De røde sko

Det første ord der faldt mig ind efter at have vendt sidste side i "De røde sko" var "kompetent". Den her bog er kompetent! Her er nogle kvinder, der hver især ved, hvad de snakker om, og som forstår at udmelde det på en forståelig og lærerig måde. Ikke noget med små lyserøde indlæg i pocket-undskyld-jeg-er-her-format. Her er en faglitterær tekstbog, passende og seriøst illustreret, der ligger ligeså tungt i hånden som senere i sindet.

"De røde sko" er en antologi med bidrag fra 30, hovedsageligt universitetsuddannede kvinder i 20’erne og 30’erne. Redaktøren Leonora Christine Skov har modigt turdet give bidrags-yderne den spalteplads, de har haft brug for, og emnerne spænder vidunderligt bredt – fra ”kønsdifferentieret markedsføring” til ”Om køn og kærlighed i moderne arabisk poesi”.

Det vil være for omfattende at komme nærmere ind på alle bidragene, hvad de ellers hver især i høj grad har fortjent, så jeg har valgt at fremhæve Sherin Khankan: ”Sløret frihed”, Mette Buchardt: ”De andres kamp”, Nathalie Khankan: ”Ser I mig, som han beskriver mig?” og Angela Brink: ”Sikkerhedspolitik i hjertekulen”.

Sherin Khankan, der er blandt andet er forkvinde for ”Kritiske muslimer”, redegør i sit bidrag for sine teorier om islam som ”kritisk frigørende redskab”, og det er absolut et af de mest spændende indlæg om kvinder og islam, jeg længe har læst. Med fare for at lyde som en af de på venstrefløjen så uglesete kulturrelativister (eller måske ligefrem religiøs, uha!), er det en forfriskende oplevelse at læse om Khankans syn på kvindens mulige stilling indenfor islam.

Er man heteroseksuel feminist, er der fortjente øretæver at hente i Mette Buchardts indlæg.

Det var med røde ører, at jeg genkendte mig selv og mine, dengang, medorganiserede i flere af eksemplerne. Indlægget er tungt teoretisk og kræver, at man toptuner hjernecellerne og støver fremmedordbogen af, men det er skarpt og velskrevet og bør være obligatorisk læsning for alle, der interesserer sig for køn og seksualitet.

Nathalie Khankan, der er cand.mag. i arabisk litteratur, analyserer kvinden i den arabiske kærlighedsdigtning, og her må jeg indskyde, at dette for nogen muligvis vil synes som et lidt pudsigt indslag, men det er simpelthen elementært spændende og fantastisk i al sin enkelhed.

Nathalie Khankan er et godt eksempel på bogens spændvidde og på Leonora Christine Skovs modige prioriteringer.

Sidst, men ikke mindst, bør nævnes Angela Brinks bidrag. Her er et af de bidrag, der sammen med blandt andet ovenstående skribenter vægter at rette kritikken indad mod kvinderne selv, i stedet for udad mod mændene/patriarkatet/systemet. Uanset om man er enig med Angela Brink eller ej, er denne kritik en vigtig og uundværlig del af den feministiske debat. Begge dele af debatten tilgodeses i bogen, og vægtningen af den er fornuftig.

Skulle jeg nævne en enkelt sten i de røde sko, må det blive Lone Overgaard Thiers’ ”Kære Carla Mirabelle – Om prostitution og lukkede øjne”. Indlægget er formuleret som et brev til datteren Carla Mirabelle med en skriveform og et indhold, der i mine øjne nærmer sig det dybt patetiske, og da det er det eneste indlæg om prostitution, vil jeg mene, at dette emne får sig en utilstrækkelig og ukvalificeret behandling i denne bog.

Men – man kan ikke få det hele, og det ændrer ikke på, at "De røde sko" står tilbage som en fantastisk og kompetent bog, som jeg vil ikke tøve med at udnævne til en af de vigtigste debatbøger, der er udkommet om køn, feminisme og seksualitet i mange år. Dette kan i øvrigt bekræftes ved de enten middelmådige eller ligefrem manglende anmeldelser af bogen, hvilket blot understreger, hvor vigtig den er!

Bogen kan inden for kort tid købes gennem Modkraft minimarked.

Den 30. april bliver der afholdt debatmøde om bogen på Hovedbiblioteket, Krystalgade i København. Gratis billetter kan afhentes på biblioteket.

"De røde sko – Feminisme nu", 412 sider, 248 kr. Red. af Leonora Christina Skov. Udgivet på forlaget Tiderne Skifter 2002.