Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
17. april 2011 - 23:55

Er Pind syg i hovedet eller ...

Integrationsminister Søren Pind langer ud efter Europarådets menneskeretskommissær Thomas Hammarberg og kalder ham en idiot, der ikke er grund til at lytte til,

I de kredse hvor jeg færdes, fører det så til en diskussion om hvorvidt Søren Pind blot er uberegnelig eller i virkeligheden skal diagnosticeres som utilregnelig. En uberegnelig person kan godt være minister, hvis statsministeren er tilstrækkeligt slap eller overbærende. Derimod er det næppe acceptabelt at have en egentlig utilregnelig person som medlem af regeringen.

Det er ingen nem vurdering. Søren Pind er en uberegnelig person med træk af utilregnelighed. Der er klare psykopatiske træk i den måde han diagnosticerer menneskeretskommissæren på, og måske er Søren Pind afvigende på en sådan måde, at han selv, eller samfundet omkring ham har behov for beskyttelse. På den anden side kan hans utilregnelige adfærd også være udtryk for noget beregnende, for en vis form for strategisk snuhed.

Og så er vi tilbage ved hans udfald mod Thomas Hammarberg.

Det har ført til, at statsministeren bliver spurgt og forsigtigt svarer, at han ikke synes det er passende diplomati at kalde en officiel kommissær i Europarådet for idiot. Det vil også føre til en del satire og grovkornet komik. Og det vil give et yderligere frisprog til politikere og andre offentlige personer i deres løbende tilsvining af hinanden. Der med andre ord en betydelig underholdningsværdi.

Det rigtigt triste er imidlertid, at alle så diskuterer idiotien frem for substansen. Thomas Hammarberg mener, at hele Europa, og dermed også Danmark, har et ansvar i forhold til den nye flygtningestrøm i Europa, og at vi ikke blot kan tørre det ansvar af på Italien og andre lande i Syd.

Dermed anerkender Hammerberg ikke, at Danmark først og fremmest fører krig for at holde folk væk fra de hjemlige kyster. Og han appellerer til moralske og overordnede værdier, uden at forstå, at værdikamp i Danmark i høj grad består i at tale til de underbevidste instinkter.

Nør Søren Pind kan udtale sig, som han gør, uden meget andet end en statsministeriel skuldertrækning, er det jo imidlertid fordi vi i en årrække har vænnet os til at række tunge af folk der taler om menneskerettigheder, og specielt hvis de taler om, at Danmark også har et ansvar for at overholde menneskerettighedskonventionerne.

De skal ikke komme her og tro, de er noget. Vi ved bedst, og vi er fair og faste.

Skiftende integrationsministre fra Karen Jespersen til Birthe Rønn Hornbech og Søren Pind har gennem mange år administreret dette tungerækkeri af internationale kritikere, og specielt de to sidste, Rønn og Pind, har gjort det på en måde, der har trukket debatten væk fra det egentlige – som er Danmarks internationale og nationale ansvar og spørgsmål om, hvor grænserne for anstændighed går.

I stedet har de været foruroligende dygtige til at få debatten til at handle om sig selv. Birthe Rønn: Hvor længe kan man stå tavs foran et kamera, og hvor hurtigt kan man løbe fra egne tidligere synspunkter? Søren Pind: Hvor grov kan man være i debatten, og hvor langt kan man flytte grænserne for personlig anstændighed uden at få en skideballe eller fyringsseddel fra statsministeren?

Anders Fogh startede udviklingen, men Lars Løkke har været god til at følge op. Hans mest utilpassede ministre opfører sig som 8.-9. klasses elever i nogle folkeskoler gør det, når klasselæreren er syg, og de i stedet har vikar.

Så handler det heller ikke om indhold, men alene om støjniveau.

Måske er Søren Pind ikke syg i hovedet. Måske prøver han bare at støje, på en måde der hindrer de fleste i at høre og forstå, hvad sagen egentlig handler om.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce