Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
18. marts 2002 - 20:58

Mærsk ser stort på grundlæggende rettigheder

A.P. Møller står for mange som en magtfuld og agtværdig erhvervsleder, med aktiviteter kloden over. De fleste har vel også en formodning om, at der er rimelige forhold for de ansatte i aktiviteterne fra Valparaiso til Singapore.

Det sker dog, at det officielle billede ikke holder i virkeligheden. I Malaysia ligger virksomheden Mærsk Medical. Det er en søstervirksomhed til en virksomhed i Hårlev af samme navn. I Hårlev er de ansatte dækket af

overenskomsten mellem bl.a. KAD og SID og arbejdsgiverorganisationen Dansk

Industri. Overenskomsten fastlægger de rettigheder og betingelser, der er mellem ledelse og ansatte f.eks. løn, feriefridage, arbejdstid, løn under sygdom, retten til at være medlem af en fagforening og retten til at vælge tillidsrepræsentant. Alt sammen rettigheder, som de fleste danskere mener er en selvfølge.

I Malaysia har de 800 ansatte i næsten fire år prøvet at få deres fagforening anerkendt, men uden held. Mærsk-ledelsen vil ikke anerkende deres

fagforening og vil ikke lave en overenskomst for de ansatte. Det er der ellers god brug for i et land, hvor det ikke er ufarligt at være aktiv i en

fagforening.

Jeg besøgte i sommeren 2001 Malaysia, hvor jeg talte med en række menneskerettighedsaktivister og fagforeningsfolk, og jeg blev mildest talt chokeret over forholdene i Malaysia, der er et af Asiens rige lande.

Tian Chua er en anerkendt fagforeningsaktivist i Malaysia. I øjeblikket sidder han i Kamunting Fangelejren i det nordlige Malaysia. Her har han den 10. april siddet i et år uden at have haft mulighed for at komme for en dommer. Han er nemlig indespærret efter Malaysias frygtede ISA-lov (Internal Security Act), som giver regeringen mulighed for at indespærre modstandere uden retssag. Loven er en arv fra kolonitiden før 1954, hvor den blev brugt overfor partisaner, der med væbnede midler forsøgte at få magten i landet.

I dag bruges loven overfor bl.a. politiske modstandere og aktive i fagforeningerne.

I december sidste år fjernede ledelsen i Mærsk Medical en bonus på en ekstra månedsløn (ca. 650 kr.) uden at forhandle det med medarbejderne. Det

medførte en strejke. Medarbejderne blev en efter en kaldt til samtale hos den danske leder Peter Ring, hvor de blev spurgt, hvad deres rolle havde

været i arbejdsnedlæggelsen. Herefter blev fire af de mest aktive fyret uden varsel eller forhandling.

Et meget stort flertal af de ansatte ønsker at lade sig repræsentere af fagforeningen for gummiindustrien i Malaysia, men Mærsk Medical afviser at forhandle med deres fagforening.

Mærsk Medicals koncernchef i Danmark, Ole Weiling, indrømmede dette overfor pressen i søndags, men vil tilsyneladende ikke gøre noget ved det. Ansatte på den danske afdeling af virksomheden har krævet, at deres kolleger

i Malaysia får de samme rettigheder, som de har, men hidtil uden held.

Arbejderbevægelsens Internationale Forum i Roskilde har klaget over, at Mærsk med deres kyniske holdning overfor de malaysiske arbejdere overtræder OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber. Heri står, at

virksomhederne skal respektere arbejdstageres ret til at lade sig repræsentere af fagforeninger og iværksætte konstruktive forhandlinger med

henblik på at nå frem til aftaler om arbejdsforhold.

Det er flovt, at store danske koncerner, hvis ledere nyder mange privilegier og stor offentlig anseelse, og endda har modtaget nogle af landets fineste ordner, ikke sikrer, at de elementære menneskerettigheder overholdes i deres

filialer rundt i verden.

Det kan A.P. Møller ikke være bekendt.

Silkeborg 10. marts 2002

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce