Annonce

ModKulturRefleksioner i den levende kultur
25. juni 2007 - 11:03

»Det er ikke for alle«

De første reaktioner på Sicko kommer fra dette års Cannes Festival i maj måned, hvor filmen blev fremvist. Her modtog skaberen, Michael Moore, et kvarters stående ovationer i den store biograf. Selv er han da også vældig tilfreds med filmen. Han burde også kunne håndværket efterhånden, for opskriften på Sicko er vanlig Michael Moore. Men emnet er nyt.

Moore – as we know him
Opskriften på »en rigtig Michael Moore« er i Sicko – som i hans tidligere succeser – at fremdrage sager, der giver hans emne et menneskeligt ansigt, blande emnet med lige dele absurd humor og tekniske virkemidler i form af klip, musik, speak osv. Slutteligt serveres det hele i en bradepande iblandet store humpler af lutter forargelse.

JPEG - 167.1 kb
Den amerikanske filmmager Michael Moore, langer igen ud efter systemet. Denne gang handler det om det syge amerikanske sundhedssystem. Foto: wikipedia.org

Det er relativt simpelt. Det svinger mellem tårer og latter. Og frem for alt, så har det vist sig at afstedkomme ny lovgivning, opposition, bevidsthed og en tsunami af kritik hver gang, Moore har lavet en ny film.

I Sicko er det indhold bygget op omkring 12 personer. 12 mennesker, der hver især har haft oplevelser med det amerikanske sundhedssystem. Og ingen happy ends og riden afsted mod solnedgangen her.

Bl.a. kan en mand uden sygeforsikring, der har mistet det yderste af to fingre, vælge at få dem opereret på hånden igen. Men det koster 12.000 dollars for ringfingeren og 60.000 for langefingeren. Så han vælger den billigste løsning og nøjes med den ene finger.

En anden Moore-figur er en kvinde, der har mistet sin lille datter: Datteren blev afvist på det hospital, der lå tættest på og måtte på trods af barnets høje feber, køre til et andet hospital. Datteren døde efter krampeanfald.

Moore vælger, som i sine øvrige film, at tage sagerne op på det næste niveau – til lobbyisterne og lovgiverne – for at se, hvordan profitrater, networking og regler spindes sammen i et uigennemsigtigt system, hvor vinderne er de private firmaer, der varetager sygesikring. Firmaer som belønner de ansatte for at give afslag på behandling.

Skønmaleri og trusler
Sidste del af Sicko foregår såmænd i Fidel Castros Cuba. Moore medbringer her patienter, der er blevet syge efter at have deltaget i oprydningen efter terrorangrebet den 11. september 2001.

Mennesker, der uden synderlig beskyttelse fjernede murbrokker, affald og ledte efter overlevende på Ground Zero i New York. De arbejdere har ikke modtaget megen hjælp på trods af de fine skåltaler om at være nationens helte i den oppustede retoriks tid efter 9/11.

Turen til Cuba, og Sicko’s sammenligninger mellem det britiske sundhedssystem og sygesikring, har modtaget megen kritik inden filmens officielle premiere. Kritikken for sammenligning med det britiske system lyder, at Moore i sin bestræbelse på at fremstille slagsiderne i det amerikanske system, ender med at producere et ufortjent skønmaleri af det britiske.

Turen til Cuba har påkaldt sig endnu mere opmærksomhed. Allerede da det blev kendt, at filmmanden havde henlagt en del af filmen til øen, blev han truet med en retssag, fordi der kunne være tale om et brud på den embargo, som USA fortsat opretholder i et langvarigt håb om at slippe af med Fidel Castro og et-parti-stats-øens styre.

Om turen til Cuba forklarer Michael Moore bl.a., at hans idé var at sejle til Cuba med de syge arbejdere fra 9/11 for at kræve behandling af dem på Guantanamo-basen. Guantanamo-basen er nemlig ironisk nok det eneste stykke amerikanske landjord, hvor der udbydes gratis lægebehandling.

Men hverken filmhold eller syge arbejdere blev modtaget som gæster på basen. Så i stedet beslutter de at forsøge sig med det cubanske sundhedssystem, der er yderst veludviklet. Især Cubas dårlige økonomiske situation taget i betragtning.

Cubas sundhedssystem fremhæves som en syrlig pointe til det USA, hvis ledelse betragter sig selv som »land of the free«, Guds eget land og som landet, hvor alle kan komme til tops.
Hvis man tror, at Cuba er et u-land, hvad fanden er USA så med det sundhedssystem, synes Michael Moore at råbe.

Sygesikring som valgtema
Blandt især de demokratiske præsidentkandidater ser sygesikring ud til at blive et hovedtema. De to ledende kandidater for det demokratiske parti, Hillary Clinton og Barack Obama, har begge erklæret, at de vil fremsætte forslag til vidtgående reformer af sundhedsområdet.

Problemerne med den amerikanske sygesikring er, at mange er underforsikrede eller slet ikke forsikrede. Det betyder ringe eller ingen hjælp ved ulykker eller sygdom for den fattigste del af befolkningen.

»Kvaliteten er glimrende – for dem, der har råd til det (...) I dag er der 50 millioner amerikanere, der ikke har sygeforsikring«, lyder opsummeringen af det amerikanske sundhedssystem fra Michael Moore.

Og det er pointen i Sicko. At det syge sygesikringssystem slår ihjel. At 18.000 mennesker dør om året i USA, fordi de ikke er forsikrede, ifølge Michael Moore.

JPEG - 169.9 kb
Ifølge Michael Moore dør 18.000 amerikanere hvert år på grund af manglende sygeforsikring. Foto: www.michaelmoore.com/sicko

Michael Moores film er tydeligt anlagt som et storladent holdningspåvirkende slag i bolledejen i et emne, som ofte har været omdiskuteret, men sjældent forandret udover det kosmetiske.
Michael Moore er tidligere blevet kritiseret for at være destruktiv i den forstand, at han påpeger problemer, men aldrig fremlægger løsningsforslag. Det har han så valgt at gøre denne gang. Forslagene lyder således:

1. Alle amerikanere må nyde fuld, uafbrudt sundhedspleje hele livet.
2. Private, profitorienterede sygesikringsfirmaer må afvikles.
3. Profitter for medicinalvirksomheder må reguleres nøje som et offentligt gode.

Sicko er allerede lækket på internettet. Michael Moore kan dårligt tillade sig at rase over det. Han har nemlig tidligere udtalt sig positivt om fildeling og udveksling af kunstværker. Hvis man ikke er til ulovlige downloads, så har Sicko premiere i hele verden den 29. juni.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce