere er altså så langt vi kan se frem til 2013/2015 ringe. Tilsvarende er udsigterne til at efterlønnens afskaffelse vil forbedre beskæftigelse og offentlige finanser hermed også indenfor en overskuelig årrække ringe.

1.3. Politisk katastrofalt at åbne op for afskaffelse af efterlønnen.

FTF s begrundelse for at afskaffe efterlønnen var som anført for det tredje, at det er det politisk rigtige. Men her går FTF nærmest katastrofalt galt i byen.
For hermed falder FTF jo den øvrige fagbevægelse i ryggen og navnlig de kortuddannede i både den private sektor (3F) OG den offentlige sektor (FOA), som ikke mindst er de som bruger – og på grund af nedslidning har brug for – efterlønnen, for at bevare muligheden for et rimeligt otium.

Hvis FTF´s holdning er foranlediget af, at FTF ´erne måske føler, at de selv som fagprofessionen har mindre brug for efterlønnen under deres arbejdsvilkår og pensionsforhold, er det udtryk for en snævertsynet egoisme. Og det er ikke mindst udtryk for en langsigtet perspektivløshed og politisk fejlvurdering. For ved at åbne op for udsalg af efterlønnen splitter FTF arbejderbevægelsen og styrker VK s muligheder for at komme igennem med efterlønsafskaffelsen.

Og da VK s muligheder for genvalg i høj grad er bundet op på, om det lykkes at komme igennem med efterlønsindgrebet, styrker FTF hermed risikoen for, at den nuværende regering fortsætter. Det vil FTF ganske givet kategorisk afvise, men det er det, som sker.

Og hvis VK regeringen fortsætter vil vi ikke alene se nulvæksten fortsat til 2010 + yderligere besparelser, men vi vil se en intensivering af Løkkes projekt for en nyliberalistisk drejning og tilbagerulning af velfærden. Hvilket ikke kan undgå at slå massivt tilbage på de opgaver, som lige bestemt FTF ´erne udfører: Velfærdens kerneopgaver såsom børnepasning, uddannelse og sundhedspleje.

FTF s udsalg er ikke blot udtryk for interessemæssigt snæversyn og politisk fejlvurdering, det vil tilmed save den gren over, som FTF selv sidder på.

2. BETTINA POST PÅ DEN FORKERTE SIDE I EFTERLØNSSPØRGSMÅLET.

2.1. Bettina Post snigløber efterlønnen.

Noget overraskende har formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, spillet endog særdeles aktiv rolle i undsigelsen af efterlønnen. Det må anerkendes, at Bettina Post ellers spiller en progressiv rolle i den sociale debat, som en engageret forsvarer for samfundets svageste. Derfor er det også både overraskende og forstemmende at finde hende åbent på reaktionens side.
Bettina Post har således for det første undsagt den af efterlønstilhængerne anførte begrundelse for efterlønnen om, at den er nødvendig for at give nedslidte en mulighed for tilbagetrækning. Og for det andet anført, at ”der er et demografisk problem, når de unge skal forsørge alle dem, som forlader arbejdsmarkedet”.

Det sidste har vi behandlet foran, idet det som anført kun er sådan, at afskaffelse af efterlønnen kan bidrage til finansiering af efterlønnen, HVIS der er jobs til efterlønnerne. Og det er der som anført ikke: Hverken afgangen af ældre eller økonomisk fremgang i den private sektor vil skabe de fornødne job.
Hvad angår det første, så leverede Bettina Post argumentation til modstanderne af efterlønnen, der jo har hævdet, at efterlønnerne ikke er nedslidte. Det skete med en udtalelse om, at ”efterlønnen er for raske og rørige. Loven er ikke tænkt som en mulighed for nedslidte og syge”. Og med følgende fortsættelse: ”Hvis arbejdsevnen er så nedsat… visiteres de til fleksjob eller førtidspension”

Dette er imidlertid en rent formalistisk regelbetragtning. Det er rigtigt, at man får at få efterløn skal være til rådighed for arbejdsmarkedet. Men, kære Bettina Post, det kan man jo være med ret så forskellige grad af helbredstilstand. Du har selv påvist, hvor store kravene er til at få tildelt fx førtidspension med flere års sagsbehandling, arbejdsprøvning, medicinske undersøgelser osv. I forhold hertil er der ganske mange efterlønnere, som ikke ville kunne slippe gennem dette nåleøje. Det er imidlertid langt fra det samme som, at efterlønnerne IKKE er nedslidte.

Tværtimod, efterlønnerne ER nedslidte og oveni købet i betydelig grad. Det er Statens Institut for Folkesundhed således dokumenteret,
• At knap halvdelen af efterlønsmodtagerne lever med langvarig sygdom eller lidelse
• At flere efterlønsmodtagere går til læge og bruger mere medicin
• At efterlønsmodtagere fra og med 60 år. har 50 pct. større dødelighed end andre
• At restlevetiden for en 60 årig efterlønsmodtager er flere kortere end for andre

Tilmed viser undersøgelser, at op mod halvdelen af efterlønnerne direkte angive dårlige helbred som begrundelse for at være gået på efterløn.
Uanset de formelle regler er realiteten således, at nedslidning og ringere helbred i allerhøjeste grad er en væsentlige årsag til og begrundelse for efterlønnen.

2.2. Bettina Post i fejlagtigt ærinde.

Men hvad er så Bettina Posts ærinde, når de to anførte begrundelser intet har med realiteterne at gøre. Formentlig er der tale om et forsøg på en politisk manøvre, hvor Bettina Post vil prøve at henlede noget opmærksomhed på behovet for at styrke førtidspensionen. Og måske vil prøve på at vinde noget kredit hos regeringen hertil ved til gengæld at ofre efterlønnen.
Hvis der er tale herom, er hun imidlertid helt galt afmarcheret. Det må anerkendes som rigtigt og vigtigt at styrke førtidspensionen og undertegnede har selv ihærdigt argumenteret herfor.

Men at en ofring af efterlønnen skulle bidrage hertil er lige så forkert.

Regeringen har selv fremlagt et udspil til reform af førtidspension og fleksjob, som tværtimod indebærer en voldsom forringelse.

Og hvis VK genvælges, er der generelt udsigt til en massiv tilbagerulning af velfærden, som ikke mindst må vurderes at ville gå ud over de svageste i samfundet.

Og her bliver Bettina Posts udtalelser skæbnesvangre. For når hun som socialrådgiverformand legitimerer en fejlagtig hetz mod efterlønnerne for ikke at være nedslidte, bliver det selvfølgelige grebet med kyshånd af VK og alle øvrige efterlønsmodstandere, de Radikale også fx. Det må Bettina Post da selvfølgelig også være klar over og have tænkt igennem forud for sine klare udtalelser.

Men med dem styrker hun altså reaktionen og VK og VK s udsigter til at vinde valget, hvilket objektivt set desværre fremmer udsigterne til en massiv tilbagerulning af velfærden, herunder ikke mindst ordningerne for de svage.
Trist at opleve en ellers engageret forkæmper for de svageste på grund af misforstået fagpolitiske taktiske spil i den grad komme på reaktionens side mod netop nogen af samfundets svageste: Efterlønnerne.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce