Annonce

4. marts 2011 - 13:59

Hugo Chavez alene om støtte til Libyens regime

I begyndelsen af denne uge gik Venezuelas venstreorienterede præsident Hugo Chavez endnu en gang solo i international politik og foreslog sig selv som fredsmægler mellem oprørsgrupper i Libyen og landets diktator Muammar Gaddafi.

Forslaget, som får opbakning fra det stadig mere isolerede regime i Tripoli, bliver dog afvist af repræsentanter for oprørsgrupperne, der i dag styrer store dele af det nordafrikanske land.

– Vi har en meget klar udtalelse. Det er for sent. For meget blod er blevet udgydt. Vi kan kun forhandle med Chavez, hvis Gaddafi rejser til Venezuela. Så vil vi bede ham om at få udleveret Gaddafi til Libyen, siger Mustafa Gheriani, der er talsmand for det nationale råd, som oppositionen har etableret i landets næststørste by, Benghazi.

Læs artiklen »Libyens oprørere afviser mæglingsforslag« hos Kristeligt Dagblad.

Læs artiklen »Chavez Libya talks offer rejected« hos Al jazeera.

Isolation eller solidaritet?

Regimet i Libyen har de seneste uger myrdet tusindvis af civile, der er gået på gaden og har krævet demokratiske reformer i landet.

Situationen har udviklet sig til borgerkrig, og oprørsgrupper, der har overtaget magten flere steder i landet, kræver Gaddifis afgang.

Udviklingen har isoleret landet internationalt, og USA’s præsident har direkte opfordret Gaddafi til at træde tilbage, ligesom Den Internationale Straffedomstol vil undersøge om der er foregået forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med regimets undertrykkelse af befolkningen.

Læs artiklen »Gaddafi trækkes i retten for forbrydelser mod menneskeheden« hos Politiken.

I Latinamerika har fordømmelsen af overgrebene på Libyens civile dog ladet vente på sig.

Se indlag om Latinamerikas forhold til Libyen hos Al Jazeera.

Dansk debat om Hugo Chavez

Venezuelas præsident Hugo Chavez har som udgangspunkt opbakning på den danske venstrefløj til sin regerings kamp mod fattigdom, analfabetisme og opgør med kapitalistiske dogmer.

Men præsidentens opbakning til Gaddafi giver anledning til kraftig kritik.

Enhedslistens Pelle Dragsted skriver i et blog-indlæg på Modkraft under overskriften »Ciao, Ciao Chavez«:

»Hvordan kan det gå til, at den præsident Chavez, der kom til magten netop som resultat af et oprør mod at bruge våben mod egne befolkning – nu bakker op om en præsident, der har hyret morderbander af lejesoldater til at meje modstandere ned og ladet skarpskytter myrde demonstranter med præcise skud i hjerte eller hoved.«

Og svarer selv: »Jeg tror ikke på, at der eksisterer en forklaring, som jeg vil acceptere.«

Læs indlægget »Ciao, Ciao Chavez« og deltag i debatten her.

Se også på Tidslinjen om Libyen 2011 og om Venstrefløjen og Gadaffi

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce