Annonce

Udland
1. marts 2016 - 12:08

Flygtninge mødt af tåregas ved grænseovergang

Det udviklede sig til uroligheder, da strandede flygtninge ved den græsk-makedonske grænse forsøgte at forcere grænsehegnet. Det anslås, at der lige nu befinder sig 7.000 mennesker i midlertidige teltlejre, der ellers kun er beregnet til 1.500.

Makedonsk politi svarede igen med tåregas og lydbomber, da flere hundrede flygtninge forsøgte at vælte og forcere et grænsehegn mellem Grækenland og Makedonien.

Nogle af flygtningene, deriblandt mange børn, havde ventet i mere end en uge på at komme videre.

Se video fra uroligheder i Idomeni: 

Efter urolighederne, der fandt sted mandag, blev grænsen lukket helt ned i et døgn.

De tusindvis af strandede flygtninge mangler mad, ordentlige sanitære forhold, varmt tøj og regulære boligforhold.

De små, tynde iglotelte, som flygtningene bor i, yder ikke megen beskyttelse mod det europæiske vejrlig.

I december kom det ligeledes til uroligheder mellem flygtninge og politi ved grænsen, da en mand døde af elektrisk stød af et togkabel.

Se video fra urolighederne i december

 

Grænsehegn skyder op

Flygtningene er strandet efter at grænserne på Balkan generelt er blevet sværere at krydse, efterfølgende denne vinters opførelser af grænsehegn i landene langs den mest benyttede flugtrute fra Mellemøsten over Grækenland, og videre ind i Central- og Nordeuropa.

Særligt ved den græske grænseby Idomeni og den tilstødende makedonske grænseby Gevgelija, opstår jævnligt bryderier med grænsepoliti.

Læs artikel på Modkraft »Flygtninge syr mund sammen i protest mod inhumane forhold  

Ifølge Facebook-siden 'Forgotten in Idomeni', en hjælpeorganisation der befinder sig i området, har Østrig og Balkanlandene besluttet at lade omkring 580 mennesker slippe igennem per dag, men flere flygtninge vedbliver at ankomme til området.

Se Forgotten in Idomeni 

 

Redaktion: 

Annonce