Gatas Parlament er en rapgruppe, der ikke kun har den frækhed at rappe på norsk, de definerer sig også som revolutionære. Gruppen består af Elling Batman Zedong, Aslak og DJ Don Martin. De var blandt de første, der rappede på norsk og udsendte i 1994 den første norsksprogede rapplade, EP’en Autobahn til Union.
Siden er det blevet til tre fuldlængde albums, en EP mere og seks singler. Gatas Parlament har flere gange besøgt Danmark og leveret nogle medlevende koncerter. For få år side skabte gruppen international furore. På sitet Killhim.nu indsamlede de penge til en dusør til den, der ville skyde George W. Bush. Den amerikanske ambassade reagerede, og sitet blev lukket ned. Senere opgav det norske politi dog sagen, da de vurderede, at det var en ironisk indsamlingskampagne.
Tyktflydende politik
De to første numre på Counter Strike er en forsmag på Gatas Parlaments kommende album. De tre øvrige numre, Snut er ut (Politiet har alltid rett), Tut og kjør og Fra 93 til evigheten, udgives kun på EP’en.
Gatas Parlament har stået sammen i 15 år, men det er de hverken blevet kedelige eller holdningsløse af. Nok er musikken på titelnummeret tilbagelænet, men straks på det andet nummer er der rå energi til lytteren. Begge numre lover godt for det kommende album.
Snut er ut er tyktflydende politik og socialistisk forargelse. Akkompagneret af violin kommer vi ud at køre med Gatas Parlament i Tut og kør. Sidste nummer, Fra 93 til evigheten, er gruppens egen historie som rap.
Counter strike.
Tee Productions / MBN. 2008.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96