Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
5. juni 2008 - 14:32

Kommentar: Grundloven sikrer ikke folkestyret

Af Per Clausen

Det er en udbredt myte, at grundloven sikrer demokratiet og folkestyret. Det gør den ikke. Demokrati og folkestyre er blevet sikret og udviklet gennem folkelige bevægelsers konstante kamp for at udvide demokratiet. Arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen har igennem årene spillet den vigtigste rolle i denne kamp. Også en række andre folkelige bevægelser har medvirket til at udvide demokratiet og kæmpet mod borgerlige kræfters forsøg på at indskrænke demokratiet.


Sådan har det været og sådan er det. Kampen mod at overlade mere og mere magt til EU er et moderne eksempel. Kampen mod den borgerlige regerings forsøg på at undergrave den offentlige velfærd gennem privatiseringer og markedsgørelse er et andet. Kampen mod forsøgene på at udgrænse og udelukke religiøse og etniske mindretal er et tredje. Kampen mod forsøgene på at reducere Danmark til et monokulturelt samfund, hvor der findes én »rigtig dansk« kultur er et fjerde eksempel.

Stemmeret til alle kostede politisk kamp
Alle disse bevægelser har udviklet politiske krav og en demokratisk kultur, som stod i direkte modstrid med den herskende borgerlige kultur.

Grundloven fra 1849’s manglende sikring af demokrati og folkestyre understreges af, at fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter og fjollede ikke kunne stemme. Over 80 procent af den voksne befolkning havde ikke stemmeret.

Det var arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen, som efter årtiers politisk kamp fik udvidet stemmeretten, så vi i dag tror, den omfatter alle. Alle – næsten alle – kvinder og mænd fik stemmeret i 1915.

Stemmeretten omfatter ikke alle og grundloven sikrer det slet ikke. Ifølge grundloven kan straffede og mennesker, der lever af understøttelse fratages stemmeretten. Mennesker, der ikke har dansk statsborgerskab har ikke stemmeret ved folketingsvalg og unge under 18 år, har det heller ikke.

Kampen for udvidelse af stemmeretten er stadig vigtig. Efter Enhedslistens opfattelse bør alle, der er fyldt 16 år og er bosat i Danmark have mulighed for at stemme.

Arbejderbevægelsen sikrede demokrati og folkestyre
Grundloven forhindrede heller ikke, at Højre beholdt magten i årtier på trods af, at de var i mindretal i folketinget. Det krævede over 50 års kamp af arbejderbevægelsen og bondebevægelsen at få parlamentarismen indført, og da kongen efter 1. verdenskrig gennem et kup forsøgte at afskaffe parlamentarismen, var det arbejderbevægelsen gennem generalstrejke, som udgjorde den afgørende kraft i at få dette kup nedkæmpet.

Styreformen i Danmark er stadig indskrænket monarkistisk og den formelle regent vælges ikke, men arver titlen.

Under 2. verdenskrig var det ikke grundloven, som sikrede, at Danmark kom på den side, der kæmpede for demokrati. Politikerne brød uden tøven grundloven, da vi havde brug for den og arresterede kommunisterne. Det var folket gennem folkestrejker, hvor en stor del af danskerne deltog aktivt og modstandsbevægelsen, som førte til bruddet med samarbejdspolitikken.

Særligt grotesk var Venstres rolle. Dette partis eneste interesse var tilsyneladende at udnytte situationen til at øge landbrugets indtjening på bekostning af arbejderne, mens borgerskabet scorede enorme gevinster på samarbejde med tyskerne. Borgerlige kredse var dybt involveret i planer om et kup, der kunne afskaffe folkestyret.

Igen var det arbejderklassen og de folkelige kræfter, som sikrede demokrati og folkestyre.

Demokrati og folkestyre undergraves af EU
Grundloven har heller ikke forhindret at stadigt større del af vores beslutningsret overlades til EU, hvor sammenblandingen mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt er total.. Kun Kommissionen kan tage initiativ til ny lovgivning. Markedets dominans og borgerlig økonomisk politik er skrevet direkte ind i EU’s »forfatning«.

EU er blot et af mange eksempler på, hvordan magten flyttes væk fra folketing og byråd. Væk fra det åbne rum og ind i lukkede rum, hvor snævre grupper af økonomiske og politiske magthavere sammen med ledende bureaukrater reelt træffer de vigtigste beslutninger.

Senest har vi set, hvordan EF-domstolen med et pennestrøg har begrænset konfliktretten til fordel for den »frie« konkurrence og markedskræfterne.

Et flertal i folketinget har reduceret vores mulighed for i Danmark at træffe beslutninger gennem folketinget og underlagt os flertalsafgørelser i EU på en lang række områder gennem Lissabon-traktaten. Der er ifølge Justitsministeriets jurister ikke tale om suverænitetsafgivelse i Grundlovens forstand.

Disse taler og forstår kun magtens sprog. Når magthaverne har brug for at luske en ny EU-traktat igennem uden folkeafstemning, leverer de de juridiske argumenter, og grundloven giver intet effektivt værn.

Juristerne fra Justitsministeriet udgør næsten hele den danske dommerstand. Det er dem, der skal sikre de danske domstoles uafhængighed af staten. Nok et større problem, end om der skulle optræde en dommer med tørklæde i de danske retssale.

Folkelige bevægelser og strejker forsvarer demokrati og folkestyre
Også i dag er det de folkelige kræfter, vi må håbe på, når demokratiet skal forsvares. Når konfliktretten skal forsvares mod EF-domstolen, er der ingen hjælp at hente hos magthaverne. Kun massive protester fra fagbevægelsen og dens medlemmer kan sikre os den sociale protokol, der skal til.

Når magthaverne snyder os for en folkeafstemning om Lissabon traktaten og bruger den samme traktat til at forsøge at manipulere en afskaffelse af forbeholdene igennem, kan vi kun håbe på den folkelige modstand.

Når terrorlovgivningen bruges til at indskrænke ytringsfriheden ved at forbyde støtte til organisationer, som man fuldstædig vilkårligt erklærer for terrororganisationer. I 2005 blev både et dagblad og et politisk partis hjemmeside med den begrundelse udsat for censur. Her er det nødvendigt med civil ulydighed og modstand.

Kirke og stat
Når kristendommen fremhæves som grundlaget for dansk kultur, så er det helt i overensstemmelse med Grundlovens bestemmelser om, at den evangelisk lutherske kirke er den danske folkekirke, og at den skal støttes af staten. Men det understreger også at andre religioner og ikke-troende diskrimineres af staten, og at vi har langt igen, før vi kan tale om et sekulært Danmark.

Kampen for adskillelse af kirke og stat er fortsat et vigtigt led i at skabe reelt demokrati i Danmark.

Når grundlovens bestemmelser om den private ejendomsrets ukrænkelighed bruges til at sikre, at demokratiet stopper ved indgangen til virksomhederne og her erstattes af et oplyst eller uoplyst diktatur. Så ved vi, at vi endnu har lang vej til, vi lever i et samfund, hvor en fri forfatning sikrer menneskenes frihed.

Når en borgerlig regering undertrykker kommunernes og regionernes mulighed for selv at beslutte serviceniveau og skatteniveau og undergraver den offentlige velfærd, hvor alle har lige og gratis adgang – og erstatter dette med et samfund, hvor profit bliver drivende for al udvikling.

Når forskellen må kvinders og mænds løn stiger og stiger. Så er det de strejkende offentligt ansatte, som på vores alles vegne kæmper for demokrati, ligeløn og velfærd for alle.

Både menneskerettigheder, ytringsfrihed og sociale rettigheder er langt bedre beskrevet i FNs konventioner end i den danske grundløv.

Grundloven erklærer intet om, at al magt udgår fra folket – at folket er suverænt

Reelt demokrati forudsætter socialisme
Efter Enhedslistens opfattelse er demokrati udtryk for en revolutionær målsætning om et samfund frit for privilegier af enhver slags, uden menneskets herredømme over mennesket og med lige ret og mulighed for enhver til at udfolde sine evner.

Det demokratiske samfund anerkender ingen andre spilleregler, end dem som er fastlagt gennem fri og utvungen diskussion mellem samfundsborgere. Den demokratiske ide bygger på menneskets grundlæggende interesse i deltagelse og selvstyre med henblik på kontrol over egne arbejds- og livsbetingelser.

En forudsætning for dette er, at de fås monopol på magten over produktionsmidlerne afskaffes. Menneskets frigørelse forudsætter, at demokratiet føres helt igennem til alle afkroge af det danske samfund. Vi kan ikke overlade magten over produktionen til en lille gruppe og markedskræfter, der ingen menneskelige hensyn tager, men kun er optaget af at maksimere profitten.

Per Clausen er medlem af Folketinget for Enhedslisten. Teksten er hans grundlovstale, der holdes på Haslev Folkebibliotek og i Beboernes Hus i Århus torsdag den 5. juni 2008.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce