Kunstmodstand

Den Frie Udstillingsbygning på Østerbro i København præsenterer i disse uger udstillingen »Asking we walk, voices of resistance«, der består af værker af unge danske og udenlandske kunstnere med tilknytning til alterglobaliseringsbevægelsen, den globale, postmoderne venstrefløj som er opstået i tomrummet efter Murens fald.

For én med tilhørsforhold i dette politiske terræn er det nærmest overvældende at træde ind i udstillingslokalerne:

En væg beklædt med tyve års ungdomshusplakater; et underligt kommunekontor hvor man kan ansøge om at få »Jagtvej« som mellemnavn; en installation hvor en stemme uhyggeligt messer »hear nothing, see nothing, be nothing« hen over nogle lysbilleder af demonstranter; og en genealogi over alterglobaliseringsbevægelsens udvikling fra Zapatisterne til Luk Lejren.

Alt det, der ofte er fraværende i den kapitalistiske kunstinstitution, udgør her en hel udstilling i sig selv.

»Fuck the police« og »Æh, bæh, buh, børnemagt nu!« - Tyve års ungdomshusplakater hængt op i kaotisk orden. Eva La Cour, uden titel, 2008. Foto: Anders Sune Berg

Omkring halvdelen af de udstillede enkeltværker udgør en samlet enhed med titlen »Wir sind alle Ungdomshuset« (vi er alle ungdomshuset, red.), et samarbejde mellem kunstnerne Eva La Cour, Jan Danebod, Malene Nielsen og Tanja Stasia Schlander.

Et af Malene Nielsens bidrag er værket »Frirum«. Siddende i to lænestole foran et lærred kan man i tre forskellige høretelefoner skiftevis høre en astronom, en life coach, en bz’er, en lydkunstner, en yogatræner, en urbanist og en politiker giver deres bud på en forståelse af det frirumsbegreb, der fik status af nøgleord i den opstand der rejste sig som reaktion på rydningen af ungdomshuset i marts 2007.

En særlig prægnant (skønt måske ikke helt politisk korrekt) udlægning giver urbanisten med definitionen af frirum som »sådan en sort/hvid snak, som antager, at alt det andet end frirummet er besat.«

»Ich bin, du bist« (2008) af Tanja Stasia Schlander. Værket afslører bl.a. at kunstneren er identisk med den Pippi-pige, der optrådte i forbindelse med G13-aktionen. Foto: Anders Sune Berg

I den mere kuriøse ende kan man høre Pia Allerslev, Københavns kulturborgmester fra partiet Venstre og arg ungdomshusmodstander, definerer frirum som et sted, hvor man kan få lov til at være anarkistisk. Måske er afstanden mellem ungdomshusfolkene og denne pæne, borgerlige politiker alligevel ikke så uoverstigelig.

Jan Danebods bidrag (»Sammen om byen«, 2008) er et stort billboard omgivet af nogle ophængte plakater. Det spektakulære ved billboardet er, at kunstneren samtidig har opstillet en kopi på »Ground69« på Jagtvej. Værket udgør en ætsende (og morsom) kommentar til den diskurs, der kendetegner den fremvoksende kreative kapitalismen.

På billboardet på »Ground69« har Jan Danebod optrykt en tekst, der umiddelbart betragtet mimer magtens diskurs. Først tales der om hvordan Nørrebro har udviklet sig til blomstrerende, kreativ bydel, hvorefter teksten skifter subtilt og afslører den kreative kapitalismes repressive kerne, normaliseringskampagnen:

»En ren bydel er en sikker og tryg bydel. Derfor lægger vi stor vægt på renhold på alle punkter. Det gælder graffitti på mure og reklamestandere samt henkastet affald på gader og pladser. Desuden er indskrænkelse af dele af nattelivet, øget kontrol af koncertsteder, gadefester, og forsamlinger i det hele taget, centrale elementer«, kan man bl.a. læse på billboardet på tomten på Jagtvej 69.

Vejviser til antiglobaliseringsbevægelsens historie

Blandt de udenlandske kunstnere er Oliver Ressler, Zanny Begg og Josephine Meckseper. Førstnævnte bidrager med (måske lidt tynde) værker der består af sammenklip fra film han har lavet om antiglobaliseringsbevægelsen, herunder filmen »What would it mean to win?« (2008), som han har lavet sammen med Zanny Begg.

Sidstnævnte udstiller et værk der burde reproduceres i lommeformat og uddeles til alle aktivister og politisk aktive i omegnen af alterglobaliseringsbevægelsen: Der er tale om intet mindre end en planche eller et »flowchart«, der kortlægger bevægelsens udvikling fra fødslen i Chiapas (Zapatisternes opstand mod NAFTA samt den mexicanske stats uretfærdig jordpolitik) over topmødeprotesterne i Seattle og Genova til Rostock og endda Luk Lejren, den spektakulære asylaktion vendt mod Sandholmlejren der finder sted den 25. oktober.

Ved at følge planchens mangle pile og linjer får man et godt billede af, hvad der førte til hvad, og hvordan de forskellige kriser, topmøder, strejker, krige og aktioner griber indvirkende ind på i hinanden.

Jan Danebods »Sammen om byen« (2008). Foto: Anders Sune Berg

Udstillingen indeholder også værket »Dobbelttænk« af Lars Buchardt, en sammenstilling af en lang række citater om magt, krig og politik hentet fra diverse forfattere og nyhedsmedier, der tilsammen danner en slags udsagnseksplosion.

Udstillingen er arrangeret af Katarina Stenbeck, kunstnerisk leder på den Frie, og Kuratorisk Aktion, der udgøres af Frederikke Hansen og Tone Olaf Nielsen. Den løber frem til den 19. oktober.