Den femte person i en større sag om brandanslag mod flere af politiets bygninger og Nordeas hovedkontor blev torsdag den 19. maj varetægtsfængslet frem til den 6. juni.
Læs artiklen »Fire aktivister fængslet: Mistænkes for brandstiftelse« hos Modkraft.
Den 22-årige mand, som nægtede at udtale sig i retten, er ligesom fire andre unge med relation til den venstreradikale bevægelse sigtet for paragraf 180 i straffeloven, der omhandler brandstiftelse af særlig grov karakter og har en strafferamme på livstid.
Politiet mistænker den unge mand for i samarbejde med flere andre uidentificerede medgerningsmænd, der stadig er på fri fod, at have sat ild til politiet datacentral i Hvidovre samt tre biler nær bygningen den 11. januar i år.

Desuden sigtes han for forsøg på at sætte ild til Nordeas hovedkontor i København ligeledes i januar, sammen med fire andre personer, der blev fængslet i sidste måned.
En 27-årig kvinde blev anholdt sammen med den fængslede onsdag formiddag. Hun er ligeledes sigtet i sagen, men blev løsladt torsdag eftermiddag.
Der blev i dommervagten nedlagt navneforbud og sagen bliver behandlet bag lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning.
Læs artiklen »Ung mand og kvinde anholdt for brandattentater« i Politiken.
Som tidligere omtalt på Modkraft er der oprettet en støttegruppe for de fængslede aktivister.
Fredag den 20. maj er der desuden indkaldt larme-demonstration ved Enghave Station nær Vestre Fængsel, for at vise at »vores fængslede venner« kan høre at de ikke er alene, som der står i indkaldelsen.
Læs om demonstrationen »Free All Political Prisnors!« på Modkrafts kalender.
Torsdag den 19. maj er der desuden støtte-arrangement for Anti-parlamentarisk 1. maj på Bolsjefabrikken i København. Overskuddet går til
at støtte de fængslede aktivister.
Læs mere om »Støttearrangement for Anti-parlamentarisk 1. Maj« på Modkrafts kalender.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96