Fransk venstreradikal filosof stadig fængslet i terrorsag

Juleaftensdag besluttede en fransk appeldomstol at opretholde varetægtsfængslingen af den 34-årige filosof og aktivist Julien Coupat og hans 25-årige kæreste Yildune Levy. Parret er de hovedmistænkte i en af de mest kontroversielle terrorsager i Europa siden vestlige stater i kølvandet på angrebet på bl.a. World Trade Center i New York den 11. september 2001 indledte den såkaldte »krig mod terror«.

Det europæiske venstreradikale miljø har lige siden terrorkrigens begyndelse frygtet, at de nye, udvidede terrorlove ikke kun skulle bruges i jagten på militante islamister, men også før eller siden ville blive brugt i kampen mod bevægelsen, der er kendt for sin brug af civil ulydighed og forskellige former for militant modstand.

Ser man bort fra den hjemlige sag mod t-shirtfimaet Fighters+Lovers, har de europæiske anklagemyndigheder dog indtil videre ikke haft den store succes med en sådan strategi.

I Tyskland led staten eksempelvis nederlag, da man i efteråret 2007 forsøgte at få aktivister fra den såkaldte »Militante gruppe« dømt for terrorvirksomhed. Aktivisterne havde beviseligt sat ild til et par militærkøretøjer, men den tyske Højesteret fandt ikke, at angrebet var så »samfundsdestabiliserende«, at der var tale om terror frem for almindelig hærværk.

»I dag som i går: Vi afviser jeres krig«, står der på banneret, der bæres af demonstranter i en demonstration i den franske by Valence den 11. november.

Det er i dette lys, at man skal se sagen mod Julien Coupat og Yildune Levy. Lykkes det den franske anklagemyndighed, anført af indenrigsminister Michèle Alliot-Marie, at få det unge par dømt efter terrorparagrafferne, kan det være begyndelsen på en markant skærpet linje overfor venstreradikale grupperinger i Europa. Afviser de franske domstole omvendt sagen, vil det være endnu et nederlag for de kræfter, der prøver at sætter lighedstegn mellem venstreradikalisme og politisk islamisme, mellem statsrettet, militant antikapitalisme og islamistisk masseterrorisme rettet mod uskyldige civile.

Angreb på jernbane er angreb på staten

Julien Coupat og Yildune Levy og syv af deres venner blev anholdt den 11. november i gruppens øko-anarkistiske kollektiv i Tarnac, en lille landsby i det sydvestlige Frankrig. I aktionen deltog omkring 150 politifolk, herunder maskerede enheder fra anti-terrorkorpset. Ifølge avisen Le Monde blev Yildune Levy så angst under aktionen, at politiet måtte tilkalde lægehjælp for at berolige hende.

Sagen har baggrund i en række sabotageaktioner udført mod de franske højhastighedsjernbaner i efteråret 2008. Aktionerne skabte stor gene for passagerne, men indebar ingen fare for personskade. Julien Coupat og Yildune Levy er ikke alene mistænkt for at have planlagt og udført sabotageaktionerne, men for i det hele taget at udgøre drivkræfterne i en terroristisk celle. De øvrige anholdte i sagen blev hurtigt løsladt på grund af manglende beviser.

Ifølge flere franske medier er beviserne imod parret dog også spinkle. Det mest substantielle i sagen synes at være, at Julien Coupat og Yildune Levy den 8. november blev antruffet af en politipatrulje få kilometer fra et sted, hvor et højhastighedstog en time senere kørte på en af de saboterede køreledninger.

En del af bevismaterialet består også af politiske tekster, som Julien Coupat angiveligt skal have skrevet. Det drejer sig bl.a. om bogen »L’ insurrection qui vient« (»Den kommende opstand«, red.)., skrevet af en eller flere forfattere, der kalder sig »Comité invisible« (»Den usynlige komite«, red.). Bogen indeholder angiveligt beskrivelser af, hvordan man udfører forskellige former for civil ulydighedsaktioner, herunder netop sabotage mod jernbaneinstallationer og lignende.

Kernen i sagen er imidlertid ikke spørgsmålet om, hvorvidt Julien Coupat og Yildune Levy har udført de famøse jernbaneaktioner eller ej. Ganske som det var tilfældet i den tyske sag mod aktivisterne fra »Militante Gruppe«, er det spørgsmålet om, hvorvidt sådanne sabotageaktioner, der kun udretter begrænset material skade, kan siges at udgøre terror.

– Disse mennesker ønskede at angribe SNCF (de statslige franske jernbaner, red.) som et symbol på staten, har indenrigsminister Michèle Alliot-Marie bl.a. udtalt i et forsøg på at forklare, hvorfor det i sagen er juridisk legitimt at bruge terrorprædikatet.

Giorgio Agamben: Terrorlovgivning er barbarisk

Med til at gøre sagen spektakulær er, at Julien Coupat er elev af den verdensberømte italienske filosof Giorgio Agamben, der netop er blandt de hårdeste kritikere af de nye terrorlove indført af vestlige regeringer ovenpå 9/11.

I en række bøger skrevet siden midten af 1990’erne har Agamben bl.a. argumenteret for, at den juridiske undtagelsestilstand i dag udgør de vestlige, demokratiske staters normale regeringsstilstand. I modsætning til hvad der ligger i begrebet, er undtagelsesstilstanden ifølge filosoffen således ikke længere noget exceptionelt, men tværtimod tingenes mere eller mindre normale tilstand.

I et åbent brev offentliggjort i avisen Liberation den 19. november afviser Agamben enhver substans i anklagerne mod Julien Coupat og Yildune Levy:

»Den eneste mulige konklusion på denne skyggesag er, at de, der i dag engagerer sig i aktivisme vendt imod den måde, hvorpå man håndterer sociale og økonomiske problemer, betragtes som potentielle terrorister, også selvom ingen konkrete handlinger kan retfærdiggøre anklagen. Vi må have modet til klart at sige, at adskillige europæiske stater i dag har indført love og politimidler, som vi tidligere ville have betragtet som barbariske og anti-demokratiske«, skriver Agamben i brevet.