5. september 2003 - 20:45

Hunden, 7. kapitel

Af modkraft

Hunden, kapitel 7

Af Sean Mc Guffin

Oversat af Inge Kongsgård Hansen og Alfred Lang

På samme tid, som Sir Henry præsenterede sine anbefalinger ved Himlens port til uendeligheden, forsøgte Phil Clarke at vække den snorkende Tim Kelly ved at skubbe noget sandkage ind i hans åbne mund.

En time senere tændte hun for TV’et for at kigge på ITN, indtil Kelly blev færdig med sit morgenbad. Phil sprang op af sofaen, da den løbende udsendelse blev afbrudt med en særnyhed. Hun kylede sin notesbog fra sig og ilede ud på badeværelset.

»Tim, kom ud og se det her!«

Kelly dukkede op i soveværelset, søvndrukken og med et badehåndklæde omkring sig.

»Hvad er der mit barn?«

»Pst! De bringer det mere udførligt om lidt igen, lige så snart de har alle detaljerne. Det er begyndt nu.«

»Ja!« Kelly vågnede brat op. »Hvor?«

»Paris«

»Hvem?«

»Den britiske ambassadør.«

»Er han død?«

»Ti stille. Der er de igen.«

De registrerede koncentreret og anspændt, hvordan TV-speakeren med alvorligt ansigtsudtryk gentog de få detaljer, som han for kort tid siden var blevet bekendtgjort med. Det forlød, at den britiske ambassadør i Paris, Sir Henry Wakehurst var blevet udsat for et attentat. Man frygtede, at han og nogle af hans bodygards var blevet dræbt. Der var endnu ikke blevet anholdt nogle mistænkte, men ifølge indtil videre ubekræftede informationer, havde en ukendt irsk organisation ved navn »Kuckulinn« taget ansvaret for det hele.

TV-speakeren sagde, at der blev arbejdet med sagen, og at der ville komme en ekstraudsendelse i forlængelse af den næste nyhedsudsendelsen klokken 17.50. Phil slukkede ophidset fjernsynet.

»Kuckulinn? Hvad helvede er det for noget, Tim? Hvorfor griner du så fjollet?«

Kelly lå på ryggen i sengen, strampede med benene og var helt kulret af grin. Langsomt genvandt han fatningen.

»Cuchulllain, min kære veninde, Cuchulllain er Hunden af Ulster. Helten, som kæmpede ved Ulsters Furt mod dronning Maeve og 4/5 af Irland. Den tapreste af den »Røde Kvists« krigere. Jeg ved ikke, hvem Hunden sendte til Paris, men de kender i hvert fald deres keltiske historie udemærket. Respekt for det! Så, min kære, hvad mon der venter os? Indtil nu har du ikke røbet noget for mig, hvornår angriber vi dem? Nu er det snart på tide, at du springer ud i det.«

Phil tog en dyb indånding. Han havde ret. Der var kun to dage til Eddies dødsdag.

»Tim«, sagde hun, »har du nogensinde hørt om »Bilderberg Gruppen«?

»Nej, hvad laver de? Forsikringsforretninger?«

Hun rystede på hovedet og satte ham ind i sagen. Siden Hunden havde foreslået hende planen, og havde givet hende frie hænder til at gennemføre den, rekruttere egnede aktivister og selv at vælge angrebsmålene, havde hun studeret alle mulige aviser, især finansbladene. Denne aktion skulle være meget opsigtsvækkende, skulle ryste establishment og skulle overbevise den chauvinistiske gammelmandsgarde i bevægelsen, om at hun som kvinde var ligeså kompetent som mændene. For en måned siden var hun så stødt på et ideelt angrebsmål: Bilderberg Gruppen.

Gruppen blev grundlagt i 1952 på initiativ af den nu afdøde obskure polske statskundskabsmand Dr. Joseph Retinger og Prins Bernhard af Holland, og den blev mødt med stor interesse af den forhenværende CIA-direktør Walter Bedell Smith.

Siden den beskedne start for mere end 30 år siden havde gruppen i al hemmelighed udviklet sig til den mægtigste lobby i verden. År efter år diskuterer indflydelsesrige mænd og et par kvinder i tre dage bag lukkede døre for at fastlægge, hvilken politik, verdens »demokratiske« nationer skal praktisere.

Det kan lade sig gøre, fordi Bilderberg-gruppen består af industrinationernes førende eliter: bankiers, industrichefer, regeringsledere, diplomater og de grå eminencer fra de multinationale koncerners chefetager.

Fra Storbritannien havde Heath, Wilson, Callaghan, Thatcher og sågar Enoch Powell deltaget i Bilderberg-gruppens møder for at få gode råd. USA havde sendt folk som Gerald Ford, Henry Kissinger, Walter Mondale og Cyrus Vance.

Den tidligere tyske forbundspræsident Walter Scheel overtog ved Bilderberg-konferencen i 1980 i Aachen formandskabet efter Lord Home. Giscard d’Estaing, Frankrig lod - ligesom de forskellige Rockefellers - aldrig en chance gå fra sig til at deltage i gruppens møder. Dette års konference skal finde sted i England. Om to dage.

»Det er en heavy ting i dette samfund - du kan slet ikke komme til at ramme uskyldige«, smilede Kelly.

»Storartet angrebsmål, min kære, men hvordan i al helvede kommer man i nærheden af det? Vi er kun to, og sikkerhedsforanstaltningerne vil være utrolige. Og hvor helvede ligger egentlig Ditchley Park?«

»I Oxfordshire, 60 mil herfra. Det er et af deres hovedkvarterer. Blev købt i 1953 af Wills Tobacco og for at spare i skat blev stedet i 1958 lejet ud til Bilderberg som almennyttig velfærdsorganisation. Det andet hovedkvarter ligger i Manhattan. 39, East 51 street, for at være helt nøjagtig, og ja, vi har ikke fire kilo sprængstof, og ja - vi vil være op imod et gigantisk sikkerhedsapparat En af de ansvarlige er Sir David Palliser, chef for det diplomatiske korps. Det vil vrimle med efterretningsagenter fra MI5 og MI6, for slet ikke at tale om det lokale strisserkorps. Men hva’ fanden. De har ingen anelse om, hvad BZ er.«

Kelly’s udtryksløse blik viste, at han havde heller ingen anelse. Phil satte sig ned for at holde et foredrag for ham. Under læretiden i Italien sidste år havde Phil lært David Schram at kende, en amerikaner med en omtumlet fortid. Han var tidligere aktiv hippie, men hans desillusion havde ført ham til Scientology. Denne fase havde nu kun været kortvarig, da han hurtig blev træt af at være en epigon for den autoritære L. Ron Hubbard.

Men før han blev ekskluderet med betegnelsen »hæmmet« , havde han for en tid arbejdet ved det engelske hovedsæde, herregården Saint Hill ved Grindstead.

Der havde han stiftet bekendtskab med BZ’s eksistens, og havde fået fat i en kopi af den kemiske formel. Og hvad der var endnu bedre, set ud fra Phils synspunkt, var at hun en aften i Rom havde fået denne kopi af ham.

Han var kommet til Rom under dække af en af disse ubetydelige engelske anarkosekter og havde trængt sig ind på den amerikanske pige. Alt han havde gjort for at lokke hende med i sengen, havde været forgæves, men i forfølgelsen af sine amourøse hensigter og for at gøre indtryk, havde han med megen hemmelighedskræmmeri overrakt hende BZ-formlen, som en gave fra en revolutionær kammerat til en anden. Hun tog imod den. En dag kunne formlen jo blive nyttig.

BZ, eller quinuclidinylbenzilat, for at bruge den officielle betegnelse, er som Phil fortalte Kelly, uden lugt, farve eller smag og derudover hundrede gange så effektiv som LSD. 35 gram af det er nok til, at sende 200.000 mennesker på et 4-dages trip, at sætte yderligere 50.000 ud af spillet og muligvis dræbe 1.000 mennesker.

Den amerikanske regering, der udviklede BZ som del af deres bevidsthedskontrolprogrammer MK Ultra og Bluebird, har lagret 50 tons af stoffet, nok til at lamme hver eneste af jordens indbyggere 10 gange, eller til at dræbe hele den amerikanske befolkning fire gange. Det er simpelthen et skrækindjagende stof. Det er så stærkt, at man ikke engang må røre ved det, da det kan absorberes gennem huden. Folkene fra Scientology var takket være »Freedom of information act« stødt på dokumenter, der også indeholdt navnet på det laboratorium i Californien, hvor stoffet blev fremstillet.

En enkelt telefonsamtale fra en påstået doktor Young og fyrre cent i porto havde været tilstrækkeligt til at få fat i en prøve samt formlen på stoffet. De kemikalier, der var nødvendige til fremstillingen kunne købes i enhver hobbyforretning. Der krævedes hverken et særligt apparatur eller fagkundskab for at fremstille dette stof.

Scientologerne var imidlertid ikke begyndt på at fremstille det, men havde i stedet for benyttet sig af informationerne herom til at kritisere de amerikanske bevidsthedskontrolprogrammer, og derefter havde de ladet sagen hvile. For Schram havde det været en nem sag at få fotokopieret formlen.

Hverken Phil Clarke eller Tim Kelly vidste noget som helst om »Titanerne«, som forfulgte L. Ron Hubbard, og de var også fuldstændig ligeglade med det. De var derimod helt klar over de kollossale anvendelsesmuligheder for dette BZ.

Bilderberg-gruppen var et kryptokrati, en hemmelig regeringselite. Et par ord og oliepriserne steg og hele stater blev drevet ud over fallittens rand, hungersnøden herskede i mange tredje verdens lande. Ufattelige summer af penge og ressourcer blev brugt til forberedelsen af nuklear tilintetgørelse. Phil og Tim var helt klar over, at disse folk var på et megalomanisk magttrip. Måske ville BZ hjælpe nogle af dem til at nå afgrunden...

Læs fortsættelsen

Nye læsere kan starte her:

Redaktion: