Annonce

Fra holdning til handling
13. november 2013 - 0:24

USA: Occupy-aktivister køber gæld på 83 millioner kroner

Ved hjælp af frivillige donationer er det lykkedes den amerikanske græsrodsbevægelse Occupy Wall Street, at betale fattige amerikaners private gæld svarende til 15 millioner dollars.

I USA kan man købe og handle med private borgeres gæld.

Og det er et problem, mener den kapitalisme-kritiske Occupy Wall Street-græsrodsbevægelse, da det har ført til lyssky virksomheders spekulation med mange menneskers skæbne på det såkaldte 'gældsmarked'. 

Derfor dannede aktivisterne sidste år organisationen Strike Debt og lancerede samtidig kampagnen 'Rolling Jubilee' for at hjælpe gældsplagede amerikanere og sætte sagen på den politiske dagsorden.

Her er fokus særligt rettet mod fattige borgere, der er endt i et gældsfængsel efter at have lånt penge til medicin og sundhedsbehandling.

Ifølge kampagnens hjememside er det siden november sidste år via frivillige donationer lykkedes at indsamle 400.000 dollars.

Det har gjort det muligt at opkøbe – og efterfølgende sætte en streg over – private gæld svarende til 15 millioner dollars (ca. 83 millioner danske kroner).

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Læs artiklen »Occupy Wall Street activists buy $15m of Americans' personal debt« hos The Guardian.

Læs mere om kampagnen hos Modkraft: »Occupy vil købe amerikanernes gæld«.

Besøg kampagnen »Rolling Jubilee«'s hjememside.

Besøg organisationen »Strike Debt«'s hjemmeside.

Redaktion: 

Annonce