Malis righoldige musikliv drives ned i undergrunden af militante islamister, der simpelthen har forbudt unge at gå til koncerter i de to-tredjedele af landet, som de kontrollerer.
Mali har en meget lang og stadig levende musiktradition og også mange eksperimenterende musikere, som har været med til at udbrede kendskabet til afrikansk musik i hele verden. Blandt de mest kendte er Salif Keita, der dog forlod landet allerede i 80'erne.
Manny Ansar, der er organisator af Malis årlige Desert musikfestival er tvunget ud af landet. Den i Vesten og i hele Afrika kendte desertblues-gruppe Tinariwen fra det nordlige Mali, hvor islamisterne har kontrollen, lider under, at musikfans trues til ikke at gå til koncerter. Der er eksempler på, at musikfans har fået smadret deres tv som straf for at have gået til koncert. Der har været trusler mod musikere, afbrænding af musikinstrumenter med mere. Men ifølge Tinariwen er der fortsat koncerter, som afholdes uofficielt.
Også i det regeringskontrollerede område er klubber lukket og koncerter aflyst med begrundelse i sikkerhedssituationen.
Læs "Mali music ban by Islamists 'crushing culture to impose rule'" hos Guardian.