Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
20. maj 2011 - 23:50

Tilbagetrækningsaftalen: Skæv og milliardhul i statskassen.

Aftalens indhold.

Aftale om senere tilbagetrækning” mellem VK – regeringen, Dansk Folkeparti og -desværre – Det Radikale Venstre betyder, hvis aftalen gennemføres, at efterlønsalderen forhøjes nu i alt med to år fra 60 til 62 allerede fra 2014 til 2017 og hæves yderligere fra 62 til 64 år fra 2018 til 2023, mens folkepensionsalderen forhøjes med to år fra 65 til 67 år fra 2019 til 2022. Endvidere reduceres efterlønsperioden fra 5 til 3 år. Efterlønsydelsen fastsættes på 100 pct. af dagpenge fra 2017,men modregningen for pensionsopsparing skærpes på flere leder. Endelig vil forligspartierne indføre den såkaldte ”seniorførtidspension”.



Skærpet modregning.

Forhandlingsforløbet om ”Tilbagetrækningsreformen” er ikke mindst fra DF´ s side blevet fremstillet som et heltemodigt forsvar for efterlønnen og som en sejr for DF, idet efterlønnen ikke er blevet afskaffet. Ved et nærmere eftersyn viser dette sig at være et nok så tyndt figenblad fra DF s side, idet de skærpede modregningsregler gør det uøkonomisk for store grupper med pensionsopsparing at indbetale til efterlønnen. Jo større pensionsopsparing, jo større modregning og jo større forringelse vil de blive udsat for i den løbende efterlønsudbetaling. Det vil hermed ikke længere kunne betale sig at indbetale til efterløn, hvis en lønmodtager har fra 2½ til 3 mio. kr og opefter i pensionsopsparing.


Dette rammer betydelige grupper af lønmodtagere. Godt 262.000 lønmodtagere vil formentlig komme i den situation, at de nye regler gør efterlønnen til en dårlig forretning. Reglerne om modregning tilsigter reelt at afskaffe efterlønnen for ramme mange funktionær og tjenestemandsgrupper fra FTF: Folkeskolelærere, pædagoger og sygeplejersker. Men også mange faglærte vil blive ramt heraf.

Forligspartierne satser på stort frafald.

På trods af al pressegejlet om at ”Efterlønnen bevares” regner aftalepartierne tydeligvis med, at disse stramninger får stor effekt i form af, at personer med pensionsordning i stort omfang melder sig ud af efterlønnen eller ikke fremadrettet melder sig ind. Det viser sig i, at det i aftalen skønnes at der i 2020 kun vil være 54.000 personer på efterløn og at på sigt kun 30.000 personer vil gå på efterløn. I dag benytter ca. 125.000 personer efterlønsordningen.



Syndebukkestrategi.

Med ”Aftale om senere tilbagetrækning” fortsætter VKO den med ”Genopretningsaftalen” indledte strategi, hvor udvalgte grupper af samfundets svage og blandt lønmodtagerne samt velfærden udpeges til at betale for krisen og statsunderskuddet. ”Tilbagetrækningsaftalen” rammer først og fremmest de ufaglærte og LO – arbejderne, navnlig 3F´ ere og SOSU ´er, som de grupper der trækker mest efterlønnen. Disse grupper af efterlønnere kæmper i forvejen med kortere levetid end beskæftigede. Forringelsen af efterlønsperioden og forhøjelsen af efterlønsalderen betyder, at mange af disse ikke blot kan se frem til et betydeligt kortere otium efter arbejdslivet, men ganske givet i det hele også til et endnu kortere liv end i dag.

Reformen vil ikke øge beskæftigelsen.

Regeringen har en forventning om, at tilbagetrækningsreformen vil øge beskæftigelsen frem til 2020 med 65.000 personer, hvilket igen skal indebære et større provenu i statskassen. Men det holder ikke. Tilbagetrækningsreformen ændrer ikke i sig selv på beskæftigelsen, men øger kun arbejdsudbuddet og et øget arbejdsudbud vil ikke i selv øge beskæftigelsen, hvis der ikke skabes flere jobs hvilket regeringens planer på ingen måde vil gøre i det nødvendige omfang. Der er heller ikke udsigt til at lønnedgang kan skabe en øget efterspørgsel efter arbejdskraft eller til at hverken eksport, privat forbrug eller offentlig forbrug vil bidrage med markant flere job.

Ikke 18 mia. mere, men et stort hul i økonomien.

Hertil kommer, at de efterlønnere der nu skal tvinges ud på arbejdsmarkedet fortrinsvis består af ældre ufaglærte, som der hverken nu eller på længere sigt vil være den store efterspørgsel efter med mindre der gøres en omfattende opkvalificeringsindsats, hvilket regerings planer imidlertid også savner. Der er således ikke udsigt til, at tilbagetrækningsaftalen vil øge beskæftigelsen med de angivne 65.000 flere personer og dermed heller ikke til at reformen vil forbedre de offentlige finanser med 18. mia. kr. Tværtimod vil reformen øge arbejdsløsheden og efterlade et massivt hul i statskassen.

Den fulde KRITISKE ANALYSE (rapport) på 26 sider, inkl. resume, noter, illustrationer og dokumentation kan downloades på www.henrikherloevlund.dk/art...
Vederlagsfrit abonnement på nyhedsbrevet KRITISKE ANALYSER kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk


Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce