Annonce

ModKulturRefleksioner i den levende kultur
24. oktober 2007 - 22:12

Tag lidt luft, kom til fornuft

Der er en lind strøm af dårlige, kedelige og skrækkelige nyheder, som man mere eller mindre bliver immun overfor. Natasjas nyligt udgivne cd, I Danmark er jeg født, er hverken en kedelig, skrækkelig eller dårlig nyhed. Det er intet mindre end et lækkert vedkommende gang i den reggae, dancehall og pop album med skøre, skønne og alvorlige temaer på tapetet.

På en motorvej fra Jylland sidder jeg med familien i en bil. Jeg er den ultimative dårlige passager, bliver formentlig aldrig bilist. Og radioen, der sammen med kaffen tjener til formål, at holde chaufføren vågen. Radioen skal ikke være skruet alt for højt op, for så mister undertegnede orienteringen med trafikken, om end jeg ikke sidder bag rattet.

Vi sidder lidt og taler om lørdagens G13-begivenheder, bladrer i en af de grimme formiddagsaviser, da forsiderne (udover Modkrafts mobil-tjeneste) er det tætteste vi kommer på G13 aktionen. En markering af frustrationer og et krav om et nyt ungdomshus. En aktion der veg for den jyske familie. Godt der var så mange andre der ikke skulle til Jylland.


Tilbage til Natasja. For mens vi sidder der med 110 km/t. Gulp! Rækker min arm ud efter volumenknappen på bilradioen. Det er selvfølgelig Gi’ mig Danmark tilbage der vælter ud af radioen og fylder bilen. Nu med en volumen, der næsten overgår min ægtefælles dødsmetallydinfernotærskel.

Albummet er spækket med masser af ordspil og udsagn. »Så gir de ungdomshuset væk / til en fanatisk sæk / med et kors i røven / hvor er det frækt« – »Vi vil ha Ungeren igen« Sidstnævnte råber den 4-årige søn med på. Han kender den nemlig fra torsdagsdemoerne.

Fi er min
»Gå nu væk med dig selv og din pik / Fi er min og du får den ik’ (...) Ingen passer på sig selv / for AIDS rammer jo rimelig sjældent / men sygdom tror sgu da ik’ på held / så brug kondom sir’ jeg / ligeså meget til mig selv.« Jeg troede måske nok lidt, at emnet var gået af mode. Nej! Natasja tager det op, som mange andre før hende. En skøn musikalsk udgave af fløjtet nogle af os måske husker fra 80’erne. Og så er der budskabet, som fremgår af titlen: du bestemmer selv over din krop.

Natasja Saad (1974-2007) døde 24. juni i en trafikulykke på Jamaica. Cd’en I Danmark er jeg født er udsendt posthumt. Læs nekrologen Hun var en af vor egne af Rasmus Poulsen.

Til slut lader Natasjas fortolkning af Anne Linnets Smuk og dejlig fylde stue og sind. Er en kort stund tilbage på efterskolen, men også i nuet med de smukke og dejlige mennesker jeg kender.

For mange var Natasja smuk og dejlig. Hendes album favner smukke drømme og kampen for plads til alle.G13 gjorde det også. 2 eksempler af mange, lad os tro på der kommer flere.
»Arghh, kom nu for fanden!« Vi må hylde musikken, kulturen og bevægelserne der fylder vores by og forhåbentligt når godt ud i det ganske land. Alt det som sørger for, at vi ikke går i stå og lader os affinde med politik, politi og pengegriske personer sendt fra Herren ham selv.

Natasja: I Danmark er jeg født. Playground, 2007.
Video: Gi’ mig Danmark tilbage på YouTube.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce