EU-traktat: Sandsynligvis ingen folkeafstemning

Det kom ikke som nogen overraskelse, da Justitsministeriets jurister mandag den 3. december konkluderede, at det nye udkast til EU-forfatning ikke indebærer en afgivelse af dansk suverænitet – og derfor ikke kræver en folkeafstemning ud fra Grundlovens bestemmelser. Heller ikke selv om Lissabon-traktaten ligner den forfatningstraktat, der fik en kæberyster ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland i sommeren 2005, og som regeringen også havde sendt til folkeafstemning i september 2005 her i landet – men aflyste på grund af hollændernes og franskmændenes kortslutning af hele beslutningsprocessen i hele Europa.

Lissabon-traktaten kommer sandsynligvis ikke til folkeaftemning i Danmark. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har på sin hjemmeside for nylig på forhånd gjort klart, at han ikke mener at den nye Lissabon-traktat indebærer suverænitetsafgivelse i grundlovens forstand – og Folkebevægelsen mod EUs Europarlamentsmedlem, Søren Søndergaard, havde offentligt lovet at indgå væddemål om en halv gris og et ophold i Bruxelles, hvis juristerne var nået frem til et andet resultat.

Redningsaktion
Årsagen hertil er, at den nye traktat ene og alene er resultat af en redningsaktion i forhold til den strandede forfatningstraktat med ét eneste formål: at få den nye traktat vedtaget uden at at de europæiske befolkninger skal spørges til råds – med Irland som undtagelse, fordi en folkeafstemning her kræves under alle omstændigheder.

Den største ændring i forhold til forfatningstraktaten består ifølge iagttagere da også mest i, at den europæiske elite fuldstændig har lagt ambitionerne om folkelig opbakning og mandat til trakten bag sig.

Symboler ud
Regeringslederne har været meget åbne om, at deres mål har været at sikre den skibbrudne traktat en ny fremtid i unionen. Alle lande har meddelt det tyske formandskab hvilke dele af traktaten, der er særligt følsomme eller vil kunne udløse folkeafstemninger.

De kontroversielle elementer er herefter blevet skrevet ud af teksten – for den danske regering bestod dette i opstillingen af ni punkter, der kunne være i modstrid med grundlovens paragraf 20 om suverænitetsafgivelse.

Det er på denne baggrund, at det er lykkedes kansler Angela Merkel i december sidste år at få lavet et nyt kompromis, der har fået opbakning fra regeringerne i alle lande - incl. Frankrig og Holland.

Traktaten har fået et nyt navn og alle symbolerne er pillet ud - men alle EU eksperter anerkender, uanset grader af skepsis over for det europæiske unionsprojekt, at grundsubstansen er den samme som i den forliste forfatningstraktat.

Blåstempling på tirsdag
Med det juridiske notat er alt derfor nu lagt op til at statsminister Anders Fogh Rasmussen på tirsdag den 11. december kan fortælle, at der ikke bliver ikke bliver afholdt en dansk folkeafstemning om den nye reformtraktat for EU. Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre har allerede meldt ud, at de anset en afstemning som overflødig, mens Venstre og Socialdemokraterne endnu ikke – officielt – har meldt deres holdning ud, men med overvejende sandsynlighed tilslutter sig samme vurdering.

SF, Enhedslisten, Ny Alliance og Dansk Folkeparti kræver dog en folkeafstemning. Det samme gør Folkebevægelsen mod EU, Junibevægelsen og Udfordring Europa. Det sker med både juridiske og politiske argumenter.

Folkeafstemning af politiske årsager
Enhedslisten siger i en pressemeddelelse, at den danske befolkning har krav på en afstemning uanset juristeri eller ej:

– Der er ingen tvivl om, at den nye EU-traktat gør det nemmere at stemme Danmark ned og at dette fremover kan ske på flere områder. Alligevel konkluderer Justitsministeriet, at der ikke er tale om suverænitetsafgivelse. Det er muligt, den argumentation holder i byretten, men over for befolkningen holder den ikke, siger listens EU-ordfører Per Clausen.

Han mener, at regeringen og Socialdemokraterne vil forsøge af begrave folkeafstemningen inden der har været en reel debat om traktaten med en forespørgselsdebat i Folketinget fredag den 7. december.

Den EU-kritiske debatorganisation, Udfordring Europa, der har politisk fodfæste som »centrum-venstre», mener heller ikke, at det afgørende spørgsmål består i om der formelt eller uformelt afgives suverænitet til EU.

»Det er helt afgørende for EU’s demokratiske legitimitet, at befolkningen får lejlighed til at debattere EU’s udvikling og sætte dagsordenen for samarbejdets fremtid. Dette bidrager folkeafstemningerne til og derfor er de så vigtige«, skriver organisationen på sin hjemmeside.

I et debatindlæg på hjemmesiden fremhæver Lasse Karlsen fire hovedargumenter til at forkaste traktaten: For det første at reformtraktaten cementerer liberalismen som bærende princip i økonomien. For det andet at den indebærer en bevægelse hen mod en føderal statsdannelse, For det tredje fordi den forsyner EU med fælles udenrigspolitik og forsvar. Og endelig fordi det uddyber det demokratiske underskud i EU.

»Argumenterne for at undgå en folkeafstemning er pinligt tynde«, skriver Lasse Karlsen.

Folkebevægelsen truer med retsag om grundlovsbrud
Folkebevægelsen mod EU truer derimod med at indstævne regeringen for grundlovsbrud.

– En gennemlæsning af redegørelsen efterlader ikke tvivl om at denne »redegørelse« er et rent bestillingsarbejde, der tjener til at skaffe regeringen en facadelegitimation for den allerede trufne politiske beslutning om at holde den danske befolkning uden for enhver indflydelse på den reviderede udgave af EU-forfatningen, siger det tidligere medlem af EU-parlamentet Ole Krarup i en pressemeddelelse.

EU-modstanderen, der desuden er juraprofessor, argumenter med, at justitsministeriet i november 2004 mente, at forfatningstraktaten overlod området af dansk selvbestemmelse til EU, og at traktaten derfor krævede en folkeafstemning for at bliver vedtaget.

– De kunstfærdige omformuleringer af EU-forfatningen der findes i Lissabontraktaten ændrer ikke på de retlige realiteter: Lissabon-trakaten rummer på alle væsentlige punkter samme magt-overdragelse som EU-forfatningen. Der findes kun én forklaring på Justitsministeriets ændrede konklusion: Politisk diktat, siger Ole Krarup.

– Regeringens arrogante afsporing af den danske Grundlov er så skandaløs, at Folkebevægelsen øjeblikkelig vil tage initiativ at få indbragt regeringens grundlovsbrud for domstolene, hvis der ikke udskrives folkeafstemning, meddeler han.

Junibevægelsen: Uvildig undersøgelse
Også Junibevægelsen er stærkt skeptisk over for juristernes redegørelse, som den formand Hanne Dahl kalder et partsindlæg. Bevægelsen har udarbejdet et mod-indlæg, der kan downloades på organisationens hjemmeside.

Det fremhæver blandt andet, at juristernes vurdering bygger på en række løse antagelser og tvivlsomme juridiske forudsætninger. Det anklager desuden juristerne for ikke at forholde sig til at en række lande ændrer forfatninger for at give plads til Lissabon-aftalen.

Junibevægelsen kræver, at uvildig juridisk undersøgelse af Lissabontaktaten.

– Vores pointe er at Folketinget ikke bør basere en hurtig afgørelse om folkeafstemning om Lissabon-traktaten på et mangelfuldt partsindlæg fra regeringsjurister, sagde ledelsesmedlem Kjeld Albrechtsen, da Junibevægelsen fremlagde sit partsindlæg på et pressemøde onsdag den 5. december.