Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
7. april 2011 - 15:38

Regeringens forventede 2020 - plan : Danmark (igen) på vej mod en økonomisk afgrund - eller ikke?

Danmark på vej i en økonomisk afgrund?

Finansministerens troværdighed har på det seneste fået sig nogle skrammer. Først viste det af regeringen oprindeligt bebudede statsunderskud på 95 mia. kr. i 2010 sig at skyde voldsomt over målet og nu tegner det til, at også der også i 2011 og 2012 bliver underskud langt under det af finansministeren angivne. Herved er Danmark tæt på alligevel ikke at have overskredet de EU krav, som var en central begrundelse for Genopretningsplanens nulvækst og besparelser.

Vi skal være de sidste til at underkende, at det kan være svært at spå om fremtiden – ikke mindst den økonomiske. Afvigelser på op til 15- 20 mia. kr. mellem skøn og faktisk resultat for de offentlige finanser er set før. Men de her stedfundne afvigelser er 3 gange større og har rejst spørgsmålet, om finansministeren for at legitimere regeringens ønsker om reduktion i det offentlige forbrug har valgt at overdrive udsigterne for statsunderskuddet markant?

Figur: Finansministerens tidligere og uafhængige økonomers nuværende overslag over statsunderskud.


I hvert fald viser sagen en meget stor usikkerhed om udviklingen i de offentlige finanser på blot helt kort sigt. Vi tvivler ikke på, at finansministeriet embedsmænd har været opmærksomme herpå, men spørgsmålet er vel om den siddende minister af de nævnte politiske grunde har valgt at nedtone dette, fordi han ønskede at drage mere håndfaste konklusioner vedr. fremtidigt sparebehov end der egentligt var belæg for?

Denne problematik omkring den store usikkerhed om de offentlige finansers udvikling er overordentligt relevant for vurderingen af regeringens snart forventede 2020 – plan. Herom er det allerede blevet lækket, at regeringen – igen – bebuder, at Danmark er på vej i den økonomiske afgrund med et langsigtet, såkaldt strukturelt, statsunderskud på op mod 50 mia. kr. i 2020.

Figur: Økonomisk ”udfordring” 2020 ifølge Finansministeriet og Det Økonomiske Råd.



Politisk valg om at negligere usikkerhed.

Selvom regeringen altså på de seneste har haft kæmpefiasko med blot at forudsige saldoen på de offentlige finanser en til to år frem, vil man nu hævde med sikkerhed at kunne fastslå et kæmpe underskud og dermed sparebehov om op mod 10 år. Det er i bedst fald ikke bare enormt usikkert, men usagligt. I værste fald – det vender vi tilbage til.

Fremskrivningerne til om 10 år er imidlertid alene et gæt på fremtiden, som for det første beror på forudsætninger om fremtiden ud fra de oplysninger, som er til rådighed i dag og for det andet helt afhænger af de metoder, man regner med.

Hvad angår vores viden om fremtiden, er der imidlertid enorm usikkerhed, når vi vil regne hele 10 år frem. En meget svær, men afgørende ting for de offentlige finanser er fx, hvordan den internationale økonomi vil udarte sig frem mod 2020? Vil der komme et nyt internationalt opsving eller vil krisen trække i langdrag? Og i EU – bliver gældskrisen snart overvundet af et internationalt opsving eller bliver den lang og i årevis hæmmende for økonomisk fremgang i EU? Men usikkerheden er såmænd også til at tage og føle på om den økonomiske udvikling herhjemme: Hvordan fx med boligkrisen – er prisfaldet og dermed forbrugsstagnationen ovre eller skal boligpriserne igennem adskillige års tilpasning endnu med negativ effekt for den økonomiske effekt og beskæftigelsen i Danmark?

Når regeringens 2020 plan alligevel må forventes at komme med så skråsikre udsagn om et kæmpeunderskud i 2020, at den kræver håndfaste besparelser gennemført allerede nu, synes finansministeren – igen – af politiske grunde at have valgt at til sidde sætte saglige betænkeligheder vedr. usikkerheden.

Har regeringen regnet baglæns?

Afgørende for resultatet af beregninger over de offentlige finansers saldo om 10 år er imidlertid den usikre viden om fremtiden, men også de metoder, som der regnes med.

Man kan i den forbindelse undre sig over, at regeringen allerede nu forventer et kæmpeunderskud i 2002, for i forliget mellem VK og DF i 2010 hed det nemlig, at med ”aftalen om genopretningen af dansk økonomi er kravet om finanspolitisk holdbarhed opfyldt”.

Nu ikke engang et år senere er der kommet helt andre boller på suppen. Dette kan ikke skyldes den økonomiske udvikling, for den økonomiske situation har ikke ændret sig afgørende siden 2010 og hvis nærmest til det bedre. Forklaringen må derfor være politisk og ligge i, at der i Genopretningsaftalen ikke var taget højde for, at statsministeren i sin nytårstale pludselig annoncerede en efterlønsreform. Og så har synes regeringen siden ”Genopretningsaftalen” endvidere har skærpet målene for økonomiske besparelser, fordi man ønsker det offentlige forbrug rullet tilbage gennem fortsat nulvækst udover 2013 og helt frem til 2020.

Svarende til disse skærpede besparelsesmål stod regeringen efter nytårstalen pludselig med et behov for en økonomisk prognose, som indebærer et stort underskud i 2020 og vel at mærke markant større end hidtil forventet i Genopretningsaftalen – en veritabel ”afgrundsprognose”,

Det er altså grunden til regeringens nye 2020 – plan og det allerede bebudede kæmpeunderskud heri i 2020 - dette skal ”dokumentere” behovet for en efterlønsreform og for yderligere nulvækst. Men så er der altså tale om, at finansministeren ikke fastsætter sine sparemål efter de økonomiske udsigter, men tværtimod tilpasser sin økonomiske prognose efter sine politisk valgte reformer - og sparemål. Man regner med andre ord baglæns fra et på forhånd valgt facit.

Vi har allerede set, at regeringen trods seneste lærestreger med 2020 planen negligerer saglige hensyn om usikkerheden i 10 årige fremskrivninger. Hvis det er korrekt vurderet, at man har sat embedsmændene til oven i købet at regne baglæns for at legitimere et på forhånd politisk besluttet sparemål, styrker det på ingen måde sagligheden og troværdigheden i regeringens 2020 plan.

Problematiske regnemetoder.

Men hvordan er finansministeren nu nået frem til et nyt stort underskud, når han for et års tid siden ellers lige havde erklæret den økonomiske holdbarhed sikret? Ja resultatet af økonomiske fremskrivninger og prognoser afhænger som anført i betydelig udstrækning af, med hvilke forudsætninger og metoder, økonomer regner. Og her kan det set fra regeringens side netop være en fidus at fremmane billedet af en økonomisk afgrund langt ude i fremtiden. For da vi som beskrevet har meget lidt sikker viden herom, er der så meget desto mere frit spil for egne ideologiske funderede antagelser og prioriteter ind.

Det er ikke usandsynligt, at finansministeren ved løsningen af denne opgave har hentet inspiration fra de af regeringen selv udpegede ”økonomiske vismænd” i ”Det Økonomiske Råd”.

Efter ”Genopretningsaftalen” udsendte det Økonomiske Råd i sommeren 2010 rapporten ”Dansk Økonomi Forår 2010”, hvori også ”vismændene” forsøgte sig med langtidsfremskrivninger af dansk økonomi. Men modsat tidligere regeringen vurderede Det økonomiske Råd IKKE, at økonomien vil være holdbar set langsigtet. Tværtimod forventede de tværtimod allerede i 2020 forventer de underskud på 2 – 3 pct. af BNP= mindst 35 mia. kr. voksende til 3 — 6 pct. 2030 og omkring 5 ½ - 7½ pct. af BNP = mindst 100 mia. kr. i perioden 2040 – 2050.

Figur: Det Økonomiske Råds fremskrivning 2010 – 2075.


Der var tale om en regulær dommedagsprognose og derfor krævede DØR også yderligere efterlønsindgreb og samt flere besparelser. Disse krav har regeringen så siden taget til sig og det er derfor heller ikke usandsynligt, at den også har hentet inspiration i DØR s regnemetoder.

Og her bygger Det Økonomiske Råds ”dommedagsprognose” slet og ret på, at man har VALGT nogle forudsætninger og antagelser for deres beregning, som er meget ugunstige for dansk økonomi og for de offentlige finanser. Disse antagelser handler om, skattestoppet antages at fortsætte uendeligt; at den hidtidige situation under VK med lav produktivitetstilvækst og dermed lavere økonomisk vækst antages at fortsætte og at det private forbrug forudsættes at fordobles til 2040.

Disse valgte forudsætninger er imidlertid afgørende for beregningens resultat. Når for det første rådet tager udgangspunkt i en antagelse om, at skattestoppet videreføres i det uendelige, vil skal det selvsagt give stigende offentlige underskud, fordi de offentlige indtægter hermed udhules i forhold til udgifterne.

Figur: Samlede offentlige udgifter og indtægter 2009 til 2070 ifølge grundforløbet i DØR langsigtede fremskrivning.


Det er også ganske afgørende, at Det Økonomiske Råd for det andet vælger at tage udgangspunkt i en antagelse om, at problemet med den under VK lave produktivitetstilvækst fortsætter varigt, om end i mildere form. Det er ganske vigtigt, for når økonomi og velstand således kun vokser langsomt, bliver der selvsagt også et meget lille råderum til det offentlige forbrug, som med flere ældre må antages at vokse i de kommende år.

Og når Det Økonomiske Råd endelig for det tredje vælger at tage udgangspunkt i en antagelse om, at det private forbrug skal fordobles frem til 2040 samtidig med at den økonomiske vækst er svag, bliver der naturligvis endnu mindre råd til offentligt forbrug.

Som man råber i skoven, får man svar.

Når man går ud fra så ugunstige betingelser, skal regnestykket naturligvis ende med kæmpe offentligt underskud. Men det er mere udtryk for regnemetoderne end for virkeligheden. Det er for det første en ganske økonomisk politisk urealistisk antagelse, at skattestoppet så at sige skal fortsætte i det uendelige, idet det jo forudsætter, at VKO flertallet forbliver ved regeringsmagten i de næste 65 år.

Den anden centrale forudsætning om fortsat lav produktivitets – og dermed BNP vækst er også problematisk, fordi den er atypisk i forhold, hvad der historisk har været tilfældet i dansk økonomi med en gennemsnitlig økonomiskvækst på årligt op til 2½. Og med krisen og den skærpede konkurrencekamp må virksomhederne fremover også forventes at få anderledes fokus på produktivitetsforøgelse. Produktiviteten er da allerede også begyndt at skyde i vejret.

Figur: Årlig vækst i dansk produktivitet 1990 – 2010 (2000 priser).


Korriges disse atypiske og uholdbare beregningsforudsætninger vil dansk økonomi ikke have et varigt kæmpeunderskud på de offentlige finanser, men derimod et langsigtet OVERSKUD på + 15 mia. kr = 1 pct. af BNP.

Tabel: Korrektion af DØR ´s beregning af langsigtet uholdbarhed i finanspolitikken.

Hermed undgår vi ikke, at der i nogle konkrete år bliver underskud og det skal selvsagt tackles, men på sigt vil der samlet set være overskud. Hermed kan vi i højere grad koncentrere os om en række andre betydelige økonomiske problemer, bl.a. arbejdsløshed, tab af arbejdspladser og finansiering af velfærden.

Konkluderende kan vi sige: Regeringens forventede 2020 – plan vil bebude et kæmpeunderskud, som skal danne afsæt for regeringens planer om efterlønsafvikling og massive velfærdsbesparelser Og som skal skabe en forskrækkelse i befolkningen – en såkaldt krisebevidsthed – som gør, at de accepter forringelserne og genvælger VK – regeringen.

Vi kender ikke detaljerne i planen. Men hvis regeringen ikke blot følger Det Økonomiske Råds mål, men også dets metoder, så er det bebudede kæmpeunderskud på 50 mia. kr. i 2020 imidlertid et resultat af et politisk valg af regnemetoder og forudsætninger, som er tilstrækkeligt ugunstige til, at regneresultatet skal blive et megaunderskud. Disse regnemetoder og forudsætninger er imidlertid er atypiske og udtryk for et politisk valg, der skal føre til et på forhånd fastlagt resultat. Som man råber i skoven, får man svar.

Katastrofescenarier som politisk metode.

Det vil ikke være første gang denne regering har brugt en metode med at bokse velfærdsforringelser og nyliberalistiske reformer igennem som ØKONOMISK NØDVENDIGE ændringer.

Den første gang regeringen for alvor brugte denne recept var i forbindelse med nedsættelsen af den såkaldte ”Velfærdskommission” i 2004 til at bokse en drastisk forringelse af tilbagetrækningsordningerne (efterløn og pension) igennem som netop skulle forebygge et kæmpeunderskud langt ude i fremtiden. Senere har regeringen genbrugt modellen igen ved at lade den såkaldte ”Arbejdsmarkedskommission” formulere og netop økonomisk begrunde voldsomme forringelser af de offentlige overførsler: dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge. – igen for at undgå et fremtidigt stort statsunderskud.

For at kunne male disse dommedagsbilleder har både de regeringsnedsatte kommissioner såvel som Det Økonomiske Råd og Finansministeriet selv gang efter gang benyttet sig af valg af beregningsforudsætninger og regnemetoder, som var urealistisk ugunstige for de offentlige finanser og ideologisk funderede. Det metodisk centrale herved var, at Velfærdskommissionen, Arbejdsmarkedskommissionen og Det Økonomiske Råd så at sige tog fremtiden som gidsel og brugte et til lejligheden skabt skræmmebillede af fremtiden til at forskrække den danske befolkning til i dag til at rette ind og acceptere voldsomme forringelser af velfærden her og nu.

At bruge meningsfæller blandt økonomer har for regeringen den store fordel, at der hermed sker der en afgørende ændring af debatten om regeringens linje fra at handle om valg mellem forskellige mulige politikker til at handle om fagøkonomi og hvad der er samfundsøkonomisk uomgængeligt. Politik er med andre ord blevet iklædt som økonomisk nødvendighed.

Hermed bliver det naturligvis langt sværere for befolkningen at gennemskue, hvad det handler om og debatten om regeringens politik indsnævres til et snævert anliggende for en udvalgt kreds af økonomer med vælgerne som tilhørere. Ja, der lægges nærmere op til at der ikke skal være debat, for økonomisk nødvendighed er jo hævet over diskussion. Når økonomerne har talt, tier lægmændene.

Henvisning

Vederlagsfrit abonnement på det månedlige nyhedsbrev KRITISKE ANALYSER kan tegnes ved at maile tilherloevlund@mail.dk
En længere rapport om regeringens forventede 2020 plan vil blive offentliggjort i løbet af få dage med nyhedsbrevet KRITISKE ANALYSER og lagt ud på hjemmesiden
www.henrikherloevlund.dk/art...

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce