Tallene lyver

I 2011 fik jeg lejlighed til at besøge Gereshks
offentlige hospital, hvor jeg fik mulighed for at tale med direktøren,
doktor Abdellatif Barakzai.

Samme år, kort før mit møde med direktøren,
præsenterede FN en statistik, hvor Taleban igen blev udnævnt
som hovedsynderen i krigen med ansvaret for langt de fleste civile tab
i det foregående år, 2010.

Ifølge FN’s officielle tal var der 2.777 døde
civile, hvoraf ISAF og den afghanske regering kun fik ansvaret for
440. Ifølge statistikken blev 171 civile dræbt som følge af luftangreb
og 80 på grund af de såkaldte »night raids«.

Det vil sige, at ISAF stod
bag 251 drab, mens regeringsstyrker havde ansvaret for 189 drab.

Det
store flertal, 75 procent af de civile, blev ifølge FN-statistikken dræbt
af de forskellige oprørsgrupper, mens FN ikke kunne afgøre, hvem
der var ansvarlige for drabene på de sidste ni procent.

Tre afghanske børn såret under et amerikansk luftangreb i landsbyen Karam i den sydlige delstat Nangarhar 11. oktober 2001. Børnene mistede deres forældre ved angrebet. Foto: RAWA/Wikimedia Commons.

Direktøren kunne ikke give et præcist tal på de dræbte i Gereshkprovinsen,
men da jeg fortalte ham, at der ifølge FN’s officielle statistik
i 2010 kun blev dræbt 171 som følge af luftangreb i hele Afghanistan,
rystede han på hovedet.

Ifølge ham var det sandsynlige tal for døde
civile som følge af luftangreb alene i Gereshk mindst 200. Tallene var
baseret på vidneudsagn fra sårede, som blev behandlet på hans hospital.
Lægen så endda bort fra andre uafhængige kilder, som blandt
andet talte sundhedspersonale fra de forskellige distrikter og stammerådsrepræsentanter,
der havde fortalt om endnu flere episoder.

Ifølge doktor Barakzai var provinsområderne i Afghanistan alt for
ufremkommelige til, at de internationale organisationer kunne lave
rigtige optællinger af døde og sårede. Det var en selvfølgelighed,
at tallene på ofre for selvmordsbombeangreb blev registreret, fordi
ofrene næsten altid blev ramt i byerne, mens det modsatte var tilfældet med luftbombardementer.

At sætte tal på drab i forbindelse
med natoperationer, de såkaldte night raids, var også svært, fordi det
meget sjældent blev fastslået, om det var uskyldige mennesker, som
blev dræbt. Drab ved checkpoints blev endnu sjældnere registreret
og ofte ikke engang rapporteret.

»Hvis vi ser bort fra selvmordsbombeangreb, er det ofte de udenlandske
soldater, som bruger uproportionel magt, mens Taleban oftere
laver direkte konfrontationer,« fortalte lægen.

Doktor Barakzai nævnte et luftbombardement i Baghrandistriktet
i Nordhelmand (omtalt tidligere i bogen, red.) hvor 80 civile blev dræbt.
Et stort antal oprørere blev også dræbt under samme angreb ifølge
lægen, men alle blev kategoriseret som oprørere. Episoden blev kun
gengivet i enkelte lokale medier.

Alle de kilder, som jeg havde talt med under mit ophold, både
taxichauffører, bønder, stammerådsledere og intellektuelle, fortalte
den samme historie. At de udenlandske soldater havde forårsaget
civile tab i et massivt omfang i landsbyerne, og at de rigtige tal blev
skjult.

De egentlige tabstal stemte ikke overens med de statistikker,
vi blev præsenteret for i Vesten.

En repræsentant for den afghanske menneskerettighedsorganisation,
AIHRC, Nader Naderi, bekræftede i en artikel i IPS i marts,
samme år som FN-rapporten udkom, at et stort antal ofre for natoperationer
ikke var inkluderet, samt at en del af de ofre, som Taleban fik
skylden for at have dræbt, blandt andet var soldater fra den afghanske
hær, som var i civil eller på vej hjem fra arbejde.

Samtidig blev en
del af de likvideringer, der ifølge Nader Naderi især blev udført af
amerikanske specialstyrker, aldrig undersøgt.

I en dokumentar, som blev vist på PBS i maj 2011, dokumenterede
den britiske journalist Stephen Grey og hans afghanske kollega Shoaib
Sharifi, hvordan amerikanske specialstyrker likviderede en venligtsindet
afghansk politiker og valgkampagneleder, fordi de forvekslede
ham med en Taleban-leder.

Den øverstbefalende amerikanske general,
David Petraeus, fastholdt i et interview i udsendelsen dog, trods den
utvetydige dokumentation, at de havde dræbt den rigtige, uden at
give en nærmere forklaring på sin konklusion. Der var ifølge Nader
Naderi en masse gråzoner, som blev udnyttet til ISAF-styrkernes fordel
i propagandakrigen.

Det var voldsomt at opleve en så stor forskel på statistikker og
den virkelighed, jeg mødte i Sydafghanistan. Det var utroligt, at den
afghanske regering og det vestlige militærmaskineri havde formået at
give et diametralt modsat billede af den afghanske virkelighed.

Det
stod nu klart for mig, hvorfor flertallet af afghanere var så meget imod
den udenlandske tilstedeværelse. Et af de vestlige landes officielle
mål var at beskytte de civile afghanere, men i virkeligheden udsatte
de dem for død og ødelæggelse.

De kilder, jeg talte med, grinede
opgivende, når jeg fortalte dem, at formålet med de allierede landes
mission blandt andet var at beskytte afghanerne.

I 2009 stod Taleban
ifølge FN bag 67 procent af de civile tab, mens den afghanske regering
og ISAF-styrkerne var ansvarlige for 25 procent af drabene. Den
seneste statistik for antallet af dræbte civile i de første seks måneder
i 2011 adskilte sig ikke væsentligt fra de tidligere statistikker.

Ifølge
statistikken stod Taleban bag 80 procent af alle drab på civile, mens
Nato og den afghanske hær stod bag 14 procent.

Nagieb Khaja er journalist med afghanske rødder. Han har rejst i Afghanistan uafhængigt af USA og NATO styrkerne

Artiklen er et uddrag af bogen, Historien der ikke bliver fortalt - om krigen i Afghanistan, der netop er udgivet på forlaget Gyldendal. Bogen er på 256
sider og koster 349 kr.