Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
18. marts 2002 - 15:33

Dæmonisering

Hvilken betuttelse at følge dækningen af Tvind-sagen og ”tilfangetagelsen” af den farlige mand. Den journalistiske sprog- og billedbrug fortjente en længere analyse som eksempel på følelsesladet journalistik:

Hvordan så han så ud? Råbte en ophedet studievært tværs over Atlanten, mens alle de faste USA-reportere havde forladt Enron, Palæstina, Bush, Kina og var rejst til Florida for at fortælle. Og der blev tegnet og fortalt, mens selve anklageskriftet blev henvist til fodnoterne. Mandens tre kvinder (fik I den?) var ikke bare i mørke jakker og flade sko – de var også uden sminke(!).

”Tvind-organisationen har svindlet sig til penge fra staten i årevis”. Det er den udtalelse jeg oftest hører, når talen falder på Tvind. Folk bliver forbavsede, når jeg siger, at de ikke har ”svindlet” sig til andet end deres lønninger. Tvind-lærerne har brugt meget store dele af deres retmæssige lønninger i årevis til at putte pengene i en fælles pulje. Det er blevet til mange puljer og fonde i årenes løb, og enhver, der har været i nærheden af Tvind ved, at der bliver arbejdet meget hårdt og længe for disse lønninger. En del tidligere lærere mener: alt for hårdt.

På et tidspunkt blev der lavet en fond til fremme af ulands- og miljøprojekter. Nøjagtig som man gør i erhvervslivet. Det kan man diskutere det betimelige i, det er denne fond, som sagen nu står om: har Tvind brugt pengene på ting, som ikke opfylder fondens formål? Eller har de ikke? Hvis de har det, så skylder de et tocifret millionbeløb i skat.

Nu må man huske, at hele samvirket består i den fikse ide, at de har fælles tid, fælles arbejde og fælles økonomi.

Personlig ville jeg næppe have tilsluttet mig så skrap en fælles-beslutning, men det er der altså flere hundrede mennesker, der har gjort i årevis. En del har fortrudt og føler sig misbrugt af noget, som de her, 20 år senere, finder udemokratisk. Det kan nok være, det er det, men de var der jo af egen fri vilje – og de er i deres egen gode ret til at kritisere.

Det der for tiden har optaget pressen er ikke den løbende skattesag, men den ”forsvundne” leder, Amdi Petersen, som for 22 år siden fik den ide, at han ville forsvinde fra offentlighedens søgelys. Det gør man ikke ustraffet hertillands, hvor alle i landsbyen helst vil kigge hinanden i kortene hele tiden. Det var en fornærmelse mod den danske verdenspresse. Til sammenligning kan man bruge de to Knold-og-Tot-figurer, Trads og Thorsen, som havde en meget overbærende presse, fordi de hele tiden stillede op. Deres snyderier var i milliard-klassen, men ingen havde vel syntes, at det var rimeligt, at de blev kastet i lænker, før de var dømt.

Personlig har jeg ingen aktier i Tvind – jeg har aldrig mødt Amdi Petersen, men medlemmer af min familie afprøvede i begyndelsen af 1970´erne deres skole-eksperimenter. Den ene stod af bussen, da han var træt af brune bønner og savnede sin kæreste, den anden blev smidt ud for at opføre sig vanartet.

Den pædagogiske linje har forandret sig meget fra dengang, men bygger stadig på de samme ideer om praktiske erfaringer, oplevelser og boglig indlæring. Gode ideer, tror jeg, men jeg er ikke specialist på området.

Min egen viden stammer mest fra 2-3 års erfaringer sidst i 1990´erne, hvor folketinget med særloven ville stoppe skolerne. Det var et klart grundlovsbrud, som nogle få forstandige medlemmer af folketinget gjorde opmærksom på, men pressen var også dengang meget hetzende. Jeg blev spurgt, om jeg ville gå ind i et tilsynsråd, der skulle erstatte det offentlige tilsyn nu, hvor det forsvandt sammen med tilskuddene. Det gjorde jeg sammen med fire andre personer, som også mente, der blev begået lovbrud. En enstemmig højesteretsdom gav os senere ret!

Men hvis nogen tror, det var let for Tvind at finde fem personer, som ville og turde, så tager de fejl. Omkring fyrre personer var blevet spurgt før os.

I de år blev jeg vidne til en utrolig indsats fra skolerne for at overleve uden de tilskud, som de rettelig burde have haft – og som de skulle have haft udbetalt efter højesteretsdommen. Men i stedet for den retmæssige udbetaling, begyndte regeringen at praktisere særloven administrativt. Et klart magtmisbrug, som stadig finder sted.

Jeg kan jo ikke på nuværende tidspunkt ane, om Tvind også får medhold denne gang, kun sige, at når den pæne politimester i Holstebro påstår, at han ikke er ude på et korstog, så tror jeg ham ikke over en dørtærskel. Tvind er et hadeobjekt for den danske (nyliberale) offentlighed, som åbenbart ikke tåler, at nogen gør tingene på en anden måde. Dyre lejligheder og et skib i millionærklassen er med til at irritere, skønt disse opholdssteder ikke ejes af nogen privatpersoner.

Så vidt jeg kan se, har Tvind i offentlighedens opfattelse begået flere forskellige forbrydelser: 1.Hovedpersonen valgte at forsvinde fra mediebilledet 2. kvinderne omkring ham er usminkede 3. det hele er blevet for stort for den danske smag 4. de klarer sig også, når staten prøver at skære livsnerven (økonomien) over 5. de ejer skibe, jord og bygninger, som er for prangende, og 6. de gør det, fordi de har puttet de fleste af deres lønninger i en fælles kasse igennem 30 år.

Hovedpersonen er blevet til en dæmonisk størrelse, som under stort hurlumhej blev hevet ud af mørket – iført orangefarvet tøj og lænker, og med tre ”fladskoede” og ”usminkede” kvinder som tilhørere. Billedet af dæmonen var fuldendt.

Hertil blev der repeteret nogle gamle historier om hans mange kvinder og verdensrevolution. Folk har vist glemt, hvor mange kvinder (og mænd) der gik på omgang i 60´erne og 70´erne. Og at ”revolution” var et almindeligt modebegreb, som de mest trendy butikker og diskoteker bar i deres banner. Jeg selv var (er) også revolutionær, men de rigtige revolutionære var dog folk som Karen Jespersen og Ralf Pittelkow.

Tør man minde om, at den egentlige anklage i sagen mod Petersen og de andre syv er en skattesag omkring nogle fondsmillioner – så få, at det åbenbart er svært for anklagemyndigheden i Enrons hjemland at fatte, det kan være en forbrydelse.

(Fra Ekstra Bladet d. 5.3.)

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce