Kvinder under tågesløret

LÆSERVEJLEDNING:

Hvis du får kuldegysninger og opkastningsfornemmelse af ord som "The Matrix" eller "feminisme", frarådes du at læse videre. Skulle du beslutte dig for alligevel at fortsætte, er det helt på eget ansvar. I tilfælde af ubehag: LET RØVEN og vær med til at forandre verden!

Det lille land ligger indhyllet i smog og andre uforklarlige mørke skyer. Det er fugtigt og klamt, og det eneste, man kan høre, er lyden af en stor maskine, der ivrigt knokler rundt.

Et efter ét trækker den nye regeringsmaskine de intravenøse slanger ud på de mange, som har ligget i dvale alt for længe nu. De farvede, de svage og de små, samt alle de andre, maskinen ikke anerkender, bliver skyllet direkte ud i intetheden. De heldige, som slipper væk, vågner op og indser, at verden ikke er som de troede den var, at de har levet i en falsk virkelighed - i The Matrix. Selv nogle af dem, der indædt har kæmpet for "deres" parti og dets politik, kaster nu slim op på åben gade og åbner øjnene for første gang i deres liv.

Hvis nu virkeligheden var som på film, så er det næste, der sker, at helten – "the chosen one" – redder menneskeheden fra den onde fjende, men der er ingen Neo, der er ingen Robocop, der er ingen Superman. Derfor må vi selv gribe til våben - i overført betydning selvfølgelig (jeg skulle jo nødigt anklages for at være terrorist) – og tage kampen mod de mørke magter op.

Det udefinerbare, her defineret som "The Matrix", har lagt et brunligt slør over meget gennem tiderne. En af de ting, som selv meget af venstrefløjen lærte at tro på, var, at der eksisterede ligestilling mellem kønnene i Danmark. Men det må være slut med tågesløret nu.

På lønområdet vågnede HK op og sagde stop, da beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) proklamerede, at han ville bremse den nye stramning af ligelønsloven. HK vågnede ikke blot op, de skred også til aktion – nu slæber de staten og DA i retten. Man kan håbe på, at der er flere, der følger trop – og skrider til aktiv handling. For kaster man et blik ud over det lille land, så er der stærkt brug for flere, der prøver på at rette op på ulighed mellem kønnene. Men nu drejer det sig jo ikke kun om økonomi.

Ser man på helbredssituationen på arbejdsmarkedet, så opstår der endnu en kønsbestemt ulighed. Ifølge tal fra Arbejdsmiljøinstituttet må dobbelt så mange kvinder som mænd hvert år forlade arbejdsmarkedet i utide på grund af dårligt helbred forårsaget af dårligt arbejdsmiljø. Det skyldes ikke kvinderne, men de facts at den type problemer, mænd bliver udsat for i deres arbejdsmiljø, er blevet bekæmpet i langt flere år end de problemer, kvinder oplever.

Men også udenfor arbejdsmarkedet er en person i besiddelse af et adamsæble åbenbart stadigvæk mere værd end en uden. Der er desværre masser af eksempler at tage af, men for bare at nævne et par:

- For få år siden blev spiseforstyrrelser anerkendt som en sygdom. I dag befinder en fjerdedel af pigerne i alderen 14 til 24 år sig i risikogruppen for at udvikle en alvorlig spiseforstyrrelse – dermed kan det betegnes som en af Danmarks største folkesygdomme blandt kvinder. Alligevel definerer staten den ikke som en "alvorlig" sygdom, og derfor er behandlingsmulighederne frygteligt få i forhold til antallet af kvinder, der har akut brug for behandling.

Nu må det være slut med at lukke øjnene i overfor problemet. Til at starte med kunne vi prøve at tvinge medierne til at sætte fokus på undervægtsproblemerne i stedet for altid kun at tale om overvægtsproblemerne.

- Hvis regeringen gennemtvinger den varslede skrotning af de facto-begrebet, vil det ramme de i forvejen svagest stillede flygtninge – der iblandt kvinderne, for selv om begrebet ikke har været anvendt særligt meget i praksis, så er det unikt, fordi der er ikke andet, der "gør det lovligt" at søge asyl, fordi man er forfulgt alene på grund af sit køn.

- Og for at blive ved udlændingesagen, så er den svenske regering efter æresdrabet på Fadime Sahindal trådt frem og har sagt, hvad der også må siges at gælde for Danmark – at integrationen har slået fejl – specielt m.h.t. de udenlandske familier, hvor kvindeundertrykkelse er en del af traditionerne. Det har vi vidst længe i Danmark. Se bare på statistikkerne for kvinde- og voldscentrene – de har i lang tid været overbelagt med kvinder af anden etnisk herkomst. Lader vi regeringen aflive de facto-begrebet, vil det i praksis betyde, at kvinder som Fadime ikke ville kunne få asyl.

Nu må vi på venstrefløjen snart til at tage aktiv stilling til integration. Hvis vi virkelig ønsker, at integrationen skal lykkes, så må vi også forholde os mere kritisk til, hvad der foregår omkring os og ikke være bange for at tage afstand fra blandt andet de traditioner, der tvinger kvinderne til at stå under manden. I det hele taget er det ikke længere nok blot at pege fingre, der er brug for andet og meget mere end mudderkastning og snak. Men det er ikke kun politikerne, der skal sørge for det. Der mangler også aktiv stillingsstagen ude på arbejdsmarkedet og især på uddannelsesstederne. Et godt eksempel er ude på RUC, hvor jeg selv studerer. Er man ikke til druk og sex, er det svært at finde en plads i den sociale sfære i introduktionsperioden. Ønsker vi at skabe plads til den mangfoldighed, vores samfund består af, må vi også være villige til at gå på kompromis med vores egne traditioner. På uddannelserne kunne vi i det mindste sørge for, at introduktionsperioden består af et program, hvor alle uanset køn, race og religion kan føle sig velkomne.

Er du vågnet op? Eller nægter du at anerkende, at der i den virkelige virkelighed stadigvæk er brug for feminister? Godt, så lad mig fortsætte...

- Et andet område, hvor der stadigvæk foregår diskriminering af kvinder, er ved omtale af kvinder. Hvis for eksempel der er en overvægt af kvinder på et studie eller en arbejdsplads, bliver det oftest omtalt med et negativt ord som "dominans" eller "hønsegård", mens hvis overvægten består af mænd, benyttes ofte mere positivt ladede eller neutrale ord som "mandeloge" (som for eksempel i Universitetsavisen fra Københavns Universitet den 24.01.01). Betegnelserne er ligesom alle andre ord med til at præge vores syn på kønnene.

Vi kan være med til at ændre synet på kvinder til noget positivt ved at ændre på vores eget ordbrug, eller ved for eksempel at skrive kvinderne ind i den historie, vi er i gang med at skrive nu. Vi kan for eksempel insistere på at spørge flere kvindelige eksperter til råds, når en ekspert skal spørges.

- For at bevæge os hen i den politiske sfære igen... Op til valget bragte Søndagsavisen en kort artikel på forsiden, der blev fulgt op ad en længere inde i avisen. Der stod, at nedgangen af kvinder indenfor kommunalpolitik var katastrofal, fordi der manglede nogle til at varetage spørgsmål vedrørende institutionspladser og barsel. Den udtalelse taler vist for sig selv!

- Med hensyn til omtale af kvinder. Da Lene Espersen besluttede sig for at vende tilbage til politik efter en kortere barselsperiode, var der ramaskrig i medierne, for hvordan kunne en moder forlade sit barn til fordel for karrieren? Det spørgsmål har man aldrig stillet en mand, jeg spørger nu – hvorfor?

Til slut vil jeg lige vende tilbage til den nye regering. Ikke nok med at stramningen af ligestillingsloven (som nævnt tidligere) blev skrottet, så er det også blevet besluttet at lukke Videnscenter for Ligestilling. Men som I kan læse af denne klumme er sådan et center jo heller ikke nødvendigt mere – vi ved jo alle, at der reelt set ikke eksisterer ligestilling i Danmark, så hvad skal vi med et bundt eksperter på området?!

Derfor eksisterer der stadigvæk feminister! Men det er ikke ensbetydende med, at I mænd ikke skal gøre noget for ligestillingssagen. I må også tage kampen op, hvor end I befinder jer. Hvis vi ønsker ligeværdighed uanset køn, kræver det begge køns indsats, så ... LET RØVEN.